Med bunden af en sodavandsflaske tegner familieterapeut Anna Prip Brandt en sol på 14-årige Mie Alminds mave.

Det lunkne vand i flasken markerer med bløde strøg solens stråler mod navlen som midtpunkt, og formålet med øvelsen er i og for sig simpel: at fjerne fokus fra de negative tanker på øverste etage og flytte opmærksomheden til mave, pulsslag og hele kroppen.

»Hos børn sætter chokket efter en skilsmisse sig i maven«, siger terapeuten.

Mie Almind er et af de få skilsmissebørn, der får professionel hjælp til at komme helskindet gennem den familiære omvæltning.

Mens årligt 20.000 børn oplever, at far og mor går fra hinanden, får de færreste hjælp. Det viser en megafonundersøgelse foretaget for Egmont Fonden, hvor blot 11 procent af 210 respondenter har svaret, at deres børn har fået professionel hjælp efter en skilsmisse. Til sammenligning er tallet 29 procent for forældrene.

For 40 millioner kroner trivsel
Den statistik skal der nu rettes op på, mener fonden, der støtter børne- og ungeprojekter samt sårbare familier, og som over de kommende fire år har afsat 40 millioner kroner til at sætte fokus på skilsmissebørns trivsel.

Pengene skal blandt andet sikre engagement fra flere voksne, og at børnene bliver hørt mere.

Hos familien Almind vækker budskabet om øget fokus på de ramte børn glæde. For her har mødet med terapeuten, de fysiske øvelser og samtaler med den udefra kommende hjulpet Mie og hendes lillesøster gennem forandringerne på en måde, som familien ifølge pigernes mor aldrig kunne have klaret selv.

I Mies tilfælde resulterede forældrenes brud især i lukkethed og manglende lyst til at give omverdenen indblik i hendes følelser og tanker:

»Men da jeg havde været ved Anna et par gange, kunne jeg mærke, at hun hjalp os. Jeg kom ud med nogle ting, som jeg ikke havde snakket om før«.