Når sukkeret stiger med tre kroner pakken, det smørbare bliver to kroner dyrere, og appelsinjuicen får et hak opad, så ender det med en gevaldig ekstra regning til kunderne i discountbutikkerne.

Sidste år i juni kostede den billigste kurvfuld varer 374,10 kroner, men i år koster varerne 416,51 kroner i Rema 1000, der på et år har taget springet fra pladsen som den billigste til at være den dyreste butik.

Det afslører Tjek.dks årlige pristjek, hvor vi samler priserne på 36 forskellige discountvarer fra de fem største lavpriskæder. Samlet står de for cirka 35 procent af dagligvaresalget. Alle fem kæder har sat priserne mere op end de 2,1 procent, som forbrugerpriserne er steget i den samme periode.

LINK: SE HELE PRISTJEKKET HER

»Danmark er i forvejen et land med ekstraordinært høje priser. Når priserne stiger så kraftigt og langt mere end inflationen, gør det forbrugerne fattigere, og så er det på tide at få undersøgt, hvad der ligger til grund for prisstigningerne«, siger chefkonsulent Martin Salamon fra Forbrugerrådet.

Han peger på, at Konkurrencestyrelsen efter en tid med meget høje brødpriser gik markedet igennem og blandt andet fandt ulovligheder i et af de produktionsled, der var med til at sætte priserne.

Ifølge Tjeks.dks pristjek er Lidl bedst til at holde priserne i ro, så de nøjes med at stige omkring 3 procent, mens Aldis og Faktas varer samlet er over 4 procent dyrere, end de var for et år siden. En del af stigningerne kan forklares med fedtskatten på blandt andet smør, is, majonæse, ost og fedt kød, som trådte i kraft i november 2011.

LÆS ARTIKEL Sådan køber du billigt ind

Nettos varer stiger samlet med 7,83 procent og Rema 1000 med 11,3 procent, fire-fem gange mere end de samlede forbrugerpriser. Det er for meget til, at det kan forklares med fedtskatten, mener Martin Salamon.

»En ting er, at vi som forbrugere skal betale fedtafgift, men vi kan ikke leve med, at butikkerne også lægger en lille ’avanceafgift’ på, så prisen bliver dobbelt op. Undersøgelsen understreger behovet for at få klarlagt om fedtafgiften er overvæltet fornuftigt, eller er brugt til at løfte prisniveauet«, siger Martin Salamon.

I pristjekket stiger en liter vaniljeis for eksempel med cirka tre kroner i alle butikkerne. Men ser man kun på fedtafgiften, koster den i sig selv 0,86 kroner per liter is. dertil kommer dog, at den særlige isafgift blev sat op med 2,13 kroner ved årsskiftet.

Afgifter giver rod i butikken
Rema 1000 afviser blankt, at der bliver lagt ekstra på prisen, når en vare bliver omfattet af for eksempel fedtafgift. Men det skaber turbulens på discountmarkedet, fordi mange priser lægges om, samtidig med at man skal holde øje med, hvor konkurrenterne lægger deres priser.

»Når der kommer afgifter på en vare, så sætter vi den op med det præcise beløb, som afgiften udgør. Derfor ser du også mærkelige priser som 8,22 kroner eller 11,47 kroner rundt om i vores butikker, siger Rema 1000’s direktør, Anders Jensen.

LÆS ARTIKEL Danskere smider 42 kilo god mad ud om året

Han ærgrer sig over, at Rema 1000 har bevæget sig fra at være den billigste sidste år til at blive dyreste butik i pristjekket i år.

»Vi er meget overraskede, men vi har åbenbart ikke været skarpe nok i år. Vi kommer til at bruge hele lørdagen til at gennemtjekke vores priser, når vi kan se det samlede pristjek«, siger han.

Også Netto bebuder, at priserne sættes ned, hvis de ikke matcher konkurrenternes.

»Vi vil rette priserne ned med det samme. Forbrugerne skal kunne stole på, at Netto er billigst«, siger Nettos direktør, Morten Kaas.

LÆS ARTIKEL Forbrugere og butikker skal hjælpes ad med at mindske madspild

Afgifter på varerne sætter discountbutikkerne på ekstra arbejde, mener direktøren.

»Vi forsøger hele tiden at presse priserne ned. Når der kommer en afgift, slår det selvfølgelig igennem på priserne. Så er det vores opgave at forsøge at finde alternative varer«, siger han.

Chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer, Klaus Jørgensen, peger på, at også høje energipriser kan gøre varerne dyrere at producere.

Konkurrencen halter
Forbrugerrådet er bekymret over, at butikkerne ikke er mere oppe på dupperne for at være de billigste. En lang række varer sælges til fuldstændig identiske priser. Når en vare sættes op, ender den ofte på den samme nye pris.

»Der kan være to forklaringer: Enten kan det ikke gøres billigere at sælge den enkelte discountvare, og de presser hinanden til at sætte varen til den billigste pris. Eller også er presset på butikkerne så svagt, at det er muligt for dem at lægge sig bekvemt på samme priser«, siger Martin Salamon, som ikke synes, at de stærkt stigende priser tyder på hård konkurrence. Samme bekymring finder man hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som tidligere i juni slog fast, at konkurrencen er alt for ringe i dagligvarehandelen.

»Forbrugerne møder priser, der er 20 procent højere end i andre europæiske lande, men en del af prisen dækker over moms og afgifter. Når man desuden regner højere lønudgifter og tilbudsvarer med, viser vores analyse, at størstedelen af de danske overpriser skyldes for ringe konkurrence«, siger kontorchef Søren Gaard, der står bag analysen.

LÆS ARTIKEL Kun to af 3.500 supermarkeder overholder miljøkrav

En tredjedel af varerne i danske supermarkeder er på kampagnetilbud, mens det i andre europæiske lande er en fjerdedel eller mindre. Tilbud gør supermarkedsvarerne 1-3 procent billigere i forhold til udlandet, end de er, når varerne ikke er på tilbud.

Tilbud narrer os
Netop de gode tilbud skal forbrugerne bruge med omtanke, for de lever i en illusion, understreger Martin Salamon.

»Forbrugerne tror, at de sparer 20 procent, når de handler efter tilbudsaviserne, men de sparer kun 6 procent. Man skal være om sig som forbruger og tænke over, hvad man køber. Det nytter ikke at lade sig forblænde af tilbudsaviserne«, siger han og opfordrer til, at folk følger deres indkøbsseddel, og kun køber de tilbud, som de virkelig har brug for.

Han håber, at en ny afgift på tilbudsaviser kan få butikkerne til at vælge andre og billigere løsninger, når de gerne vil give kunderne tilbud.

»Der bliver brugt så mange penge på hele det der tilbudsaviscirkus. Tænk, hvis butikkerne brugte dem på nogle faste lavere priser«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Rettelse: I en tidigere version fremgik det ikke, at prisstigningen på vaniljeis var påvirket af afgiftsforhøjelsen på konsumis.