Ål er en traditionel spise ved mange påskefrokoster, men forskere og organisationer som Greenpeace advarer nu forbrugerne mod at spise dem.

Coop med butikkerne Irma, Brugsen og Kvickly fortsætter derimod med at sælge ål, selv om bestanden er på hastigt tilbagetog, og det har fået Greenpeaceaktivister til at lave aktioner i flere af Coops butikker.

Der er i dag ifølge Greenpeace kun fem procent tilbage af den bestand, der fandtes i 1980, og i følge det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) fortsætter ålebestanden med at falde med alarmerende hast.

Ålen er kritisk truet
I 2008 blev ålen listet som kritisk truet af IUCN (Den Internationale Union for Naturbeskyttelse) og har siden 2007 været på den såkaldte CITES liste II over truede dyr.

Dansk Supermarked har besluttet sig for ikke at sælge ål i deres butikker Bilka, Føtex og Netto, men Coops butikker, Kvickly, Irma og Brugsen fortsætter salget af dem.

»Vi er slet ikke uenige i, at ålen er en truet fiskeart, men vi fortsætter salg af ål i vores butikker, fordi vi mener, at det faktisk er med til at bevare bestanden«, siger Mogens Werge, der er forbrugerpolitisk direktør i Coop.

LÆS ARTIKELSpis din fisk med god smag i munden

Argumentet er, at danske dambrug, der opdrætter ål indfanget i vild tilstand, sælger 20 procent af dem til genudsætning i Danmark til blandt andet lystfiskere og statsstøttede ordninger, og at de dermed - forhåbentlig - finder vej tilbage til Sargassohavet, som er det eneste sted, de kan yngle.

Det er nemlig hidtil ikke lykkedes forskere at få ål til at yngle i fangenskab. I de seneste forsøg, hvor det delvist er lykkedes, viser det sig, at ålene ikke vil tage føde til sig.

Det begynder i Sargassohavet
Ålens livscyklus begynder i Sargassohavet i Atlanterhavet ud for Nordamerikas kyst. Ynglen eller ålelarver føres fra Sargassohavet til Europas kyster. Rejsen tager op imod tre år, og ålen har under denne periode udviklet sig til glasål.

Glasål fanges i Sydeuropa og transporteres til fx Danmark til opdræt. De fleste af dem spises dog også direkte som ålesuppe i Sydeuropa, efter at EU har indført eksportforbud til Kina, hvor glasålene også er en populær spise.

LÆS OGSÅSupermarkeder sælger grønnere fisk

Greenpeace har i dag lavet en aktion i flere af Coops butikker, hvor de sætter mærkater på ålen for at gøre forbrugerne opmærksomme på, at de køber en truet dyreart, hvis de lægger ålen i indkøbskurven.

Sådan  ser mærkaten ud, som Greenpeace i dag har sat på mange pakker mned ål i Coops butikker i Ålborg, Århus og København.

Hos Verdensnaturfonden, WWF, er man også skeptisk over for Coops argumenter for at fortsætte med at sælge ål i butikkerne, selv om der er tale om opfodrede ål.

»Det er nok en af de mest truede fiskearter i verden. Alle de ål, der fanges i de danske have er enten glasål, der er vandret igennem de europæiske flodsystemer hertil, eller også er det glasål, der hentes fra Atlanterhavet og bringes op til danske opdrættere«, har Christoph Mathiesen, fiskeekspert hos WWF, tidligere udtalt til Politiken.

»Men glasålene kommer alle fra den samme bestand fra kysten i Spanien og Frankrig. Og den bestand er nede på omkring to procent sammenlignet med, hvad den var for 25 år siden, så den er yderst truet«, siger han.

LÆS OGSÅÅlen er en eftertragtet fisk

Coops argumenter får heller ikke en af Danmarks førende eksperter i ål til anbefale at købe ål til påskebordet.

»Det er ikke bevist, at udsætninger af ål på den måde, som det foregår i dag, bidrager positivt til gydebestanden i forhold til, hvis man lod være med at fiske glasål,« siger seniorforsker Kim Aarestrup fra DTU Aqua i Silkeborg.

Højst usikkert argument
Kim Aaarestrup finder det højst usikkert, om metoden er med til at bevare bestanden, fordi man ved så lidt om ålens liv.

LÆS ARTIKELÅlen forsvinder fra butikkerne

I følge Kim Aarestrup ved man langt mere om laks og ørred, og hvis mønstret for ål er det samme, skulle ålene finde frem til ynglepladserne i Sargassohavet, hvor de kommer fra via det sted i Sydeuropa, hvor de er fanget, fordi de een gang har tilbagelagt ruten og dermed lært den.

»Men i givet fald skulle de jo så hoppe på et fly eller en lastbil, for det er den måde, de er kommet fra Sydeuropa til Danmark på«, siger han.

»Selv om de overlever og bliver genudsat efter tre måneder i et dansk dambrug, aner vi ikke, om de derfra kan finde tilbage til deres gydepladser i Sargassohavet. Der er ikke bevis for noget, og derfor er det et spørgsmål om, hvordan man forholder sig til det manglende bevis«, siger han.

LÆS OGSÅFor få sælger bæredygtige fisk

Greepeace går ind for et forsigtighedsprincip og advarer danskerne mod at spise ålene fra danske butikker.

Hos Coop lægger forbrugerpolitisk direktør Mogens Werge mere vægt på argumentet om, at de ål, der udsættes i danske farvande og vandløb, trods alt findes i et større antal, end hvis de selv skulle svømme herop. Men han er enig i, at deres videre skæbne er uvis - bortset altså fra dem, der ender på de danske påskeborde.