For mange kvinder er livet med et spædbarn ikke kun idyl og store smil, der stråler om kap med moderlykken.

3 ud af 10 mødre er kede af det, triste, angste, har søvnproblemer, er aggressive eller tynget af problemer med parforhold, familieliv, bolig eller andet, der gør livet svært.

Og moderens psykiske tilstand påvirker i høj grad barnet, viser en ny rapport fra databasen Børns Sundhed, baseret på oplysninger fra sundhedsplejerskejournaler for 5.537 børn.

Rapporten viser, at hvis moderen har det dårligt, når barnet er 4-6 måneder gammelt, er risikoen for, at barnet har trivselsproblemer i 8-10-måneders alderen, tre til fem gange så stor som hos de børn, hvis mødre ikke har bemærkninger til deres psykiske tilstand.

»Efterfødselsreaktioner er meget hyppige og kan have store konsekvenser for barnet. Risikoen for selv at få psykiske vanskeligheder eller adfærdsproblemer senere er markant større for børn, hvis mor har det psykisk dårligt i barnets første leveår«, fastslår overlæge, dr.med. Anne Mette Skovgaard fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup.

Problemer med søvnen
Rapporten ’Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand’ udkommer på mandag og omhandler børn fra årgang 2010 i 12 kommuner i hovedstadsområdet.

Her registrerer sundhedsplejersken fire udvalgte besøg i løbet af barnets første leveår og vurderer blandt andet moderens psykiske tilstand ud fra kvindens egen opfattelse, hendes families opfattelse og sundhedsplejerskens egen bedømmelse.

LÆS OGSÅKvinder bliver sendt hjem få timer efter fødsel

Hos børnene i 8-10-måneders alderen bemærker sundhedsplejersken for eksempel problemer med barnets døgnrytme eller søvn, registrerer uro, gråd, pirrelighed og tristhed, eller hvis der er problemer med barnets pasning og pleje, afpasningen af aktiviteter efter barnets behov og moderens forståelse og handling på barnets signaler og følelsesmæssige behov. Det kan også være, at moderen helt negligerer åbenlyse problemer.

Ved endnu ikke, hvad der hjælper bedst
Nogle af kvinderne i rapporten er givetvis ramt af en decideret fødselsdepression eller andre varianter af depressioner, men det gælder langtfra alle.

»Det er vigtigt, at vi får skabt et begreb, som ikke er en psykiatrisk diagnose, men betegner, at rigtig mange mødre er belastede og har det forfærdeligt«, pointerer professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed, der er en del af Syddansk Universitet og står for driften af Databasen Børns Sundhed.

LÆS OGSÅ Mænd får også fødselsdepressioner

Mange kommuner har særlige tilbud til mødre med efterfødselsreaktioner, eksempelvis ekstra kontakt med sundhedsplejersken, åbne mødregrupper eller samtaleterapi.

»Vi ved, at det i høj grad hjælper at gøre en indsats for mødrene og deres børn, men vi ved endnu ikke, hvad der hjælper bedst«, siger professor Bjørn Holstein.

Tal om problemerne
Overlæge Anne Mette Skovgaard og flere sundhedsplejersker, som Politiken har talt med, fremhæver, at ikke mindst velfungerende fædre, familie og netværk har afgørende positiv betydning for mødre og børn, der har en hård mental start på moderskabet.

»Forældre kan og vil aktivere meget store ressourcer for deres børn. Men ofte mangler de svar på, hvad de skal gøre«, siger Anne Mette Skovgaard.

LÆS OGSÅKlarlunds råd til nybagt mor: Nyd din baby først og træn senere

Hun understreger vigtigheden af, at man taler om problemerne, hvis man har det skidt, og beder om hjælp hos sin jordemoder, sundhedsplejerske eller læge.

»Rapporten bekræfter, at grundlaget for børnefamilier er hårdt. Der er et utal af informationer og kurser om at gøre det hele rigtigt, se godt ud og have styr på både karrieren og konditionen. Kravene til nybagte forældre er store, og de er bestemt ikke blevet mindre. Vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden og tale åbent om, at livet med et spædbarn også er gråd, søvnløse nætter og en oplevelse af, at det hele sejler«, siger Lene Møller, ledende sundhedsplejerske i Rødovre Kommune og næstformand i styregruppen bag databasen Børns Sundhed.