Ved fælles hjælp kan forbrugere og supermarkeder nedbringe madspildet i Danmark.

Det mener supermarkedskæden FDB, som sender en appel til forbrugerne: Hvorfor vælge mælken med seks dages holdbarhed, hvis mælken alligevel skal bruges i dag og i morgen?

Ifølge en repræsentativ FDB-analyse blandt 2.005 personer vil 71 procent af os vælge en liter mælk med seks dage til udløbsdato frem for mælk med kortere udløbsdato, selv om mælken skal bruges dagen efter.

LÆS OGSÅ Madspild: Forbrugerne er værre end supermarkederne

Kun cirka 10 procent af forbrugerne vil vælge mælken med to dages holdbarhed, hvis den skal bruges dagen efter. Og det er med til at skabe spild i supermarkedet.

»Masser af brød, frugt, grønt og mælkeprodukter ender desværre i supermarkedernes containere, fordi mange af os går efter de friskeste varer. Der er brug for, at supermarkederne, producenter og forbrugerne bliver bedre til at arbejde sammen og anerkende, at de er fælles om at dele ansvaret for madspild«, siger Signe Didde Frese, programchef for klima og miljø i FDB.

LÆS OGSÅ Fødevare-syndere skjuler sure smileyer

’Mad til i dag’-områder
Leder af organisationen Stop Spild af Mad, Selina Juul, er enig i, at forbrugere og butikker kan hjælpes ad om at nedbringe madspild, men det skal ikke ske ved at bede forbrugerne om at nærstudere holdbarhedsdatoer:

»For en travl husmor er det ikke til at overskue, om hun skal vælge den forreste eller den bagerste mælk. Man tager den bagerste, for det er man vant til. Det gør vi alle«, siger Selina Juul.

Hun foreslår derimod, at supermarkederne laver særlige 'mad til i dag'-områder med varer, som nærmer sig udløbsdatoen, så kunderne nemt og hurtigt kan finde varerne

»Hvis man sætter varerne et bestemt sted og samtidig sætter dem ned i pris, hjælper man forbrugerne og vender det til noget positivt. Det gør man allerede i nogle butikker, også i udlandet«, siger Selina Juul.

LÆS OGSÅ Test af luksusbrød: Kun ét ud af fire er fuldkorn

En sådan ordning har allerede fungeret i et år i Irmas butikker. Alle varer, såvel ferske som dåsevarer, sælges til halv pris, når de nærmer sig udløbsdatoen.

»Så kan fødevarerne nå at få et godt liv hos kunden i stedet for at ende i containeren«, siger Irmas direktør, Jan Larsen.

Siden ordningen blev indført, er madspildet blevet nedbragt med 30 procent, oplyser han. Og der er kamp om at være bedst til at smide mindst ud: »Vi kører interne konkurrencer og præmierer de butikker med mindst madspild, så der er gået sport i det«, fortæller Jan Larsen.

Størst madspild i hjemmet
I hjemmene smider vi fem gange mere mad i skraldespanden end supermarkederne, viser beregninger fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Aarhus Universitet. Årlig ryger cirka 237.000 ton mad ud, hvilket svarer til cirka 63 kg mad per borger i Danmark om året.

Under overskriften 'Mad til i morgen?' sætter FDB's Grønne Idépris derfor i år spot på madspild, derhjemme og i supermarkedet, for at skabe opmærksomhed om, hvor og hvorfor vi smider mad ud, og for at finde nye løsninger.

LÆS ARTIKEL Madspild: Forbrugerne er værre end supermarkederne

Over de næste tre måneder indsamler FDB ideer fra forbrugere, studerende, eksperter og ansatte i Coop for at finde nye løsninger på, hvordan vi kan smide mindre mad ud og anvende den mad, vi får i overskud.

Selina Juul, Stop Spild af Mad, glæder sig over initiativet, men hun understreger også, at FDB selv bærer hovedansvaret for de store mængder af mad, der smides ud hver dag.

»Man kan ikke bare tørre den af på forbrugerne«, siger hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken