Manglen på idrætsfaciliteter er nu så stor, at det går ud over børnene.

I flere af de populære fodbold- og svømmeklubber i Københavnsområdet er børn således nødt til at stå på venteliste i op til et år, fordi klubberne ikke har hal- eller banekapacitet til at starte nye hold.

En rundringning til otte københavnske fodboldklubber med nogle af de største ungdomsafdelinger viser, at syv af klubberne opererer med ventelister for at kunne imødekomme den store interesse.

Tilsammen har de i omegnen af 700 børn i alderen 5-12 år skrevet på venteliste.

Det er en skandale
»Det er et kæmpe problem med de manglende fodboldbaner i København. Vi får tudet ørerne fulde om, at børn er for tykke og skal have motion, og så kan de ikke komme til at spille fodbold, fordi der ikke er baner nok. Det er en skandale«, siger Jan Kristensen, administrationschef i Københavns Boldspil-Union (KBU).

Han fortæller, at unionen er så trængt banemæssigt, at man 10-15 gange om året må give afslag til klubber, der ønsker at blive optaget i KBU, udelukkende fordi der ikke er baner, de kan spille på.

For mange børn venter
I Frederiksberg Boldklub, der har 480 børnemedlemmer under 12 år fordelt på 33 hold, forklarer sportslig koordinator i ungdomsafdelingen Martin Busk, at der pr. 1. juli var 174 børn, der ventede på at spille fodbold i klubben.

»Vi har ventelister af én årsag: banekapacitet. Jeg vil skyde på, at havde vi flere baner, ville vi have trænere nok til at få 60-80 af de børn i gang med det samme«, siger han.

I kø for at lære at svømme
Også i svømmeklubberne er der børn på venteliste.

Dansk Svømmeunion spurgte sidste år sine 205 medlemsklubber, om de havde ventelister, og her viste det sig, at klubberne på landsplan i alt havde 3.700 potentielle medlemmer skrevet op til at gå til svømning.

Men da det kun var knap en tredjedel af klubberne, der svarede, er det tal ifølge breddechef i Dansk Svømmeunion Morten Kjær formentlig blot krusninger i vandoverfladen.

»Jeg vil tro, at det reelle tal er to og en halv til tre gange større, og det er mit klare indtryk, at langt den overvejende del af dem på venteliste er børn, der skal lære at svømme«, siger han.

Spørgeskemaundersøgelse
På nogenlunde samme tidspunkt undersøgte svømmeunionen i en spørgeskemaundersøgelse befolkningens generelle holdninger til svømning, herunder om respondenterne oplever barrierer i forhold til det at lære at svømme.

Her svarede 38 procent, at dårlige svømmehalsfaciliteter er en barriere, mens 31 procent angav, at klubbernes ventelister er en stopklods.

»Men det slående var, at folk fra hovedstaden hyppigere end folk fra andre egne af landet angav dårlige faciliteter og ventelister som forhindringer i at lære at svømme«, siger Morten Kjær.

Står ringere til i hovedstaden
Dykker man ned i de seneste tal fra Lokale- og Anlægsfonden, der samler antallet af idrætsfaciliteter i landets 98 kommuner, er forholdene for de traditionelle børneidrætsgrene fodbold, håndbold og svømning i hovedstaden da også betydeligt ringere end i for eksempel Århus.

Mere plads til sport i Århus
I Københavns Kommune deler godt en halv million mennesker for eksempel 109 11-mands-baner til fodbold, mens de knap 300.000 indbyggere i Århus Kommune har 160 baner til rådighed.

Samme mønster gør sig gældende, når det gælder antallet af svømme- og idrætshaller til for eksempel håndbold.

Mens der i Århus er 14 svømmebassiner på mindst 25 m, er det tilsvarende tal for København 11.

Dårlige forhold for træningen
Hovedstadens mangel på idrætsfaciliteter går ikke kun ud over de børn, der må vente, fordi der ikke er plads. De dårlige forhold har også konsekvenser for kvaliteten af den daglige træning ude i klubberne, fordi mange klubledere i et forsøg på at skuffe så få børn som muligt overbooker de eksisterende hold.

»Sammenlignet med provinsen generelt er vores undervisning af en ringere kvalitet – ikke fordi vores instruktører er dårligere, men på grund af pladsmangel. Det ideelle ville være, at vi var 30-35 børn per 25 m bassin, men virkeligheden er, at vi er mindst 60 børn«, siger Allan Nyhus.

Han er formand i GI40Hermes, der med sine omkring 2.500 medlemmer, heraf cirka 2.000 under 18 år, er Københavns største svømmeklub.

De overfyldte hold har social konsekvens

»Trænerne beklager sig ofte over, at de ikke føler, at de har tid nok til at yde ordentlig omsorg for de svage børn, når der er så mange på holdene.

Så vi får desværre ikke lært alle børn at svømme så godt, som vi gerne ville«, siger Allan Nyhus.

Målet på og udenfor banen
Det samme er tilfældet i mange fodboldklubber, hvor der hver eneste træningsaften er kamp om at finde en grøn plet på anlægget, man kan spille til to mål på, fordi banerne enten er optaget af kampe eller andre holds træning.

Og det slider på tålmodigheden blandt de frivillige ledere, der ofte er forældre, der har sagt ja til at stå for træningen.