Far, mor og børnehave bør tænke grundigt over, hvordan vi opdrager den næste generation.

Passer vi ikke på, fastholder vi børnene i traditionelle kønsroller, langt efter at de er vokset ud af deres lyserøde prinsesseskørter og Spiderman-kostumer.

Det mener græsrodsbevægelsen Feministiske Forældre. Stifterne synes, at vi i for høj grad taler forskelligt til drenge og piger og forventer en særlig adfærd fra dem, så de hænger fast i gamle kønsroller. Målet må være, at børn skal udvikle sig på tværs af deres kønsidentitet, siger medstifter Mette Gaarde-Fink:

»Børn har så mange forskellige sider i sig. Vi skal udvikle dem som hele mennesker, der eksperimenterer«.

Hun ser gerne, at forældre og institutioner i højere grad debatterer lokalt og sætter bevidste standarder for kønsarbejdet med børnene.

»Mange vil skyde feminister i skoene, at vi vil gøre alle børn ens. Men det passer ikke. Vi vil tværtimod gøre børn mere forskellige«.

Svensk forbillede
Bevægelsen læner sig op ad den svenske pendant Forum för Feministiska Föräldrar. I Sverige er der stærk tradition for ligestillingspædagogik.

Senest har legetøjsgiganten Top-Toy været nødt til at tilpasse sit svenske julekatalog, så piger for eksempel leger med våben og drenge med dukker.

Den bevidsthed er også tiltrængt i Danmark, mener kønsforsker Karen Sjørup, lektor ved Roskilde Universitet:

»Jeg taler ikke for, at alt skal være kønsneutralt og gråt, men sådan som legetøjsmarkedet har udviklet sig, fastholder det børnene i et gammeldags syn på kønsroller«.

»Man må ikke komme dertil, hvor man begynder at gøre barnet i tvivl om sin egen identitet. Børn skal ikke påtvinges lege og roller, de ikke selv ønsker. Men de skal præsenteres for varierede muligheder og opmuntres til mangfoldighed«.

Sjørup bakkes op af lektor og ph.d. Rikke Andreassen, der forsker i køn og medier, også ved Roskilde Universitet.

Selv om de færreste ønsker at forhindre børn i at lege frit, styres forældre og pædagoger ubevidst af fasttømrede samfundsnormer, mener Rikke Andreassen:

»Børn fanger lynhurtigt, om de får ros og anerkendelse for det, de gør. Og ubevidst viser mange voksne i deres adfærd, at det er bedre, hvis drenge leger med Spiderman«.

I 2008 lancerede daværende minister for ligestilling, Karen Jespersen (V), en inspirationsguide til landets daginstitutioner for at øge bevidstheden om køn i pædagogikken. Og langt hen ad vejen er man også godt på vej, vurderer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Indianere med børn
Hun peger på, at børn fødes med forskellige personligheder, nogle leger mere omsorgslege, mens andre er »brumbasser, der skal op og mærke, om tagrenden kan holde«.

»Det behøver ikke afhænge af køn, og den forståelse mener jeg faktisk også, at børn møder i dag«, siger børnepsykologen og fortæller om to børnehavedrenge, hun forleden overværede, mens de legede indianere:

»På vej ud på hesten stoppede en af dem så op og udbrød: »Hov, vi glemte børnene!«. Så skyndte de sig hjem og fodrede dukkerne af. Den leg havde drengene ikke leget for tyve år siden«.

Hun understreger, at børns kønsopfattelse ikke bliver formet ved, at voksne dikterer deres leg. Den bliver formet af, hvad de ser de voksne omkring dem gøre:

»Hvis vi vil have, at de skal ændre adfærd, skal vi begynde med os selv. Børnene skal ikke være spydspids for vores voksenværdier«.

Hun mindes 70?erne, hvor børn ikke måtte lege med våben: »Og hvad gjorde de så? De bed deres rugbrødsmadder til, så de blev formet som pistoler«.

Børnepsykolog John Halse er enig i, at det er vigtigt, at voksne skal være aktivt bevidste i vores tilgang til børnene. Men uden at falde i grøfter:

»Hvis drenge vil måle tissemænd ude på toilettet, så lad dem dog gøre det. Vi har bare en forpligtelse til at gøre det legitimt, at de også kan klæde sig ud i kjole«.

»Vi voksne vil så gerne have, at børn lever et liv, som vi synes er rigtigt. Men derved risikerer vi også at lægge voksenværdier ned over børnenes leg«.