Annonce
Annonce
Forbrugersikkerhed 30. aug. 2007 KL. 11.46

Forbrugerstyrelsen advarer mod bondefangeri

Mange føler sig bondefanget, når de er kommet til at skrive under på en aftale, der omfatter mere end en gratis prøve på fiskeolie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Debat

Pas på når du bliver fristet af gratis produktprøver på vej ud af supermarkedet. Du kan blive bondefanget til flere måneders forbrug af fiskeolie.

Forbrugerstyrelsens hotline modtager ofte henvendelser fra forbrugere, der har takket ja til et produkt, som de får stukket i hånden af en sælger, der står uden for supermarkedet og reklamerer.

Forbrugerne er i hastværket på vej ud af forretningen kommet til at skrive under på en aftale, som de ikke har sat sig ind i.

En læser har henvendt sig og fortalt, at firmaet er Vitomar Pharma AS med adresse i Vordingborg, og at produktet bliver kaldt Aktiv Omega3.

Forbrugerstyrelsens hotline har de sidste dage modtaget flere henvendelser fra forbrugere, der er kommet til at tegne et abonnement på mange måneders forbrug af fiskeolie-produkter.

Fiskeolie ind af brevsprækken
Men virkeligheden går først op for dem, når produktet begynder at dumpe ind af brevsprækken sammen med et girokort.

Jeg skulle være testperson
»Jeg blev fortalt, at jeg skulle være testperson, og at det var gratis. Det var først, da de ikke bare sendte en portion fiskeolie men også et girokort, at jeg blev opmærksom på, at der var noget galt«, fortæller Anette Bøhl, København.

»Jeg blev stiktosset og ringede og brokkede mig, og selv om de blev sure endte det med, at jeg kun behøvedede betale for den pakke, jeg havde modtaget og ikke resten af abonnementet«,m siger hun.

»Vi kan kun opfordre til, at forbrugerne passer på med at skrive under på en aftale uden at have læst grundigt igennem, hvad det er, de skriver under på«, siger Anne Dorthe Gjerulff, forbrugerrådgiver i Forbrugerstyrelsen.

Nødt til at betale
Forbrugerstyrelsen råder forbrugerne til at reagere med det samme, når de modtager et girokort. De skal i første omgang undersøge, hvad det er, de har skrevet under på:

Hvis du har skrevet under på en aftale, hvor det klart fremgår, at du binder dig til et abonnement, er du nødt til at betale girokortet, indtil du har opsagt aftalen. Husk at få en kopi af den kontrakt, du skriver under på.

Men står det med abonnementet med småt eller halvskjult, kan aftalen alligevel være ugyldig.

Ingen fortrydelsesret
»Problemet med netop disse sager er, at forbrugeren ikke har den normale 14 dages fortrydelsesret ved denne form for handel, fordi der er tale om levnedsmidler«, fortæller pressemedarbejder i Forbrugerstyrelsen, Maja Bessesen.

Hvis du derimod kun har skrevet under på en aftale om at modtage en gratis produktprøve, har du ikke pligt til at betale girokortet.

Du kan dog for en sikkerheds skyld skrive til den erhvervsdrivende, at du ikke mener, du har indgået en aftale om køb af kosttilskud.

Tag en kopi af brevet og send det med afleveringskvittering, anbefalet eller på en lignende bevissikker måde. En e-mail kan være god nok, specielt hvis du modtager et svar.

Forbrugersyrelsen ved endnu ikke, hvilket firma, der står bag de tvivlsomme handelsmetoder.