Annonce
Annonce
Fødevarer 5. jul. 2011 KL. 23.14

Fødevarekontrollanter tjekker vandskadede madvirksomheder

Rygter om, at spisesteder fortsætter driften trods kloakvandfyldte kældre, får fødevarekontrollen til at rykke ud.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Vi vil afvente, om der kommer ekstra tilfælde af roskildesyge eller salmonellainfektioner.

Morten Lisby

Weekendens skybrud sendte store mængder vand ind i kælderlokaler under fødevareforretninger, restauranter og spisesteder.

Og det er ikke uden risiko. Ifølge Morten Lisby fra Fødevareregion Øst kan forureningen af lokaler med kloakvand være farligere end, hvis rotterne har været på spil.

Derfor har fødevarekontrollen reageret med det samme, da servicemedarbejdere og andre efter skybruddet begyndte at advare om, at nogle virksomheder blev ved med at lange mad over disken, selv om kældrene og lagrene havde været forurenet med kloakvand.

»Mens servicemedarbejderne havde stået og fjernet kloakvandet, havde de fortsat driften«, siger Lisby. Som såkaldt udbrudskoordinator er det hans ansvar at holde øje med, om der opstår smitsomme sygdomme, udløst af fødevarer i hovedstadsområdet.

LÆS OGSÅVandet i kælderen bærer på mange sygdomme

Rapporterne fra de mennesker, der tømmer de københavnske kældre for vand, fik Fødevareregionen til straks at gennemføre særkontroller af spisesteder og fødevaresalgssteder i København.

»Vi blev nødt til at sende folk på gaden - især i området omkring Nørrebro«, oplyser han.

KLOAKVAND.  De store mængder vand har blandt andet ført mange døde rotter med sig. Foto: Martin Lehmann.Forbrugere kan spørge inden serveringen
Selv om nogle fødevarer ikke har været i direkte kontakt med vandet, kan de sagtens være forurenede med smitstoffer fra kloakvandet alligevel, forklarer Morten Lisby.

Han råder forbrugerne til at bruge deres sunde fornuft og til at spørge, om restauranterne har truffet de rette foranstaltninger, hvis de ligger i et område, hvor der har været oversvømmelser.

Restauranter skal gøre rent
Ifølge fødevarekontrollen er der bestemte retningslinjer, spisestederne skal følge efter oversvømmelserne:

  • Alle uemballerede fødevarer og fødevarer med papiremballage skal kasseres. Det kan være for eksempel frugt, grønt og melsække.
  • Emballerede fødevarer med vaskbar overflade - såsom dåsevarer og vinflasker - skal rengøres og desinficeres. Har de stået i vand, skal de kasseres.
  • Service og bestik skal desinficeres med kogende vand eller desinfektionsmiddel.
  • Lokalerne skal rengøres og desinficeres hurtigst muligt.

Fødevareregionen har dagen igennem haft flere hold på gaden i de ramte områder for at kontrollere, at spisestederne levede op til kravene om ordentlig rengøring efter oversvømmelserne.

LÆS MEREISS: Oprydning efter skybrud vil tage måneder

Morten Lisby understreger, at der ikke er registreret nogen ekstraordinær stigning i antallet af maveproblemer, men at det følges nøje.

»Vi vil afvente, om der kommer ekstra tilfælde af roskildesyge eller salmonellainfektioner«, siger han.