Annonce
Annonce
Annonce
Forbrugersikkerhed 21. maj. 2010 KL. 15.24

Der er profit i farlige mærkevarekopier

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et kriminelt netværk har solgt falsk mærkevareværktøj, der er farligt at bruge.

En bande med udgangspunkt i det sydlige Italien er blevet afsløret i ulovlig verdensomspændende handel for millioner af kroner med kopier af tøj, boremaskiner, generatorer, kædesave og andre varer.

De elektriske apparater lever ikke op til sikkerhedsstandarder i EU, og derfor udgør de en stor helbredsrisiko for brugerne, siger Eurojust, et samarbejdsforum for europæiske anklagere, i en pressemeddelelse.

De ulovlige varer er produceret i Kina og er kopier af produkter fra blandt andet Husqvarna, Hitachi, Bosch og Honda.

Myndighederne i Sverige og i flere andre EU-lande er involveret i efterforskningen af sagen, oplyser Eurojust.

LÆS ARTIKEL Falske ure, mad og medicin vælter ind i EU

Syv personer er fredag blevet arresteret af den anklagemyndighed, der bekæmper mafiakriminalitet i Napoli-området.

Samtidig er der beslaglagt værdier for mere end 11 millioner euro, hvilket svarer til godt 80 millioner danske kroner. Heraf er fire millioner euro beslaglagt på bankkonti og i bankbokse.

LÆS ARTIKEL T-shirten 'no 101' blev piratkopieret

Kopierne er blevet distribueret til hele verden via havnen i Napoli, hvor varerne blev forsynet med falske mærkater fra de kendte selskaber.

Optrævlingen af netværket bygger også på undersøgelser og analyser foretaget af Europol.

LÆS ARTIKEL Fritz Hansen: Kopierne har ingen værdi

Desuden er der sket ransagninger i Tjekkiet, Tyskland, Frankrig, Sverige, Spanien og Storbritannien, oplyser Eurojust.

ritzau