Annonce
Annonce
Forbrugersikkerhed 22. aug. 2012 KL. 12.04

Vrede brugere: Dating.dk har snydt os for 714 kroner

Forbrugerrådet kalder dating.dk's metode for meget kritisabel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tip os

Har du andre eksempler på 'meget små bogstaver' i annoncer og tilbud, så send os en mail på tjek@pol.dk

Få en plus-profil i en uge på landets største dating-site for kun 19 kroner.

Sådan lokker Dating.dk, men tilbuddet kan vise sig at blive aldeles dyrt, hvis du ikke læser det med småt.

24timer kan i dag fortælle, at et højt antal kærestesøgende på dating-sitet føler sig snydt - for afmelder du ikke din plusprofil inden ugen er omme, bliver der hævet 714 kroner fra dit kreditkort.

LÆS OGSÅUlla dater på mobilen: Det spontane føles mere naturligt

»Jeg synes, det er en dybt kritisabel, uetisk og amoralsk måde at drive forretning på. Jeg føler mig i den grad bondefanget og narret, « skriver en bruger på Truspilot.dk, hvor folk anmelder virksomheder.

Anmeldelserne af Dating.dk er generelt meget positive, men en del kunder er fortørnede over metoden, som de kalder for 'bondefangeri'.

Vil ikke lave en rød advarselsknap
Forbrugerrådet siger til 24 timer, at det meget kritisabelt, at det ikke fremgår mere tydeligt på tjenesten, at folk bliver afkrævet det høje beløb, hvis de ikke husker at framelde sig.

»Det er beskrevet i handelsbetingelserne, hvad man går ind til, men de er samtidig skrevet så uklart, at selv hvis man læser dem, er man i tvivl om, hvordan det foregår. Jeg mener klart, de bør stramme op på det, « siger rådets jurist Jakob Steenstrup, der dog tilføjer, at der ikke er tale om et lovbrud.

LÆS OGSÅSikkerhedsbrist på datingsite gav adgang til intim chat

Stifter af Dating.dk, Morten Wagner mener, at teksten på tilbuddet er gennemskuelig nok.

»Vi tager selvfølgelig alle klager seriøst, og i mange tilfælde får folk deres penge igen. De må bare ikke have brugt deres abonnement efter den første uge. Vi er jo ikke ude på at snyde nogen«, siger han til 24timer.

Forbrugerrådets jurist siger, at betingelserne ikke er gennemskuelige nok. Vil I gøre noget ved det?

» Hvis det forholder sig sådan, så kigger vi dem selvfølgelig igennem igen og ser på, om der er noget, vi skal ændre. Vore jurister arbejder tæt sammen med Forbrugerombudsmanden. Selvfølgelig reagerer vi, hvis der er noget, der ikke er i orden. «

Vil I gøre opmærksom på de ufordelagtige vilkår i reklamerne?

» Vi kommer nok ikke til at placere en stor rød advarselsknap, hvor der står, man skal passe på«.

nyheder@pol.dk