Glæden er stor, når en nuttet, nyindkøbt hvalp hjembringes.

Men desværre er den også kortere end forventet for en del hundeejere.

For dyret kan det have fatale konsekvenser – det har det hvert år for mellem 10.000 og 15.000 hunde, der bringes til dyrlægen for at få afsluttet livet, selv om de ikke lider af fysiske skavanker.

Prioriter træningen
»Overraskende mange får deres hund aflivet på grund af adfærdsproblemer. Min vurdering er, at mange af dem har anskaffet sig en hund uden at sætte sig rigtig ind i, hvad det kræver – at man faktisk skal omlægge en stor del af sin tilværelse, hvis man vil have hund«, siger adfærdsbiolog Jørgen Damkjer Lund.

LÆS OGSÅ Flere katte kasseres

»Man skal beskæftige sig med sin hund og ud at gå med den 1-2 timer hver dag. Og man skal ikke bare kan tage på ferie. Når det hele vokser ejerne over hovedet, vælger de at få hunden aflivet«, siger Jørgen Damkjer Lund.

Hver fjerde hund aflives
Han gennemførte i 2007 en undersøgelse, som nåede frem til de op mod 15.000 aflivninger af hunde med adfærdsproblemer på baggrund af oplysninger indsamlet hos dyreklinikker rundt i landet.

Det svarer til, at der bliver sat punktum for næsten hvert fjerde hundeliv på grund af adfærdsproblemer. Typisk angives problemet som aggression, alene hjemme-problemer, eller at hunden er angst og frygtsom i sin opførsel.

At komme hjem dag efter dag og finde hundelort på gulvet eller ødelagt indbo kan få nogle hundeejere til at træffe beslutningen.

Det samme kan hunde, der hyler, trækker sig fra berøring, gemmer sig, virker utilregnelige. Eller hunde, der fylder og kræver meget mere, end ejerne havde forudset. Og hunde, der bider.

Kunne undgås
»Aggression er naturligvis et problem, som skal tages alvorligt, men i mange tilfælde ville aflivning kunne undgås, hvis ejerne havde søgt hjælp i stedet for at lade problemerne udvikle sig«, siger Jørgen Damkjer Lund.

Hans vurdering er, at mange hundeejere skulle have afholdt sig fra at anskaffe hund, men hunde er noget, stadig flere bare må eje:

»Siden finanskrisen har der ganske vist været et fald i antallet af nye hundeejere, men ellers har antallet været stigende i en periode. Det er blevet mere populært at have hund, og det betyder også, at der er flere førstegangsejere. De har ikke alle lige meget forstand på, hvordan man holder hund, og det afspejler sig i hundens adfærd. Og det er ikke blevet bedre af, at der samtidig har været øget import af modehunde, som kommer fra hvalpefabrikker«, forklarer Jørgen Damkjer Lund.

Socialiseringen skal ske tidligt
Etikken på de såkaldte hvalpefabrikker, typisk i Østeuropa, er ikkeeksisterende – det samme gælder på kattefabrikkerne. Dyrene produceres til lavest mulige omkostninger, og der tages ikke hensyn til deres udvikling eller velfærd. Det kan betyde, at den søde hvalp eller killing udvikler sig helt skævt.

»Hvis en hvalp ikke fra 3-ugers alderen socialiseres og lærer, at mennesker er nogle, man kan knytte sig til, får det følger. Er der ingen socialisering sket, når hvalpen er 12 uger, er løbet kørt – det kan ikke rettes op«, advarer forskeren.

En hvalp må 8 uger gammel tages fra sin mor. Er den ikke i gang med socialisering på det tidspunkt, vil den for altid være præget af det i forhold til mennesker, f.eks. ved at blive frygtsom eller aggressiv.

Aflivningsetik
En sådan adfærd kan også ofte alene skyldes ejerens mangel på indsigt eller vilje til at tage sig af dyret, som ender med en sidste tur i snor eller bur til dyrlægeklinikken for at løse problemet en gang for alle.

Det koster typisk 500-1.000 kroner, men i Barf Klinikken i Glostrup er det gratis:

»Vi afliver kun hunde, når det er absolut nødvendigt, og så tager vi ingen penge for det, når det er hunde, vi har set før i klinikken. Den politik betyder, at vi indimellem får henvendelser fra hundeejere, der gerne vil have deres hund aflivet gratis, men som ikke har et argument, vi kan godtage. Hvis vi fornemmer, at adfærdsproblemet snarere sidder i den anden ende af snoren, siger vi nej«, fortæller klinikchef Lars Madsen.

Grunden skal være god
Hans fornemmelse er, at der er meget forskellige holdninger fra dyrlæge til dyrlæge til, hvor meget man bør spørge ind til baggrunden for aflivning af et rask dyr:

»Hos os afliver vi ingen dyr, der kan videreformidles, så at have allergi i familien er ikke et argument her. Og påstår ejerne, at hunden har adfærdsproblemer, kan vi med mange års erfaring hurtigt og med simple test afgøre, om der er noget om snakken«.