Adam Aamann, der er aktuel med kogebogen 'Aamanns appetit – Hyggelige retter til gode dage', trives bedst, når der er fart over feltet.

Når han endelig er på ferie eller har fri, bliver han hurtigt rastløs. Alligevel nyder han, at weekender og ferier giver ham mulighed for kræse om god mad til familie og venner.

Forrige sommer gik hans evige rastløshed ud over sommerhuset. Efter tre ugers ferie med familien begyndte hans indre iværksætter at krible i ham, og før han vidste af det, var han i gang med at bygge et gæstehus.

»Der var en uge tilbage, da jeg tænkte hvad fanden og gik i gang«

LÆS ARTIKEL Tv-vært: »Der var kraftedeme en, der købte min næsetrimmer«

Brugte du mange penge på gæstehuset?

»Ja, der var vist noget med nogle byggematerialer, hvor jeg virkelig fik sat gang i forbruget. Det lille planlagte budget blev til 40.000 kroner, og gæstehuset stod først færdigt i sommer«.

Bruger du normalt mange penge, når I tager i sommerhus?

»Nej, slet ikke. Jeg er god til at planlægge, for eksempel hvad vi skal spise. Mange af ingredienserne tager jeg med hjemmefra«.

LÆS ARTIKEL Tidligere bjergbestiger sælger ud af sit jordiske gods

Planlægger du også jeres måltider derhjemme?

Med kraftig opfordring fra familien har jeg forsøgt mig med ugentlige madplaner. Men jeg er bedst til at lave mad til mange mennesker, og vi er altid flere familier i sommerhuset. Jeg laver konsekvent for meget mad, når jeg er derhjemme«.

Hvad gør du af resterne?

»Jeg er ikke sådan et madsvin, så rester ryger ikke ud. Som kok ved jeg jo godt, hvordan man bruger det, der er tilbage. I lørdags holdt jeg fødselsdag og havde købt to store økologiske kyllinger. Det blev efterfølgende til en pastaret og hønsesalat til ungernes madpakke«.

LÆS ARTIKEL Christine Feldthaus: »Jeg er strikkoman«

Går du op i økologi?

»Nej, jeg går op i gode råvarer. Økologi bør vi ikke tale så meget om. Det burde bare være den naturlige måde at dyrke vores produkter på. Vi forbinder tit økologi med kvalitet, men sådan er det desværre ikke. Når jeg bestiller madvarer hjem, er det vigtigste for mig, at det er friske og velsmagende råvarer – øko eller ej. Jeg gider ikke tynd te og tidligt i seng. Vi behøver ikke at være så fanatiske omkring hverken bæredygtighed eller økologi. Men man kan jo tænkte sig til, at en gris, der har haft et godt liv, også smager bedre«

Er du ellers kvalitetsbevidst?

»Ja, meget. Især når det handler om mad. Når jeg ser, hvad der er i supermarkedet, bliver jeg virkelig skuffet. Jeg tror, at sidst, jeg var i et supermarked, er mindst et år siden. Jeg gider det ikke mere. Det er simpelthen så standardiseret det hele. De sælger kun ting, som har været igennem en maskine, som producerer 200 ad gangen. Det er virkelig sørgeligt, især med deres grønt, kød og fisk. Supermarkeder er generelt noget pis«.

LÆS ARTIKEL Ane Cortzens livret er »noget frygteligt noget«

Hvad med på dine restauranter?

»Der bruger jeg de råvarer, som jeg synes er lækrest. Derfor er kornsorter og mejeriprodukter er altid økologisk, simpelthen fordi det smager bedst«.

Hvad med bæredygtighed?

»Der er den igen. Hvis vi tænker os om, kommer det helt af sig selv. Det er lige så meget tanken om en fornuftigt husholdning, der får mig til at genbruge rester«.

Hvor handler du oftest?

»Mad får jeg for det meste fra restauranten. Tøj køber jeg ret ofte i en butik, som ligger tæt på, hvor jeg bor. Når jeg endelig er der, køber jeg tøj til et halvt eller helt år på en gang«.

LÆS ARTIKEL Margrethe Vestager: »Jeg køber sko, sæbe og bag-selv leverpostej på nettet«

Hvad køber du, når du skal forkæle dig selv?

»Jeg køber rigtigt, rigtigt mange kogebøger. Jeg kan ikke lade være. Men det skyldes også, at nettet er så godt til at lokke dig til at købe flere. Når først jeg er inde på et site, står der måske, at andre brugeren også har købt dét og dét, og pludselig har jeg bestilt fem eller ti kogebøger. Det er genialt at sidde og hygge sig med efter klokken 23.30«.

Har du en yndlingskogebog?

»Nej, jeg har mange. De seneste år har jeg haft specifikke emner, jeg har nørdet i en periode. Lige nu er det kød. Så læser jeg en masse bøger om saltning og sprængning, men det kan vi jo også bruge i restauranten«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken