Discountkæder som Netto og Rema 1000 har loppet priserne op med helt op til 11 procent, så en kurvfuld varer i Rema 1000 koster 416 kroner i dag, mens du sidste år måtte betale 374 kroner for den samme bunke varer hos den samme kæde.

Det viser Politikens årlige pristjek af butikkerne Fakta, Aldi, Lidl, Netto og Rema 1000, som trods deres discountbrand lægger mere på priserne for fødevarer end andre på markedet.

»Alle fødevarer under et i alle butikker er steget med godt 4 procent, og i discountbutikkerne er de steget med godt 6 procent på et år. På den måde er deres prisudvikling relativ høj i forhold til den generelle prisudvikling i samfundet«, siger fødevareøkonom Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Stigning trods prisfald på råvarer
Dagligvarerne bliver dyrere, selv om markedets råvarepriser på korn og mælk er faldet det seneste år. Prisen på brødhvede og brødrug er faldet med henholdsvis 11 og 5 procent, men rugbrødet koster det samme som året før, og 2 kilo hvedemel er steget med 11 procent i alle butikker.

Mælk som råvare er blevet 6-7 procent billigere, men kun prisen på letmælk er sat ned i butikkerne, mens økologisk minimælk koster det samme som sidste år.

Kylling er faldet med 3 procent på råvaremarkedet, men kyllingefilet er ikke blevet billigere. Og selv om råvareprisen på kartofler er 77 procent lavere i år, har kun Rema 1000 og Fakta sat prisen ned.

De tre andre kæder lader kartoffelprisen stige.

Ærgerlig prispolitik
Forbrugerrådet ærgrer sig over butikkernes prispolitik, som gør forbrugerne fattigere.

»Vi har set før, at dagligvarehandlen har brugt råvarepriserne som en undskyldning for at sætte priserne op, men de glemmer at sætte prisen ned, når råvarepriserne falder. Det er på tide at få undersøgt, hvorfor priserne stiger eller bliver holdt høje«, siger projektleder Martin Salamon fra Forbrugerrådet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen deler hans undren:

»Vi ville forvente, at når råvarepriserne faldt, falder detailprisen også. Det gælder flere steder, at priserne stiger hurtigt, når råvareprisen går op, og falder langsommere, når råvarepriserne falder. Men det er mere udtalt i Danmark, end i udlandet. Priserne i danske butikker ligger højere end i de lande, vi sammenligner os med. Vores analyser viser, at konkurrencen i detailhandlen er for svag«, fastslår kontorchef i styrelsen, Søren Gaard.

Minister: det kan gøres bedre
Erhvervsminister Ole Sohn (SF) har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om et udspil, som kan forbedre konkurrencen på dagligvareområdet.

»Der er ikke tvivl om, at det kan gøres bedre, men jeg kan jo ikke kræve, at butikkerne ændrer deres struktur. Der er dog sket noget de seneste år, fordi udenlandske supermarkedskæder som Aldi, Lidl og andre er med til at skærpe konkurrencen. Jeg vil opfordre forbrugerne til at opsøge de gode tilbud og samle deres indkøb i butikker, der er billige«, siger Ole Sohn.

Danske råvarer er dyrere
Dagligvarebranchen bedyrer, at en lavere råvarepris ikke behøver at føre til lavere priser.

Nettos indkøbsdirektør Morten Petersen siger:

»Det er ikke kun råvarepriserne, der bestemmer, hvor dyre varerne er. Selv om råvareprisen på brødhvede falder, kan vores mel godt stige i pris, fordi vi bruger dansk mel, som er dyrere end det udenlandske«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken