Sarah Dedieu læner sig ind over sønnen Elias' hvide tremmeseng. Klokken har passeret 19, og Elias skal sove nu.

Hans mørkebrune øjne og en stor brun rågummisut stikker op over dynekanten sammen med Elias' ene hånd. Han vil gerne holde sin mor i hånden, når han skal falde i søvn. Eller i hvert fald mærke hendes hånd et eller andet sted på sin krop.

LÆS ARTIKEL Godnat og græd godt

For tiden står 25-årige Sarah Dedieu som regel lænet ind over sengekanten i omkring 10 minutter, inden Elias overgiver sig til søvnen.

Han vågner også et par gange om natten. Sarah Dedieu, der studerer teologi på Københavns Universitet, og Claus Haxholm, 26, der er elev på Kunstakademiet, er forældre til Elias. Indtil Elias var 6 måneder, sov han som en drøm, og der var ingen problemer med at lægge ham.

»Da han var omkring et halvt år, begyndte han pludselig at protestere og beklage sig, når vi lagde ham ned i sengen«, fortæller Sarah Dedieu.

Fra mødregruppen på Nørrebro havde Sarah Dedieu hørt om metoden 'Godnat og sov godt', der kort fortalt går ud på, at man lægger sit barn i seng, siger godnat og forlader værelset, så barnet selv kan lægge sig til at sove.

Selv om barnet græder og kalder, venter man udenfor, inden man igen går ind og siger godnat endnu en gang, og sådan fortsætter man med at øge intervallerne, til barnet falder i søvn af sig selv.

Sarah Dedieu og Claus Haxholm var enige om at prøve metoden af på Elias.

»Det lød jo umiddelbart fornuftigt, at han skulle lære at falde i søvn selv, samtidig med at jeg med mellemrum viste ham, at jeg er her«, siger Sarah Dedieu.

LÆS ARTIKEL Karen og hendes drenge har knækket »savnecirkussets« kode

Men efter 14 aftener med metoden begyndte hun at tvivle så meget på projektet, at parret helt droppede det.

»Det tog altså rigtig lang tid, før han faldt i søvn, syntes jeg. Og han græd sig jo i søvn flere aftener i træk. Til sidst kunne jeg ikke holde ud at sidde herinde i stuen og høre ham græde og bare vente på, at minutterne gik, inden jeg kunne kigge ind til ham igen«, siger hun.

Tillagde gråden værdi
For hvad nu, hvis gråden havde en årsag - hvis nu Elias havde ondt, fordi han var ved at få nye tænder, eller hvis han slet og ret græd, fordi han havde brug for mere tryghed og nærhed.

»Elias var ikke en baby, der græd meget. Derfor tillagde jeg også hans gråd en vis værdi«, forklarer Sarah Dedieu.

Som mor går hun meget op i, at Elias føler sig tryg, forklarer hun. Derfor stred 'Godnat og sov godt'-metoden også mod det, som Sarah Dedieu inderst inde følte var mest rigtigt i forhold til Elias.

Det blev netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der slog hovedet på sømmet for Sarah Dedieu.

For Helen Lyng Hansen satte ord på lige præcis de tanker, som havde plaget hende: at barnets gråd har en årsag, og at det handler om at finde ud af, hvorfor barnet græder, i stedet for at lade det græde sig i søvn.

»Da jeg læste det, blev det dråben, som gjorde, at jeg endegyldigt besluttede, at den metode måtte vi droppe«, siger Sarah Dedieu.

LÆS ARTIKEL Delefamilier sætter børn på hårdt arbejde

Siden da har Sarah Dedieu stået lænet ind over sin søns seng hver eneste aften, når han lægges. Og vågner han om natten og er ked af det, bliver han taget op og trøstet, indtil han falder til ro igen.

Claus Haxholm er »lidt mere hård i filten« end sin kone, medgiver han.

Han synes faktisk, at metoden var udmærket. I hvert fald hjalp den med til, at Elias ikke vågnede nær så mange gange om natten. For mens familien stadig forsøgte sig med 'Godnat og sov godt', vågnede Elias ofte om natten. Gerne seks-syv gange.

»Vi brugte jo også 'Godnat og sov godt'-metoden, når han vågnede om natten. Og det lykkedes os faktisk at få ham til at sove meget bedre og kun vågne et par gange om natten. Sådan er det stadig«, fortæller Claus Haxholm.

Konsekvensholdning
Han kan dog godt følge sin kones tanker om vigtigheden af nærhed og tryghed.

»Men jeg har nok lidt mere en konsekvensholdning omkring hans opdragelse«, forklarer Claus Haxholm.

Den holdning har han for eksempel holdt fast i, når det handler om tandbørstning. Det er altid Claus Haxholm, der giver Elias nattøj på og børster hans tænder inden sengetid. Og tandbørstningen har aldrig været til forhandling, forklarer faderen. Og nu er det kun ham, der kan få Elias til at forholde sig roligt, når tænderne skal børstes, medgiver Sarah Dedieu.

LÆS ARTIKEL Hver andet forældrepar sover med deres børn i sengen

Alligevel er forældrene enige om, at det rigtige var at droppe metoden, når Elias skulle lægges om aftenen.

»Det var, som om Elias ikke rigtig forstod konceptet om aftenen. Nogle aftener lagde han sig selv til at sove, andre gange græd og græd han. Og der er jo forskel på børn. Måske passede metoden bare ikke rigtig til ham«, siger Claus Haxholm.

»Jeg tror, man skal være totalt overbevist om, at den metode er en god ide, inden man kaster sig ud i det. Og det er nok det, der har været mit problem. Jeg har simpelt hen ikke haft det godt med at lade ham græde. Jeg vægter nærheden med Elias højt. Måske for højt. Men hellere det end det modsatte«, siger Sarah Dedieu.

FACEBOOKBliv ven med Politiken