Annonce
Annonce
Familieliv 3. jan. 2008 KL. 16.38

Flere tager kampen op mod vinterdepressionen

Vi er blevet bedre til at reagere på vores lysbehov. Salget af dagslyslamper er tidoblet på få år.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Vinterdepression

  • En klassisk depression er præget af sortsyn, tristhed og manglende appetit. Ofte er man træt om morgenen.
  • En vinterdepression adskiller sig fra den klassiske depression ved, at man konstant er træt. Værst om aftenen. Man sover generelt nogle timer længere end normalt og man har en øget appetit. Man er uoplagt og døsig og tager ofte nogle ekstra kilo på, fordi man får en ekstra sød tand og ikke´har energi til at dyrke nogen form for motion.
  • Vinterdepressionen skyldes udelukkende vinterhalvårets mørke, og kan derfor behandles med daglyslamper.
  • Cirka tre procent af Danmarks befolkning lider af vinterdepression, mens ti procent anslås at lide af en lignende, men lettere form for vintertræthed.

Dagslyslamper

Fås i mange forskellige prisklasser alt afhængig af, hvor langt fra lampen, man vil sidde. Dermed handler det ikke om, at man køber en lampe med en lysstyrke på 10.000 lux, men om i hvilken afstand lampen eller pæren yder 10.000 Lux. Læs mere om lux og dagslyslamper her

Mørket tramper hvert år tusindevis af danskeres humør langt ned under gulvbrædderne.

Fænomenet er kendt som vinterdepression eller SAD (Seasonal affective disorder). Det betragtes i dag som en regulær sygdom, som for mange indtræder på samme tid hvert år i takt med, at dagene bliver kortere og kortere.

Det skønnes, at tre procent af Danmarks befolkning lider af sygdommen, mens hele ti procent oplever en lettere form for såkaldt vinter- eller mørketræthed, der gør os trætte og ugidelige i de mørke måneder.

Tidobling på to år
Til gengæld er vi også blevet bedre til at gøre noget ved det, siger Jens Ørsted, terapeut og indehaver af Sundcenteret i Espergærde.

»Folk når til et punkt, hvor de erkender, at det ikke duer at blive ved at gå rundt og være tung i bagen og træt og uoplagt«, siger han og tilføjer, at et realistisk skøn med hensyn til salget af dagslyslamper er en tidobling på bare to år.

»Salget stiger og stiger. For fem år siden var vi to-tre forhandlere herhjemme, og i dag er vi vel nået op på 25-30 stykker«, siger Jens Ørsted, men understreger, at der er stor forskel på kvaliteten og effekten af de forskellige lamper på markedet.

Mørkehormonet skal besejres
Dagslyslamperne giver - som navnet indikerer - et kunstigt lys, der i intensitet kommer meget tæt på naturligt dagslys. Lyspåvirkningen fra lamperne hjælper med at holde produktionen af det såkaldte mørkehormon melatonin nede, fortæller overlæge dr.med. og formand for PsykiatriFonden, Jes Gerlach.

Melatonin siges at have en effekt på døgnrytmen for både dyr og planter, og produktionen af hormonet finder kun sted i mørke. I vinterhalvåret er der som bekendt flere mørke end lyse timer, og derfor kan en daglig dosis kunstigt lys gøre regnskabet mere lige for mange vinterdepressive danskere.

»Og det er jo utrolig simpelt at stille en lampe op under morgenmaden og læse avis, mens batterierne bliver ladt op. Og så er motion jo som altid også et godt middel, så har man en kondicykel i føromtalte køkken, er man bestemt ved at være der«, siger Jens Gerlach.

Sydens sol er god medicin
Han erkender dog, at lamperne har svært ved at konkurrere med en tur sydpå.

Og dog.

»Den bedste medicin er selvfølgelig Vor Herres egen sol, så en rejse sydpå er svær at slå. På den anden side er der en stor risiko for at ryge endnu længere ned i dyndet, når man så kommer hjem igen, og derfor er dagslyslamper altså et rigtigt godt vedvarende værktøj mod vintertrætheden«, siger han.

Jes Gerlach fortæller videre, at der stadig er nogle, der behandles medicinsk for vinterdepression, men at langt de flestes tilstand kan forbedres med dagslyslamperne. Faktisk er erfaringerne, at lampen virker for omkring tre fjerdedele.

Sørgeligt, at salget går så godt
Med en tidobling af salget på bare to år er der gang i den i Sundcenteret i Espergærde. Men indehaver, Jens Ørsted, er stadig ikke tilfreds.

Han mener, det desværre er helt naturligt, at vores kroppe melder pas i disse år, fordi vi igennem det seneste århundrede har flyttet vores arbejde indenfor i kunstigt lys. Meget af nutidens arkitektur kalder han direkte sundhedsskadelig.

»Vi er jo jægere og bønder og vores kroppe er historisk vant til at blive påvirket af solen. En potteplante overlever heller ikke, hvis vi sætter den i et dunkelt hjørne af stuen, og menneskekroppen har det samme behov for sollys«, siger han.

Arkitekturen svigter
Jens Ørsted har arbejdet som konsulent på flere byggeprojekter, og han er rystet over, hvor meget fokus, der lægges på det æstetiske og hvor lidt, der lægges på det praktiske. Som for eksempel lysindfald.

»Jeg var ude i en helt ny børnehave, hvor de tog fat i mig. De syntes, at der var for mørkt i rummene, og det havde de ret i. Faktisk var der kun en femtedel af det lysindfald, der foreskrives. Sådan er det i næsten alt nybyggeri. Det er lige til at blive i dårligt humør af«, siger han, men glæder sig dog over, at vintertrætte folk overalt nu adresserer deres problem og gør noget ved det.