Annonce
Annonce
Fødevarer 23. mar. 2011 KL. 10.53

Ny madpyramide: Grønt er sundere end frugt

FDB's madpyramide har gennemgået sin største ændring i 35 år.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Madpyramiden

  • Madpyramiden viser, hvordan man sammensætter maden i de rigtige mængder, så den er sund og varieret.
  • Den viser ikke, hvordan man skal spise ved hvert enkelt måltid eller på en enkelt dag, men hvordan man skal spise i en periode på en uge eller 14 dage.
  • Madpyramiden blev lanceret i 1976 af FDB, som er en forbrugerrorganisation, der ejer dagligvarevirksomheden Coop Danmark.
  • FDB er med 1,7 millioner medlemmer Danmarks største medlems- og forbrugerorganisation.

Kilde: madpyramiden.dk , Coop.dk

Madpyramiden, som viser os, hvor meget af hver fødevarer, vi bør spise, er blevet lavet om.

Grøntsagerne er rykket ned i bunden – til det, vi skal spise mest af, mens frugt stadig er i midten af madpyramiden. Selv om frugt er sundt, er det vigtigere med flere grøntsager i maden.

»Mange af os tror, at hvis vi spiser seks stykker frugt om dagen, så er vores grøntbehov dækket. Men sådan er det ikke, for vi skal spise mindst 300 gram grøntsager hver dag og helst flest af de grove«, siger Joan Preisler, FDB’s specialkonsulent i sundhed i pressemeddelelse.

Trekantet indkøbsguide
Det er samtidig også rokeret rundt på ris og pasta, som er flyttet fra bunden op i midten og derfor nu er adskilt fra kartofler, rugbrød og havregryn, der bliver i bunden. Og så er der udelukkende fuldkornsprodukter i madpyramiden.

LÆS ARTIKLENHer er 10 kokkefif til velsmagende grøntsager

»Madpyramiden viser på en nem og overskuelig måde, hvordan man kan sammensætte sin mad på en sund måde i løbet af f.eks. en uge. Samtidig kan madpyramiden fungere som en indkøbsguide, så man husker, at man skal købe mange grøntsager og ikke så meget kød«, siger Joan Preisler i forbindelsen med lanceringen af den nye madpyramide.

»Det man lægger i indkøbsvognen, er det, der ender i køleskabet og senere på tallerknen. Derfor begynder det sunde måltid i butikken«, siger han.

Her er Madpyramiden, som den ser ud i dag og for 35 år siden, da den første gang blev lanceret.

Spiseguide.  Den nye madpyramide, som FDB netop har lanceret ses til venstre. Til højre ses madpyramiden, som FDB lancerede i 1976.

Sundhed lag for lag
Hvert lag i pyramiden er opdelt sådan, at man skal spise mere fra bunden end fra toppen af hvert lag. Når du spiser grøntsager, skal du for eksempel spise flere grove grøntsager som gulerod, kål og bønner end fine grøntsager som agurk, tomat og peberfrugt.

LÆS OGSÅRugbrød og kål vinder over middelhavskost

Den nye udgave af Madpyramiden, som FDB lancerede i 1976, er blevet til i et samarbejde med blandt andet DTU, Fødevareinstituttet, Fødevareøkonomisk Institut, LIFE, Københavns Universitet og Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed.

Nysgerrige sjæle kan samtidig læse mere madpyramiden.dk , hvor der er et inspirerende råvareleksikon med mere end 300 råvarer samt opskrifter.