Først skal vi lige have skabt rammerne for det perfekte familieliv med to veluddannede forældre i fast job. Og hvis vi kommer for sent i gang med at få børn, kan vi jo altid få kunstig befrugtning.

Sådan tænker alt for mange danskere, og det betyder, at en del af dem ender skuffede og ulykkelige over ikke at kunne få børn, samtidig med at samfundet bruger penge på behandlinger og går glip af ny arbejdskraft.

LÆS OGSÅ Cecilie blev mor som 21-årig: Jeg er ikke en social taber

Det siger overlæge på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Kresten Petersen.

Han peger på, at risikoen for kromosomfejl, tidlig abort, for tidlig fødsel og mange andre komplikationer er øget hos de ældre fødende. Hvis de da overhovedet kan blive gravide, for chancen falder markant med årene.

»Folk har typisk et ønske om, at alt andet i livet skal være på plads, før der er plads til et barn. I reklamerne og ugebladene er de velfungerende børnefamilier jo også altid et par i 30’erne med to gode job, stationcar og parcelhus, mens de unge mødre fremstilles som socialt stigmatiserede. Jeg tror, det er et fortegnet billede. Vi skal have gjort op med tanken om, at børn, det kan vi altid få, når tingene er på plads. Og hvis det ikke lige lykkes, får vi bare lidt behandling«, siger han.

Kresten Petersens udmelding er en reaktion på de seneste fødselstal fra Sundhedsstyrelsen, som Politiken omtalte søndag. De viser, at andelen af nyfødte med en mor over 40 år er vokset med tre fjerdedele i løbet af ti år, så de modne mødre i dag står for 3,4 procent af alle nyfødte.

LÆS OGSÅ Flere børn fødes af mødre over 40 år

Og det er bekymrende, mener fødselslægerne, for risikoen for at pådrage sig en sygdom, der gør det svært at blive gravid, stiger med alderen. De forbedrede muligheder for fertilitetsbehandling ser ud til at være blevet en sovepude, der får folk til at sige pyt og tage et par år mere med karrieren, før de prøver at stifte familie. De risikerer at blive skuffede, siger Kresten Petersen.

»Mange er ikke klar over, at fertilitetsbehandling giver dårligere resultater, jo ældre kvinden er. De har en urealistisk forventning om, hvad fertilitetsbehandling kan tilbyde«.

Fortryder valg i livet
Ifølge Dansk Fertilitetsselskabs tal for 2011 har kvinder under 40 år over 13 procent chance for at blive gravide ved insemination, mens kvinder over 40 år har under 5 procent chance for succes. Får kvinden i stedet lagt befrugtede æg op i livmoderen (reagensglasmetoden), har kvinder under 40 år 30 procent chance for graviditet, mens deres kønsfæller over 40 år må nøjes med 13 procent chance.

Professor og leder af landets største fertilitetsklinik Copenhagen Fertility Center Svend Lindenberg oplever dog ikke, at de ældre kvinder kommer med urealistiske forventninger.

»Nej, de har jo altså en chance for at få børn. Mange kvinder over 35 år får børn, også ofte dem over 40 år, og det er ikke farligt med en sen graviditet, hvis man ellers tænker sig om og får taget fostervandsprøver og lavet nakkefoldsskanning. Selvfølgelig er det mest optimalt, at en kvinde får barn som 20-årig. Det hænger bare ikke sammen med den sociale sammenhæng, de er i«, siger han.

LÆS OGSÅ 42-årig gravid: »Så gamle er vi jo altså heller ikke«

Svend Lindenberg oplever ofte patienter, der helt må opgive drømmen om at få børn.

»De bliver kede af det. Mange af dem siger: Bare jeg havde vidst tidligere, hvor svært det ville blive, men det var ikke gået op for mig. Der har været andet, der var vigtigere. Deres karrierer blandt andet«, fortæller Svend Lindenberg.

Udmærket liv uden ejerbolig
Kresten Petersen mener også, at konkrete ting som forbedret SU og gode orlovsmuligheder til studerende, der bliver forældre, betyder noget for, hvornår folk kommer i gang med familiestiftelsen. Og så skal der gøres noget ved de unge mødres dårlige image.

»Vi skal skabe et mere nuanceret billede af, hvordan man kan leve med børn. Man kan faktisk have en udmærket tilværelse med børn også uden ejerlejlighed og bil og designertøj, og de fleste unge forældre er aldeles velfungerende. Børn behøver heller ikke at hindre den unge i at få en uddannelse. Studietiden bliver måske lidt anderledes end de jævnaldrendes, men ikke mindre indholdsrig«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken