Tilbudsaviser i stakkevis frister hver eneste uge danskerne med billigere fødevarer.

Men det betaler sig at være på vagt som forbruger. For der er i stor udstrækning tale om særdeles usunde fornøjelser, påpeger flere fødevareeksperter.

Is, chips og snacks, søde drikkevarer, konfekture, kager og kiks, saft og juice og alkoholiske drikkevarer udgør således godt 30 procent af alle fødevarer på tilbud.

LÆS ARTIKELNye kostråd skal målrettes de fede og fattige

Det viser en opgørelse, som konsulentvirksomheden iCoCo har lavet for Politiken på baggrund af samtlige tilbudsaviser fra 2011 fra i alt 18 dagligvarekæder i Danmark.

Dagligvarerbutikkernes  tilbudsaviser bugner af både søde og fede fødevarer. Klik på billedet og se hvor stor en andel de forskellige fødevarerkategorier udgjorde af det samlede antal fødevarertilbud i 18 dagligvarerkæders tilbudsaviser i 2011.Opgørelsen forarger lektor i human ernæring Preben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metropol.

»Det er voldsomt. Meget voldsomt. De 30 procent rummer så godt som alle de nydelsesmidler, som myndighederne råber op om, at vi skal spare på«, siger han.

Hertil kommer sukkerholdige og fede varer fra andre fødevarekategorier som for eksempel mejeriprodukter, færdigretter, delikatesse- og bistromad, påpeger Preben Vestergaard Hansen.

Reelt mere end 30 procent
Den reelle andel af usunde fødevarer på tilbud er derfor også langt højere end de godt 30 procent, vurderer fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Camilla Udsen.

»Den er klart højere. Det er virkelig skuffende. Tilbudsaviserne rykker rigtig meget i forhold til vores forbrugsmønstre, så det er rigtig ærgerligt«, siger hun.

LÆS ARTIKELSupermarked vildleder med Nøglehulsmærket

Både Preben Vestergaard Hansen og Camilla Udsen mener, at dagligvarebranchen har et forklaringsproblem.

»Virksomhederne gør meget gerne opmærksom på, at de samarbejder med myndighederne om nøglehulsmærke, fuldkornsmærke og andre sundhedstiltag. Samtidig viser tallene nu, at de sender tilbudsaviser ud, der er spækket med usunde fødevarer. Det hænger ikke sammen. Det klinger simpelt hen hult«, siger Preben Vestergaard Hansen.

Et åbenlyst paradoks
Han bakkes op af adjunkt Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol, der har specialiseret sig i forbrugermønstre og forbrugeradfærd.

»Der er en klar uoverensstemmelse mellem det billede, dagligvarekæderne gerne vil skabe af sig selv som sunde butikker, og de varer, der kommer i tilbudsaviserne. Det er et åbenlyst paradoks, som branchen må forholde sig til«, siger han.

Ernæringseksperter og myndigheder forsøger i disse år at ændre danskernes fødevarevaner. De otte kostråd og kampagner for sunde fødevarer er nogle af midlerne. Målet er blandt andet at få danskerne til at spise mere fisk, groft brød, frugt og grønt og spare på fedt fra mejeriprodukter og kød og på sukker i særligt læskedrikke, slik og kager.

Kampen er tabt på forhånd
Men den kamp er tabt på forhånd, så længe de usunde varer markedsføres i så stor stil, som tilfældet er i dag, mener Preben Vestergaard Hansen.

»Den massive markedsføring er med til at holde danskerne fast i usunde spisevaner. Med de store kampagnebudgetter, der er i spil fra producenter og dagligvarebranchen, er det næsten umuligt at få flere danskere til at slukke tørsten i vand i stedet for søde drikke eller alkohol«.

LÆS ARTIKELSupermarkeder giver for fede madvarer nøglehulsmærket

»Der er brug for, at danskerne lægger kosten om. Og der er ingen opbakning at hente i tilbudsaviserne. De modarbejder direkte de officielle kostråd«, siger Preben Vestergaard Hansen. Tilbudsvarer er ofte kendetegnet ved en lang holdbarhed. På den måde fristes forbrugerne til at tænke, at de sagtens kan gemme de fem poser chips, tre poser slik eller to kasser øl til senere. Men de mange usunde fristelser er med til at skabe et helt unødigt merforbrug af de varer, vi bør spare på, påpeger Camilla Udsen.

»Når man køber meget af et eller andet, kommer man også let til at spise mere af det. Skabene bliver hurtigt tømt«, siger hun.

Slik er blevet en hverdagsvarer
Tidligere var varer som slik, vin, øl og kage noget, danskerne spiste ved særlige lejligheder. Sådan er det ikke længere. Den massive eksponering og den nemme tilgængelighed har ændret vores vaner.

»De mange usunde tilbudsvarer stimulerer et hverdagsbehov. Slik, alkohol og snacks er blevet hverdagsvarer, der appellerer til den danske hygge- og nydelseskultur, som er en af årsagerne til, at danskernes sundhedstilstand ikke er, som den burde være«, siger Jon Fuglsang.

Selv om danskerne er veluddannede og oplyste mennesker, kommer vi ofte til kort, når det drejer sig om vores egen sundhed, mener Preben Vestergaard Hansen og henviser til omfanget af livsstilsrelaterede sygdomme blandt danskerne.

LÆS ARTIKELEr dit knækbrød kurmad eller kage?

Ifølge Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse ’Sundhedsprofil 2010’ er knap halvdelen af den voksne befolkning overvægtige, mens godt 13 procent lider af svær overvægt. Samtidig døjer 18 procent med forhøjet blodtryk, mens hver tyvende voksne dansker har sukkersyge.

»Vi kan ikke gennemskue vores fødevarer længere – vi udstyres med nøglehulsmærker eller fuldkornsmærker – og mærkerne i sig selv er jo fine nok. Men de er samtidig udtryk for, at danskerne ikke formår at håndtere deres egen sundhed«, siger Preben Vestergaard Hansen.

Branchen er helt ensartet
Jon Fuglsang betegner det som mærkværdigt, at dagligvarebranchen i Danmark er så ensartet. Alle butikker har de samme varer, og deres tilbudsaviser ligner hinanden. Ingen tør tænke nyt af skræk for at miste markedsandele. Derfor er der intet, der tyder på, at fornyelsen vil komme fra branchen selv, siger han.

Regeringen er i øjeblikket i gang med at undersøge mulighederne for at indføre en ja tak-ordning til husstandsomdelte reklamer – i stedet for den nuværende ordning, hvor man blandt andet modtager dagligvarebranchens tilbudsaviser, medmindre man aktivt siger nej tak.

LÆS ARTIKELSådan undgår du de usunde fælder inden aftensmaden

En ja tak-ordning vil uden tvivl få en positiv virkning på folkesundheden, vurderer Jon Fuglsang.

»Jeg er sikker på, at mange danskere vil undlade at vælge tilbudsaviserne til. Og den ændring vil helt sikkert ændre vores indkøbsvaner til det bedre«, siger han.

Men den helt store madkulturrevolution starter mest effektivt et andet sted.

»Skal det batte noget, skal vi have forbrugerne til at efterspørge andre varer. Det kræver en holdningsændring, og skal den lykkes, skal der sættes ind med undervisning helt fra de tidlige skoleår. Det ved vi virker«, siger Jon Fuglsang.

FACEBOOKBliv ven med Politiken