Er det farligt for dit barn, hvis du lader det græde sig i søvn? Det spørgsmål dukker jævnligt op, senest da sundhedsplejerske og forfatter Helen Lyng Hansen kritiserede en populær metode til at lære børn at sove selv, kaldet ’Godnat og sov godt’, for at kunne skade børns hjerner og deres evne til at håndtere stress.

Men metoden, der bruges af mere end 40 procent af danskerne, er uskadelig. Det siger flere videnskabsfolk, der har forsket i ’kontrolleret trøst’, som metoden mere videnskabeligt kaldes.

»Frygten for at gøre skade afholder nogle forældre fra at bruge metoden. Men forældre kan være rolige, for al videnskab, indtil videre næsten 60 studier, har vist, at denne type metode virker og er sikker at bruge«, siger Anna Price, der er forsker på Royal Children’s Hospital i Melbourne, Australien.

Forskere har fulgt 328 småbørn
Hun har ledet et endnu ikke offentliggjort forsøg, det første af sin art i verden, hvor man over lang tid har undersøgt en gruppe børn, der blev puttet efter ’godnat og sov godt’-metoden, med en kontrolgruppe, der blev puttet efter forældrenes forgodtbefindende.

Forsøget, kaldet ’Kid’s Sleep Study’, fulgte 328 småbørn med søvnproblemer og konkluderede, at der efter fem år ikke var nogen forskel i børnenes mentale helbred, stressniveauer og i forholdet mellem barn og forældre.

Forsøget var en opfølgning på et tidligere studie, der viste, at ’godnat og sov godt’ på den korte bane var effektiv til at give børn bedre sovevaner.

Mere skadeligt at snige sig ud
’Godnat og sov godt’-metoden er opfundet af den amerikanske læge Richard Ferber for at løse det problem, at småbørn kan have meget svært ved at lære at falde i søvn uden at blive vugget, aet på ryggen, ammet eller på anden måde hjulpet til det af sine forældre. Når barnet er faldet i søvn, lister forældrene ud af værelset eller væk fra vuggen.

»Barnet ved ikke, at forældrene er gået ud, og opdager pludselig, at vugningen er slut, nusningen er ovre, og at det måske oven i købet befinder sig i et andet rum end der, hvor det faldt i søvn. Og så græder det«, siger Ferber, der leder søvncenteret på Children’s Hospital i Boston. Det er skidt for barnets tillid og udvikling ifølge Ferber.

LÆS OGSÅHver andet forældrepar sover med deres børn i sengen

Ifølge Ferber er jævnlig opvågnen i løbet af natten en naturlig del af søvncyklussen, som barnet skal lære at håndtere. Det skal lære at falde i søvn uden forældrenes hjælp. Det er formålet med ’kontrolleret trøst’, der kan bruges på børn, der er seks måneder eller ældre. Her man lægger man barnet, siger godnat, og går ud. Hvis barnet græder, går man ind efter f.eks. tre minutter, derefter fem, derefter syv, for at trøste og eventuelt lægge barnet ned. Som regel lærer barnet at falde i søvn og kunne lulle sig selv i søvn om natten efter to-tre dage, siger han.

Men kritikerne kalder metoden, hvor et barn får lov til at græde uden at blive trøstet, for hjerteløs og potentielt skadelig. Herhjemme har især sundhedsplejersken Helen Lyng Hansen advaret om at lade børn græde. Hun rådgiver tusinder af forældre på hjemmesiden netsundhedsplejerske.dk og er forfatter til flere bøger om børn, heriblandt ’Helens bog om børn og søvn’, der netop er kommet i 4. oplag.

Kritikere frygter hjerneskader
»Jeg kan slet ikke se formålet med at lade sit barn græde sig i søvn, ligesom jeg ikke kan se formålet med ikke at trøste sit barn, hvis det f.eks. falder og slår sig. Børn kan sagtens lære at falde i søvn, uden at det skal være en kamp, og uden at man skal sætte ’hårdt mod hårdt’«, siger Helen Lyng Hansen.

Ifølge hende og andre kritikere kan det skade hjernen permanent og ødelægge barnets evne til senere i livet at tackle stress, hvis det får lov at græde længerevarende. Kritikerne peger blandt andet på forskning, der viser, at børn med depressive, fraværende mødre senere får problemer med at håndtere stressende situationer. Forsøg med rotteunger, der fjernes fra deres mødre, viser også, at de i lang tid vedbliver at have højt stressniveau.

Psykologer: Ingen fare
Men sådan kan man ikke bruge forskningen, siger psykologiprofessor på Aarhus Universitet, Dion Sommer, der er ekspert i tilknytning mellem børn og forældre.

»Man kan ikke bruge eksempler på langtidsfravær, mødre med depression eller rotteforsøg til at sige noget om korttidsputteteknikker. Det er misbrug af forskningen«. Han vil ikke udtale sig, om den konkrete puttemetode virker. Men farlig er den næppe.

»Min formodning er, at det godt kan være stressende og hårdt for barnet i et kort forløb, men hvis alt vender tilbage til det normale, så vil der ikke være nogen negative langtidseffekter«, siger Sommer. Han slår fast, at børn, der ikke kan sove, er »markant stressende« for hele familien.

LÆS OGSÅForældre og pædagoger: Danske børn sover for lidt

Julie Noack Skærbæk, formand for Børne- og Familiepsykologisk Selskab, mener heller ikke, at metoden er skadelig.

»I forhold til det, vi ved om hjernens udvikling, vil tre dage med denne metode ikke have nogen betydning«.