Annonce
Annonce
Forbrugersikkerhed 8. okt. 2012 KL. 10.15

Undersøgelse afslører kvinder som de største forsikrings-snydere

Særligt én fidus er populær blandt forsikringsfiflere, viser undersøgelse fra Forsikring og Pension.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Afstemning

Vil du melde naboen for forsikringssvindel?
  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke
0  har stemt

At kvinder ikke kan køre bil er måske en myte.

Til gengæld viser en ny undersøgelse, at de er noget mere kreative, når det kommer til forsikring af bilen.

Godt en femtedel flere kvinder end mænd indrømmer, at de har begået svindel med bilforsikringen.

Særligt én fidus tager kegler
Mere præcist giver 19 procent flere kvinder end mænd udtryk for, at de har svindlet med bilens forsikring, viser undersøgelsen, der er udarbejdet af Danmarks Statistik for brancheorganisationen Forsikring og Pension.

LÆS OGSÅ
Vi melder hinanden for fusk med forsikring, falske indbrud og tyverier

Og den konklusion forklarer landets største forsikringsselskab, Tryg Forsikring, på denne måde:

»Kvinderne er nok bare mere ærlige end mændene«, siger Bernhard Lindholm, chefkonsulent og afdelingsleder for Trygs efterforsknings- og bedrageriafdeling.

SKRIV Vil du melde naboen for forsikringssvindel?

Der er særlig én fidus, som tager kegler, når det gælder fup med bilforsikringen.

LÆS OGSÅ
Forsikringsselskaber afslører mere svindel

Nemlig at den faste fører af bilen slet ikke står på forsikringspapirerne. Det er typisk far eller mor, der sørger for at forsikre bilen, selv om det barnet, der kører i den.

»Med hensyn til kvinderne er dit gæt lige så godt som mit. Men en af de svindeltyper, vi hyppigt ser inden for motorforsikring, er netop de her far-søn-biler, eller for den sags skyld mor-datter«, siger skadedirektør i Codan Ane Jægersborg:

»For unge er bilforsikringspræmien dyr, og så har forældrene dem i deres navn. Og nogle forældre gør det faktisk i den bedste mening«, siger hun.

Gælder også ulykkesforsikringerne
At det tilsyneladende er kvinderne, der snyder mest med bilforsikringen, kommer også bag på Forsikring og Pension:

»Den med kvinderne og bilforsikringerne – den har vi også bemærket, men vi kan ikke forklare det«, siger underdirektør Hans Reymann-Carlsen.

Kan det være, fordi kvinderne er ærlige – og mændene lyver?

»Vi ved det ikke«, siger underdirektøren grinende.

Også når det gælder ulykkesforsikringer, er der flere kvinder end mænd, der snyder – men her er forskellen dog ikke så stor. Til gengæld er det mændene, der snyder mest, når det gælder forsikringen af indboet, møblerne og kunstsamlingen hjemme i privaten.

Medmindre det bare er, fordi mændene er ærlige.