Antallet af adoptivbørn falder.

338 fandt sidste år et nyt hjem i Danmark, og det er det laveste antal, siden de udenlandske adoptioner tog fart i begyndelsen af 1970'erne.

Erstatning for biologisk barn
I DanAdopt, der formidler adoptivbørn, forklarer direktør Marianne Wung-Sung udviklingen med, at lande som Colombia, Kina og Indien ikke længere kan indfri danske pars ønske om et spædbarn.

»I dag placeres langt de fleste helt små børn i deres eget land. Kun de børn, som landene ikke kan finde en familie til, bortadopteres til udlandet, men det er desværre ikke de børn, som danske par ønsker«, siger Marianne Wung-Sung.

LÆS OGSÅRegeringen vil hæve aldersgrænsen for adoption

Blandt de uønskede er ældre børn, søskende og børn med sygdomme som hiv eller kronisk hepatitis-B. Og dem er der mange af blandt de børn, som DanAdopt og AC Børnehjælp, landets anden formidler, får i forslag fra samarbejdslandene.

»Der er stadig mange børn derude, som har brug for adoptivforældre. Vores opgave er at blive bedre til at finde de forældre, som er indstillede på, at der hos børnene kan være nogle særlige forhold, som der skal tages hensyn til«, siger Margrethe Primdahl, direktør i AC Børnehjælp.

LÆS OGSÅBarnløse danskere opgiver at adoptere

Men opgaven er svær, for mens lande som Holland, Sverige og USA i disse år gør op med det traditionelle syn på adoptioner og modtager et stigende antal større og syge børn, fastholder danske par oftere, at et adoptivbarn skal være en erstatning for et biologisk barn.

»Vi kan godt forstå, at de fleste ønsker sig et lille sundt barn, men når nu børnene ikke er til adoption, så er det nødvendigt at finde et bredere syn. At motivet til at adoptere ændrer sig, men desværre oplever vi, at ansøgerne bliver mere restriktive«, siger Marianne Wung-Sung fra DanAdopt.

Det har betydet, at DanAdopt i år har måtte returnere ekstraordinært mange papirer på børn, fordi ingen vil have dem.

FACEBOOKBliv ven med Politiken