Landets nye klimaminister hoppede ind i det nye år iført en grøn selskabskjole.

Og selvfølgelig har Lykke Friis en grøn jakke med grønt bælte på, da Lørdagsliv er på besøg i det store ministerkontor, der nu er rammen om hendes arbejdsliv.

»Der skal grønt tøj til en grøn minister«, slår hun fast.

Hjemme hos hende er der »omvendt ligestilling«, som hun udtrykker det:

LÆS ARTIKELSpis klimavenligt - og spar på fedt og penge

»Det er min kære mand, der køber ind og laver mad. Jeg køber aldrig ind. Sådan var det, før jeg blev minister, og sådan bliver det nok også efter, for min kalender bliver nok ikke mindre fuld. Bortset fra det gælder det jo også om ikke at fratage mænd deres hobby. Min mand er en gourmetkok, som elsker at lave mad«.

Laver du slet ikke noget derhjemme?

»Det hænder, at jeg tager opvasken. Jeg går naturligvis også med hunden«.

Hvad gør du, når din mand er på rejse?

»Hvis han er væk i flere uger, bliver jeg nødt til at kaste mig ud i det. Men jeg skal være meget presset, før jeg laver mad, for det har aldrig sagt mig noget«.

Har I miljø- og klimavenlige foranstaltninger hjemme?

»Det er nok primært på transport, jeg tænker mig om. Jeg cykler og bruger metro. Både min far og min svigermor er flyttet tættere på, og så er der ikke længere grund til at have bil, for vi brugte den primært til at besøge dem«.

Du har tidligere haft en Mini Cabriolet. Er den solgt?

»Den er leaset og bliver returneret 1. februar, når kontrakten udløber. Vi har besluttet os for at prøve en delebilordning, hvor vi kan booke bilen, når vi skal i sommerhus eller købe stort ind«.

Er det af hensyn til din profil som klimaminister?

»Slet ikke. Det er, fordi kontrakten udløber. Nu vil vi se, om vi kan klare os med delebil. Ellers må vi jo lease en igen«.

Hvor meget rejser du?

»I mit tidligere job mindst en gang om ugen foruden længere ture til USA og Japan. I dette job bliver der nok flere rejser, også til destinationer længere væk. Mon ikke jeg skal en tur til Mexico, som overtager klimaforhandlingerne efter Danmark. Jeg skal også en tur til Indien«.

Tænker du over CO2-forbruget ved flyrejser?

»Ja, det tænker jeg i høj grad over. Rejser er en stor CO2-sluger og er derfor også en af de helt store udfordringer. Jeg tænker da over, om man kan tage toget eller bruge videokonferencer, men jeg er også en person, der tror på, at den personlige kontakt er utrolig afgørende«.

Når du rejser som privatperson, betaler du så den CO2-kompensation, nogle flyselskaber opererer med?

»Nej, det har jeg ikke gjort. Lige nu er det mest sommerhuset, der trækker. Eller en tur til Berlin, som trods alt ikke er så langt væk. Det er det mest fantastiske fristed for mig. Og der, jeg køber flest bøger. Bøger er nok det, jeg bruger flest penge på overhovedet. Mellem jul og nytår fik jeg boghandelsforbud i Tyskland fra min mand, men det lykkedes ikke. Vi har ellers bygget reolen ud, men den er begyndt at være lidt proppet igen«.

Er du sådan en, der læser eller hører musik, når der er ventetid?

»Begge dele. På én gang. Jeg har også opdaget, at man kan få læst meget i fitnesscenteret. Jeg skal helst høre musik, læse og have et fjernsyn kørende på en gang, så begynder det at være sjovt at være der, og pludselig er der gået 20 minutter, hvor jeg har været opslugt af en bog«.

Hvor tit træner du?

»I henhold til nytårsforsættet tre gange om ugen. Men det er jo sådan med nytårsforsæt, at man ikke altid får dem overholdt«.

Du er på Facebook. Hvor meget tid bruger du på det?

»Jeg er inde på den hver dag. Facebook er en fantastisk infokanal og en hurtig måde at få indspark på. Under Klimatopmødet søgte jeg et udtryk på engelsk for ’ketchupeffekten’, altså når der pludselig går hul på en forhandling. Jeg fik nogle sjove bud, men desværre fik jeg ikke brug for udtrykket, viste det sig«.

Hvad betyder økologi for dig?

»Jeg er mere optaget af kun at købe det, vi har brug for. I sommer læste jeg en artikel i Financial Time om bogen ’Waste’. Artiklen blev en øjenåbner for mig. Den handler om, hvor meget mad man smider væk. Briterne smider en tredjedel af deres mad ud, og tallet er endnu højere for USA, så min mand og jeg er meget bevidste om ikke at købe mere, end vi kan spise. Derfor køber han lidt ind hver dag, primært i Irma og hos de lokale grønthandlere«.

Har du nogen svagheder?

»Det har jeg. Jeg er jo halvt tysk, kan du så gætte, hvad det er?«.

Pølser?

»Nej da! Nutella! Jeg er så glad for, at tennisspilleren Boris Becker gjorde det legitimt for voksne at spise Nutella, da han gjorde reklame for Nutella. Jeg spiser det på franskbrød om søndagen, når jeg læser min Politiken. Det kræver nok, at man er halvt tysk, selv om jeg for nogle år siden fandt ud, at Nutella er italiensk, ha ha«.