Hanna var lykkelig, da hun i 2011 fandt ud af, at hun ventede barn. Hun var netop blevet færdig som ergoterapeut og følte sig klar til at blive mor. Men graviditeten blev svær. Hanna fik nyreproblemer, blev indlagt og fik medicin. Fødslen var heller ikke nem og inkluderede flere mislykkede forsøg på rygmarvsbedøvelse.

Så kom datteren til verden. Hun åbnede øjnene, kiggede på sin mor og virkede nysgerrig. Alt tydede godt.

»Men hun var ikke nem. Hun græd meget, og jeg kunne slet ikke sove de første 14 dage«, fortæller Hanna, som samtidig havde konstant hovedpine – en bivirkning efter bedøvelsesforsøgene under fødslen.

Den nybagte mor fik god støtte, både af sin mand og sin egen mor, som flyttede ind hos familien for at hjælpe i et par måneder.

LÆS OGSÅ Når babylykken går i sort

»Men alt var en kamp for mig. Min datter ville ikke sove, og amningen fungerede heller ikke. Så gav vi hende flaske med det resultat, at hun fik maveproblemer. Og hun var anspændt, når jeg sad med hende. Det hele flød sammen i problemer og var en voldsom kontrast til det strukturerede liv, jeg havde haft som studerende med faste rutiner og tid til både at læse og hygge mig«, siger Hanna, som er 26 år.

Hun oplevede en stor ambivalens:

»Jeg var glad for barnet, men samtidig meget ked af det, fordi hverken hun eller jeg havde det godt«.

LÆS OGSÅMødre kræver depressionspille-erstatning

Hanna var med i en almindelig mødregruppe, som var en blandet oplevelse, fordi de andre i gruppen havde nemme børn og var fri for søvnproblemer og bøvl med mad, mave og muskelspændinger.

På sundhedsplejerskens anbefaling kom hun derfor med i en åben gruppe for mødre og børn i vestegnskommunen, hvor familien bor. Her kan man få ekstra støtte og vejledning fra en sundhedsplejerske og en psykolog. Gruppen mødes en gang om ugen, og Hanna var med i fire måneder.

»Her var plads til problemerne. De andre lyttede til mig og forstod mig«, fortæller hun.

Ikke kun snak
Hanna havde besluttet sig for, at der ikke kun skulle snakkes om problemerne. Når hun var i gruppen, ville hun have et svar med hjem.

»Jeg spurgte og fik gode råd til, hvad jeg kunne gøre i forskellige situationer med min datter. Blandt andet at jeg ikke skulle tage hende op, når hun vågnede om natten, men bare lige give hende sutten og klappe hende på brystet, mens hun lå i vuggen«, husker Hanna, som elsker at surfe på nettet og gerne havde læst en masse i forvejen om problemerne.

»Sundhedsplejersken og psykologen hjalp mig med at få sorteret i og uddybet nogle af de mange informationer. Det er fint at kunne finde en masse oplysninger på nettet, men man kan også komme i tvivl og blive forvirret. Så det var rart at vide, at man kunne få gode råd og svar en gang om ugen«.

Datterens gråd påvirkede i perioder moren meget.

LÆS OGSÅ Forskere: Børn må godt græde sig i søvn

»Jeg blev sur, men jeg skældte aldrig ud. I stedet gik jeg væk fra hende og stod selv og græd«, fortæller hun.

En god mor
I gruppen fik hun mere selvtillid og mod på at handle.

»Jeg fik bekræftet, at jeg var en god mor, og at nogle børn bare er mere krævende end andre. Det betød rigtig meget. Jeg blev klar over, at mit barn har nogle problemer og kan få hjælp«, fortæller Hanna.

Siden har datteren bl.a. været hos en børnelæge og et par alternative behandlere, og både mor og barn har fået behandling for søvnproblemer.

Gruppen lærte også Hanna at fokusere på de positive sider frem for de negative, og i dag går det meget bedre for både mor og barn.

»Jeg kan stadig blive irriteret, hvis min datter vågner om aftenen, når jeg sidder og skriver, maler eller tegner, som er min store interesse. Men jeg ved, at hun er vigtigst lige nu, så hun får min fulde opmærksomhed. Jeg tænker så, at om nogle år kan vi måske være fælles om mine hobbyer«, slutter Hanna.

Hanna ønsker at være anonym af hensyn til sin familie. Lørdagsliv er bekendt med hendes rigtige identitet.