Det er (såkaldt) sommer, og det er for mange ensbetydende med grillpølser og kartoffelsalat. Danskernes foretrukne sommerspise er dog en usund cocktail. Allerede efter to pølser og én portion kartoffelsalat har man nemlig opbrugt sin daglige saltkvote på 5-6 gram.

Pølser og færdiglavet kartoffelsalat indeholder så meget salt, at det sender blodtrykket på overarbejde, pointerer Hjerteforeningen.

LÆS ARTIKEL Populære vitaminvand kan være skadelige

Foreningen har testet fem færdige kartoffelsalater og seks forskellige pølser. Selv testens mindst saltholdige varer, grillpølsen af mærket ’Langelænder’ og kartoffelsalaten af mærket ’Budget’, indeholder stort set den teskefuld salt, man må få om dagen. Blot et drys salt på ægget den samme dag vil dermed overstige den anbefalede mængde.

»Der er rigtig meget salt i disse varer, og derfor skal vi forbrugere begrænse, hvor meget vi spiser af dem. Generelt viser vores test, at forarbejdede fødevarer indeholder rigtig meget salt«, siger Charlotte Kira Kimby, sundhedschef i Hjerteforeningen.

Forhøjet blodtryk
Faktisk spiser vi danskere i gennemsnit omkring dobbelt så meget salt om dagen, som sundhedsmyndighederne anbefaler.

»Vi ligger på 9 til 10 gram per dag, så det er nærmest det dobbelte«, siger Charlotte Kira Kimby.

Årlig dør op mod 1.800 personer i Danmark som følge af for meget salt. Det anslår Hjerteforeningen, som påpeger, at blot 3 gram mindre salt om dagen ville forebygge mindst 1.000 dødsfald samt give mere end 400.000 færre patienter med forhøjet blodtryk. I samarbejde med Fødevarestyrelsen har Hjerteforeningen salt som fokusområde i den kommende tid. For i modsætning til fedt og kalorier er saltet en overset trussel mod folkesundheden, mener de.

LÆS ARTIKEL Eksperter: Du bliver ikke slank af slankeost

Hele 82 procent af danskernes saltindtag kommer fra forarbejdede fødevarer. Hvis man som forbruger kunne kigge på pakken og se saltindholdet – på samme måde som sukker og fedt – kunne man styre uden om de mest saltholdige fødevarer.

Det kan forbrugerne bare ikke, for det er ikke lovpligtigt for producenterne at deklarere indholdet af salt. Nogle producenter vælger at angive indholdet af natrium i mg. Det tal skal ganges med 2,5 for at få den samlede saltmængde i gram, men det ved de færreste forbrugere, mener Hjerteforeningen:

»Det er snarere misinformation end information, og det er meget uheldigt«, siger Charlotte Kira Kimby.

Gå efter Nøglehulsmærket
Hjerteforeningen anbefaler, at forbrugerne vælger varer med Nøglehulsmærket:

»Så ved man, at fødevaren lever op til en række kriterier for salt, sukker, fedt og fibre. For brød og kornprodukter anbefaler vi varer med fuldkornsmærket. Og så råder vi generelt til at begrænse de forarbejdede fødevarer, for de indeholder ofte meget salt«, siger Charlotte Kira Kimby.

Hvis man indtager en kost med mange forarbejdede fødevarer, får man nemt alt for meget salt, selv hvis man ikke selv drysser salt på. Således rammer man allerede loftet ved at spise en portion færdiglavet kartoffelsalat og to pølser. Og det er kun ét måltid, som Charlotte Kira Kimby pointerer. Af andre eksempler nævner hun færdigbagt brød og morgenmadsprodukter som cornflakes.

Hvis danskernes saltindtag skal nedbringes for alvor, kræver det, at fødevareproducenterne producerer varer med mindre salt. Derfor har Fødevarestyrelsen indgået et ’saltpartnerskab’ med fødevareindustrien samt en række organisationer, herunder Hjerteforeningen.

LÆS ARTIKEL Frostkylling smager langt bedre end fersk kylling

Gennem samarbejdet, som bygger på frivillighed, prøver man at få fødevareindustrien til at bruge mindre salt.

»Vi har opstillet nogle vejledende mål for saltindholdet i forskellige fødevarer. Nu er vi nået til fasen med at implementere målene. Hvis industrien ikke lever op til målene, er frivilligheden ikke vejen frem, og regulering vil være nødvendigt«, siger Charlotte Kira Kimby.

Om tre og et halvt år, 13. december 2016, skal alle fødevarer mærkes med saltindholdet, og det skal ske med betegnelsen ’salt’ og ikke ’natrium’, har EU vedtaget. De nye regler vil være en gevinst for folkesundheden, vurderer Fødevarestyrelsen.

Reglerne kan dog ikke stå alene, understreger Hanne Høberg Hansen, der er ernæringsfaglig medarbejder i Ernæringskontoret.

»Vi vil blive ved at have en række initiativer, der oplyser forbrugerne om, at de skal spare på saltet, og hvordan de kan gøre det«, siger hun.

Den nemmeste tommelfingerregel er ifølge Hanne Høberg Hansen at gå efter varer, der er Nøglehulsmærket, der dog ikke omfatter kriterier for salt i kød- og fiskeprodukter. De kommer formentlig i løbet af et års tid.

FACEBOOKBliv ven med Politiken