Der er sprunget en granat i mit liv!

Sådan oplever mange forældre det at få et barn. Tilværelsen er total forandret, og det samme er deres egne reaktioner.

»At få et barn medfører en naturlig sårbarhed. Det er en stor og naturlig ændring, som kan være svær at forberede sig på og genkende sig selv i«, siger Lene Møller, som er ledende sundhedsplejerske i Rødovre Kommune og næstformand i styregruppen bag databasen Børns Sundhed.

LÆS OGSÅDet hele flød sammen i problemer

En ny rapport fra Børns Sundhed viser, at næsten hver tredje mor har det psykisk dårligt i løbet af barnets første leveår, og at det har konsekvenser for børnene. Hvis sundhedsplejersken bemærker, at en mor er ked af det eller tynget af problemer, når barnet er 4-6 måneder gammelt, er risikoen for, at barnet har trivselsproblemer i 8-10 måneders alderen markant højere end hos børn, hvis mødre ikke har bemærkninger til deres psykiske tilstand.

»Det er mange mødre, som har en efterfødselsreaktion, hvor de ikke er i stand til at møde barnet, som det har behov for«, siger Lene Møller.

En god kontakt mellem mor og barn vækker barnets tillid. Barnet mærker, at moren er der og giver respons.

»Nedtrykte mødre ser ikke barnets signaler og vil helst have, at det sover. Barnet oplever, at det ikke kan råbe moren op og bliver derfor endnu mere uroligt og fortvivlet – det er en ond cirkel«, forklarer Lene Møller og tilføjer med beklagelse, at fædrenes rolle mangler i den nye rapport.

LÆS OGSÅKvinder bliver sendt hjem få timer efter fødsel

»Har man et stabilt fundament, kan man klare man flere følelsesmæssige udfordringer. Fædre spiller en meget stor rolle og kan være en ubeskrivelig stor støtte, hvis kvinden er sårbar. Modsat kan en belastet familiesituation få læsset til at vælte for en mor«, siger Lene Møller.

Nogle af kvinderne i rapporten er givetvis ramt af en decideret fødselsdepression eller andre varianter af depressioner, men det er langtfra alle.

Tabubelagt
Hvis der ikke er gensidighed i forholdet mellem mor og barn, øger det risikoen for, at barnet får psykiske vanskeligheder eller adfærdsproblemer senere, oplyser overlæge, dr.med. Anne Mette Skovgaard fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup.

»En mor, der har et forsænket stemningsleje og er angst og har det svært med sig selv, kommer til at farve sin oplevelse af barnet, og moderen oplever barnet mere negativt og har sværere ved at se barnet, som det er, og imødekomme dets følelsesmæssige behov«, forklarer hun og fremhæver igen betydningen af fædre og familienetværk som oplagte støtter.

LÆS OGSÅ Mænd får også fødselsdepressioner

»Se kendsgerningerne i øjnene og erkend, at det her er for svært. Lad andre tage over, hvis du har det dårligt. Det er forbundet med stor skyldfølelse ikke at have positive følelser over for sit barn, men det er vigtigt at erkende det, hvis moderen har det svært, og vi har brug for at se i øjnene, at det ikke er så ualmindeligt, at der er problemer mellem forældre og børn«, råder hun.

Politiken har via sundhedsplejersker i flere kommuner forsøgt at komme i kontakt med familier, som har haft en vanskelig start på forældreskabet. Mange vil gerne fortælle, men ingen har haft mod på at stå frem med navn og blive fotograferet. En familie melder tilbage, at end ikke deres nærmeste venner er klar over, at det har været en stor belastning for dem at få barn.

LÆS OGSÅDepression taler man ikke om

»At have psykiske problemer er tabubelagt for mange. Det er nemmere at snakke om fysiske skavanker som et brækket ben. Men det burde ikke være så forskelligt. De fleste ’vokser sammen’ og får det godt igen«, siger Lene Møller.

Der er hjælp at få
»Hvis man har det skidt, skal man sige det til jordemoren, sundhedsplejersken eller lægen. Nogle problemer går måske over med tiden, men den periode, hvor mor og barn har haft det dårligt, kan have betydning for deres fremtidige funktion, og derfor skal man ikke ignorere problemerne«, understreger overlæge Anne Mette Skovgaard, som forsker i betydningen af de første leveår for mor-barn-forholdet og barnets psykiske udvikling.

Anne Mette Skovgaard står i spidsen for et projekt, som skal vise, om sundhedsplejersker med et særligt screeningværktøj tidligt kan identificere, om helt små børn har tegn på psykiske helbredsproblemer.

LÆS OGSÅKlarlunds råd til nybagt mor: Nyd din baby først og træn senere

»Selv om børn har en forøget risiko for at få psykiske problemer, hvis deres mor har haft det, da de var spæde, er man ikke værgeløs. Der er behandling og hjælp at få«, siger professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, som står for databasen Børns Sundhed.

Han er varm fortaler for, at sundhedsplejersken kommer på besøg i alle hjem i barnets første leveår.

»Forebyggende sundhedspleje skal ikke foregå et sted, som mødrene selv skal opsøge, for så får man ikke fat i alle dem, som har behov for ekstra hjælp og støtte. Man kan ikke på forhånd vide, hvem der får problemer. Det forekommer i alle samfundslag«, siger han.

Rapporten ’Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand’ udkommer på mandag og kan downloades på si-folkesundhed.dk (eksternt link)