Hver femte dansker bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af en depression.

Tilskyndet af tilskuddet fra sygesikringen forsøger de fleste at bekæmpe sygdommen i hjernen med piller. Sidste år gik 422.216 danskere på apoteket for at hente antidepressiv medicin. Det er en stigning på 77 procent på 10 år, viser tallene fra Lægemiddelstyrelsen.

Men pillerne kan blot dæmpe symptomerne, som eksempelvis nedtrykthed og lavt selvværd. Medicinen behandler ikke årsagen til depressionens udbrud på samme måde som psykoterapi.

Alligevel er der tilskud til pillerne for alle – og kun tilskud for de få til terapi.

Solid dokumentation
Patientforeninger og eksperter ryster på hovedet over tilskudssystemet: Kun hvis du er mellem 18 og 37 år og har en let til moderat depression, kan du få 60 procents tilskud til psykologregningen.

LÆS ARTIKELMænd står i kø til krisehjælp

Så er du eksempelvis så uheldig at blive ramt af en depression som 17- eller 38-årig, må du selv finde de små 11.000 kroner, som de typisk 12 sessioner hos en psykolog koster.

»Rigtig mange mennesker kunne blive behandlet på meget bedre vis, og derfor er det en mærkværdig og uheldig begrænsning. Det svarer til, at cancerpatienter med en særlig alder får tilbudt behandling, mens alle andre må tage på privathospital og betale udgiften selv«, siger psykolog Majken Blom Søefeldt, souschef i Psykiatrifonden.

GUIDEBekæmp tristhed i mørket

Psykologbehandlingen, der kaldes kognitiv terapi, har ellers videnskaben i ryggen. Professor i klinisk psykologi Esben Hougaard, Aarhus Universitet, siger, at der er solid dokumentation for, at terapien er mere effektiv end pillerne på længere sigt. Derudover viser studier, at patienterne foretrækker terapien frem for medicinen, hvis de har valgmuligheden, refererer han.

Du er ikke ved at blive skør
»Depression er en utrolig lidelsesfuld tilstand, og derfor bør den behandles på bedst mulige måde, ligesom patientens præferencer bør tages med i betragtning. Derfor bør man gøre det til en mulighed at vælge psykologbehandlingen«, siger professor Esben Hougaard.

Han tilføjer, at jo flere depressive episoder, man har haft, des større er risikoen for tilbagefald. Derfor bør der sættes hurtigst muligt ind over for alle, mener han.

Projektleder og psykolog Rita Fjeldsted har lavet langtidsstudier, der påviser forskellen mellem psykoterapi og antidepressiv medicin.

»Et år efter endt behandling viser terapien sig halvanden gang så effektiv som nyere antidepressiva og tre gange så effektiv som den ældre medicin«, siger hun.

Rita Fjeldsted har ligeledes evalueret en forsøgsordning i de tidligere amter, ligesom hun, sammen med en forskningskollega, har til opgave at evaluere den nuværende tilskudsordning i regionerne.

Uden bivirkninger
En af årsagerne til psykoterapiens større effekt er, at patienterne ofte får en afklaring på depressionens udløsende faktorer, forklarer hun:

»De får en forståelse af, at deres reaktioner og symptomer faktisk er normale – og ikke et udtryk for, at de er ved at blive skøre. Og de lærer teknikker til at modvirke nye depressioner i opstartsfasen. Hvis stress har udløst deres depression, og dem er der mange af, kan de standse sig selv på tidligere tidspunkter ved at drosle ned, tage en forebyggende sygemelding eller en samtale med lederen og familien om lidt friholdelse i en periode«.

LÆS ARTIKELFisk hjælper mod depressionen

Både Rita Fjeldsted og Esben Hougaard lægger i deres vurdering også vægt på, at psykologbehandlingen, modsat medicinen, ikke har nogen bivirkninger. Det er således ikke sjældent, at pillerne medfører seksuelle problemer, betydelig vægtforøgelse, maveproblemer, svimmelhed og hovedpine.

Forskelligt fra person til person
Eksperterne, Psykiatrifonden og Depressionsforeningen minder dog om, at den ene type behandling ikke bør skubbe den anden ud. Nogle patienter reagerer bedst på medicin, andre bedre på terapi, og i nogle tilfælde kan begge behandlingsformer være vejen frem.

Ingen af de kilder, Lørdagsliv har talt med, kan give en faglig begrundelse for, at kun depressive mellem 18 og 39 år kan få tilskud. I Danske Regioner lyder forklaringen da også, at aldersfordelingen alene er lavet af økonomiske hensyn.

»Det startede som en forsøgsordning, og aldersfordelingen var det muliges kunst ud fra, hvad pengene rakte til. Nu har vi dokumentation for, at det virker, men vi mangler de fornødne midler til at udvide ordningen. Derfor fortsætter aldersdiskriminationen«, siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Milliarder at spare
Psykologordningen koster 50 millioner skattekroner om året at drive i sin nuværende form. Men satspuljeforhandlingerne, der sluttede på Christiansborg tidligere på ugen, tilfører kun 40 millioner kroner i 2010. Regionerne har ellers anslået, at der er brug for i alt 110 millioner, hvis alle aldersgrupper skal dækkes.

Pengene kunne ellers hurtigt blive tjent tilbage til statskassen, viser flere beregninger. Halvdelen af de danskere, der gik på førtidspension i 2008, har således angivet en psykisk lidelse som årsagen.

LÆS ARTIKELFlere tager kampen op mod vinterdepressionen

Ifølge Danske Regioner kan over 4 milliarder kroner blive sparet alene på overførselsindkomster, hvis der tilbydes optimal behandling, herunder rettidige psykologsamtaler. Dertil vil den himmelstormende kurve over forbruget af antidepressiv medicin formentlig også blive bremset, og det vil give yderligere besparelser, pointerer Bent Hansen:

»Når lægen i sit værktøjssæt ikke kan finde muligheden for at sende patienten videre til psykolog, har han kun medicinkassen at gribe fat i. Hvis vi får en ordentlig behandlingsindsats på det rigtige tidspunkt, skal man ikke have læst økonomi i ret lang tid for at kunne se fordelene«.