Jørgen Leth er en trofast mand. Trofast over for sine ansatte, trofast over for en række restauranter og ikke mindst trofast over for sine tøjbutikker. Filmmandens tøj bliver rituelt indkøbt på faste destinationer: jeans hos Rogans i New York og skjorter og jakker hos Giorgio Armani i Paris.

»Mandagen efter Paris-Roubaix tager jeg altid ind til Avenue Montaigne, hvor alle de eksklusive butikker, også Giorgio Armani ligger. Jeg sætter mig ind på en café, hvor fantastisk rige mennesker sidder og får et glas ekstremt eksklusiv vin. Så sidder jeg og mander mig op. Og fortæller mig selv: Du skal kun have en skjorte i år. To skjorter maks. Jeg elsker den der fornemmelse, inden jeg går ind i butikken. Det er en form for nervøsitet, for jeg har jo ikke råd til det tøj. Jeg er jo ikke millionær. Men jeg går derind og spiller spillet. Og køber skjorter og jakker og så videre, så jeg har til et år. «.

LÆS ARTIKELTv-vært: »Der var kraftedeme en, der købte min næsetrimmer«

Hvorfor går du så meget op i at købe jakker og skjorter?
»Jeg kan godt lide at være velklædt, og jeg kan godt lide velvære. Og Armani er enormt lækkert. Danskere har traditionelt ikke haft meget forstand på ordentligt tøj. Jeg har altid følt mig anderledes på den måde. Kun i nyere tid er der kommet en øget bevidsthed om at være ordentligt klædt. Tidligere var det jo nærmest politisk ukorrekt at være godt klædt. Jeg klæder mig også godt for at drille. For at gøre op med mentaliteten om, at alt skal være kedeligt. Mange mennesker bliver til en kliché, når de får et jakkesæt på. Så tror de, at det skal være stift. Det behøver det ikke. Hvis man har et godt jakkesæt, kan man sagtens bruge det med en krøllet hørskjorte. Mine skjorter hænger altid uden for bukserne, uanset hvor meget de koster.«

LÆS ARTIKELMorten Remar: »Jeg kører min 'familiecontainer' med stolthed«

Hvad bruger du ellers penge på?
»På kunst. Jeg har købt kunst i Haiti i 30 år, og det gør jeg stadig, hver gang jeg er der. Selv om jeg ikke har noget sted at gøre af det. Jeg har ikke haft et hjem, siden jeg mistede mit hus i Haiti under jordskælvet i 2010. Det er sindssygt. Det er en samlermani. Jeg bor på hotel i Haiti, og al min kunst står bare stuvet af vejen. Jeg har cirka 300 malerier, som bliver opmagasineret i Danmark, og så har jeg en del kunst stående i Haiti.«

Det lyder dyrt?
»Det er det også. Jeg har ikke altid råd til det. Jeg har mange, mange ting i Haiti, som jeg ikke har betalt færdig. I øjeblikket har jeg en skulptur til 2.500 dollar og en til 4.000 dollar stående hos en kunstner. Der kan godt gå et par år, inden jeg får dem hjem. Kunst er min last.«

LÆS ARTIKELChristine Feldthaus: »Jeg kommer til at dø med min svenske operationslampe«

Hvad har du ellers af store udgifter?
»Det personale, der arbejdede for mig på Haiti, indtil mit hus blev ødelagt af jordskælvet, giver jeg stadig fuld løn. Det er seks familier, der er afhængige af mig. Men jeg vil blive ved med at give dem løn. Det er en æressag for mig«.

Du nævnte, at du er et vanemenneske. Hvordan kommer det ellers til udtryk?
»Jeg går altid på de samme restauranter i København. Jeg spiser altid morgenmad på Det Hvide Hus i Gothersgade. Så får jeg en dobbelt latte og en yoghurt med frugt og honning, mens jeg læser aviserne. Jeg kan også godt lide at komme på den italienske restaurant Il Senso. Til frokost kommer jeg tit på Peder Oxe. Jeg går bare ind, sætter mig ved det sædvanlige bord og så kommer de med Herald Tribune, en sildemad og en linjeakvavit skænket til randen, uden at jeg behøver at sige noget. Det er dejligt rituelt, og det er vigtigt for mig, for jeg har jo ikke et rigtigt hjem«.

LÆS ARTIKELChristian Friis Bach: »Legetøjet udtrykker det, jeg bakser med«

Er der noget, du som forbruger har dårlig samvittighed over?
»Egentlig ikke. Jeg har med årene fundet et forbrugsmønster, som jeg er meget godt tilfreds med. Jeg bruger selvfølgelig for mange penge. Jeg lever som en millionær, og det er jeg ikke. Jeg har intet sparet op, jeg har ingen pensionsopsparing, og jeg bruger alt, hvad jeg tjener. Derfor har jeg også rent filosofisk udelukket mig fra at have nogle fortrydelser«.

LÆS ARTIKELTobias Trier: »Jeg købte guitarer i samme farve, så konen ikke opdagede, når jeg fik en ny«

Du lægger ikke budget?
»Nej, jeg har intet overblik over mine finanser. Netbank kan jeg slet ikke finde ud af, så jeg er helt afhængig af, at min bank ringer og advarer om, at et af mine kort snart bliver spærret. Men jeg klarer den hele tiden, selv om balancen nogle gange er nede at vende«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken