Magert kød skal beskattes billigere end kød, som er rig på fedt.

Det er det overordnede koncept i et justeret lovforslag om en ny fedtafgift, som regeringen fremlagde onsdag i sidste uge.

Det bliver imidlertid sværere for forbrugerne at se, om prisen på et stykke kød er pålagt en fedtafgift, eller om der er tale om en fortjeneste til supermarkedet. Supermarkederne kan nemlig vælge, om de indkøber kød med det ene eller det andet afgiftssystem.

»Det bliver sværere at gennemskue hvilken afgift, forbrugerne betaler, når de køber kød. De kan jo ikke vide, hvilken afgift deres supermarked har betalt for hos slagteriet«, siger Jørgen Dejgård Jensen, seniorforsker på Fødevareøkonomisk Institut i København.

Ikke logik for perlehøns
Ifølge regeringens ny lovforslag kan slagterierne vælge at bruge forskellige satser til detailpakket fersk kød, når de beregner afgiften for kød til supermarkedet.

En ribbensteg med 12 procent fedt, som egentlig skulle have en høj afgift, kan fra slagteriet derfor beskattes efter et gennemsnit for fedtindhold i svinekød - nemlig 6,5 procent. Andre udskæringer, som for eksempel en mager svinemørbrad, kan supermarkedet vælge at indkøbe til den præcise fedtprocent.

Det gør det umuligt for forbrugeren at se, hvordan varen er beskattet, og hvilken pris den skal have, mener Jørgen Dejgård Jensen.

LÆS OGSÅ:Kød slipper billigere i afgift

Den holdning deler adjunkt Peter Clement, som forsker i forbrugeradfærd på Copenhagen Business School.

»Du skal vide en helt masse om dyrenes fedtmarmorering for at gennemskue prisen. Det bliver kryptisk for forbrugeren«, siger han.

Både Peter Clement og Jørgen Dejgård Jensen vurderer, at supermarkederne vil benytte fedtafgiften til at indføre prisstigninger.

»En prisstigning i supermarkedet kan jo undskyldes med en afgift til staten, men det kan jo også være en ekstra fortjeneste til for eksempel supermarket. Derfor vil butikkerne nok bruge loven som påskud til at hæve priserne«, siger Peter Clement.

LÆS ARTIKLEN: Så meget stiger smør, ost og mælk

Argumentet for at slagterierne kan bruge begge beregningsmetoder, når de sælger kød til supermarkederne, er, at de små slagterier undgår at blive bebyrdet med administration.

Slagterierne skal dog lægge sig fast på én af beregningsmåderne.

Sådan at al deres kød skal beregnes efter forudbestemte gennemsnitssatser for fedtindholdet i eksempelvis svinekød eller efter en gradueret sats, som tager højde for fedtindholdet i for eksempel svinemørbrad.