Annonce
Annonce
Forbrugersikkerhed 7. maj. 2012 KL. 15.53

Ankenævn: Tv-forsikringens dækning af slid er 'nærmest indholdsløs'

En fladskærm til 20.000 kroner er ikke slidt ned efter fire år, lyder kendelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mura

Ifølge brancheorganisationen Elektronikbranchen opstår fænomenet mura forholdsvis ofte i tv-apparater med LCD-skærm.

Det er kort fortalt forandringer i den plade i skærmen, der spreder lyset.

Når der er mura, ser man mørke eller lyse områder på skærmen, som ikke burde være der.

Fænomenet kan tilsyneladende opstå, hvis fladskærmen udsættes for tryk, væske eller mindre stød, eller hvis det bruges i et miljø med høj luftfugtighed, fordi pladen, der spreder lyset, absorberer fugt.

Ejeren af en LCD-fladskærm blev noget utryg, da der dukkede mystiske skygger op på hans tv - købt i Elgiganten for 19.999 kroner fire år tidligere.

Men eftersom han samtidig med købet tegnede en såkaldt 'Happy Care Tryghedsforsikring' i butikken, kontaktede han forsikringsselskabet og fortalte om fejlen.

LÆS ARTIKELElektronikbutikker vejleder bedre om tillægsforsikringer

Fladskærmen kom på værksted og blev renset, men skyggerne var der stadigvæk.

Skærm med mura
Endnu engang røg tv'et afsted til reparation, men denne gang fik familien besked om, at fejlen med skygger mellem glaspladen og skærmen havde et navn - mura - og at forsikringsselskabet ikke dækkede denne skade, fordi den skyldtes ælde.

Da Elgigantens forsikrigsselskab og familien ikke kunne blive enige, kom Ankenævnet for Forsikring ind i billedet.

LÆS OGSÅDit næste tv kan købes i Ikea

Ankenævnet nærlæste forsikringsbetingelserne og hæftede sig ved følgende formulering:

»Forsikringen dækker svigt som følge af slitage, bortset fra normal nedslidning«.

Slitagedækningen er, konkluderer ankenævnet, efter sin ordlyd 'nærmest indholdsløs'.

Erstatning for totalskade
Men uanset dette finder ankenævnet, at en nedslidning, der resulterer i mura, ikke kan karakteriseres som normalt for en fire år gammel fladskærm til 20.000 kroner. Og derfor kunne forsikringsselskabet ikke bare afvise at dække skaden, udtaler ankenævnet.

LÆS Fladskærme sælges nu til samme kilopris som Piratos

I den principielle kendelse slår Ankenævnet for Forsikring derfor fast, at forsikringsselskabet skal genoptage sagen og give tv'ets ejer erstatning for den nu totalskadede fladskærm.

FACEBOOKBliv ven med Politiken