Annonce
Annonce
Forbrug 17. nov. 2009 KL. 11.17

Cook'n'Baker termokande

POLITIKEN SYNES
TESTVINDER
  • Produkt: Cook'n'Baker
  • Pris: 399,75
  • Forhandler: Imerco
  • Temperatur efter en time:: 92,1 grader
  • Temperatur efter seks timer:: 77,8 grader
  • Temperatur efter 24 timer:: 53,7 grader
10 kommentarer send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Termokander

Sorteret efter

Sådan gjorde vi:

Mejerist og levnedsmiddeltekniker ved Karolines Køkken hos Arla i Århus, Lone Lysdal har testet termokander for tjek.dk.

Hun har hældt kogende vand på kanderne, lukket dem og målt temperaturen hver time indtil seks timer og igen efter 24 timer.

Derudfra har hun vurderet termokandernes isoleringsevne.

Lone Lysdal har også vurderet, hvordan kanderne er at håndtere og hælde af.

Til sidst har hun ud fra en samlet vurdering givet hver termokande mellem et og seks tjek-tegn, hvor et er dårligst og seks er bedst.

Termokanden fra Cook'n'Baker er Lone Lysdals favorit.

Sammenlignet med testens øvrige modeller, er den klart den bedste til at holde på varmen.

På æsken lover producenten, at den kan holde en temperatur på 55 grader efter 24 timer, og det er ikke for godt til at være sandt, vurderer Lone Lysdal, der dog kun måler temperaturen til 53,7grader efter et døgn – men så har den også været åbnet seks gange undervejs.

»Der må sidde en god pakning i låget, eller også er selve kanden godt isoleret«, siger Lone Lysdal.

Kanden er i mat stål med en svungen hældetud og et låg, der trykkes åbent med tommelfingeren.

»Jeg tænker, at den er meget inspireret af Alfis look«, siger Lone Lysdal med henvisning til den tyske termokandeproducent.

Balancen i Cook & Baker-kanden er god, og Lone Lysdals eneste anke er, at strålen bliver temmelig bred, når man hælder, hvis ikke man får åbnet låget helt.

»Men det er jo altså meningen, at man skal gøre det«, understreger hun.