Solmodne tomater, appelsiner, ærter, majs og meget andet godt hældes i danskernes indkøbskurve hver eneste dag. Men med de sunde varer kommer knap så sunde stoffer med eksotiske navne som propargit, carbendazim, omethoat og dithiocarbamater.

Det er navnene på nogle af de giftrester, som forbrugerne får med sig hjem i poser og bakker fra supermarkedernes grønne afdelinger.

Politiken Lørdagsliv har gennemgået sidste års kvartalsresultater fra den danske pesticidkontrol og kan sammenfatte, at der er giftrester i halvdelen af 1900 stikprøver af konventionel frugt, grønt og kornprodukter, som blev undersøgt.

LÆS ARTIKELFrugt og grønt er fyldt med giftrester

Der er tale om giftrester i en mængde, som de danske myndighederne tillader. Men herudover blev der fundet 52 prøver med giftrester i mængder over de tilladte maksimalgrænseværdier, som bestemmer, hvor meget af et givent pesticid der må sidde tilbage på produktet, når det havner i indkøbskurven.

Store overskridelser
I 26 af stikprøverne var grænseværdierne overskredet markant. For eksempel indeholdt 5 ud af 16 prøver af tørrede linser fra bl.a. USA giften glyphosat i mængder på henholdsvis 7, 9, 13, 46 og 80 gange grænseværdien

I flere portioner grønne bælgærter fra Kenya blev der fundet op til fem gange det tilladte restindhold af giftene dithiocarbamater og omethoat. Omethoat udråbte Miljøstyrelsen tidligere på året som særlig problematisk for gravide og deres ufødte børn på grund af stoffets hormoneffekter.

LÆS ARTIKELDanskerne spiser mere økologisk ude

I frugtafdelingen blev der fundet thailandske litchi og rambutaner og en israelsk melon med rester af giften carbendazim på op til 6 gange grænseværdien. Stoffet står på EU’s liste over 52 mistænkte hormonforstyrrende stoffer.

Men også mindre eksotiske varer som polsk bærblanding, polske jordbær og belgiske hindbær indeholdt henholdsvis 12 og 16 gange grænseværdierne for det sundheds- og vandmiljøskadelige propargit og det hormonforstyrrende dithiocarbamater.

På trods af mange giftstoffer i de grønne varer vurderer danske myndigheder ikke, at overskridelserne er til fare for børn eller voksnes helbred.

»Generelt er grænseværdierne sat lavere end de mængder, som man på både kort og langt sigt risikofrit kan tåle at indtage. Man skal spise helt usandsynligt meget frugt og grønt med giftrester på hver dag hele livet, før vi mener, at der er en sundhedsmæssig risiko«, siger seniorrådgiver i DTU Fødevareinstituttet, Bodil Hamborg Jensen.

LÆS ARTIKELPap- og papiremballage øger risiko for kræft

Ved for lidt
Men konklusionen baserer sig ifølge ekspert i pesticiders skadevirkninger, lektor i miljømedicin Helle Raun Andersen, sig på et for spinkelt vidensgrundlag.

»Risikovurderinger i Danmark og EU baserer sig i dag på forældet og begrænset viden om pesticidernes effekter«, siger hun.

Vurderingerne tager ikke specielt hensyn til mulige skadevirkninger på børn og fostres hjerneudvikling, kønsudvikling og immunsystem. Hun mener dermed, at grænseværdierne kan være sat for højt.

LÆS ARTIKELVi spiser mere økologisk - især æg

»Det er også problematisk, at risikovurderingen foretages på enkeltstofniveau, og at der ikke i højere grad tages hensyn til, at grønt og især frugt kan have talrige forskellige pesticidrester på sig, hvis sundhedsskadelige effekter burde vurderes samlet«, siger Helle Raun Andersen, der er tilknyttet Syddansk Universitet.

I Det Økologiske Råd er cand.scient. og kemikaliepolitisk medarbejder Lone Mikkelsen særligt bekymret for overskridelserne af grænseværdierne på især de udenlandske produkter.

»Vi er foruroligede over, at der ikke i højere grad bliver skredet ind over for overtrædelserne, som i værste fald kan have sundhedsmæssige effekter, siger hun.

LÆS ARTIKELDer kan være sprøjtegift i madolien

Det Økologiske Råd påpeger også, at der i nogle prøver er fundet flere forskellige pesticidrester, hvilket øger risikoen for de såkaldte cocktaileffekter.

»Da der endnu ikke findes en harmoniseret metode til at vurdere mulige cocktaileffekter, tages der heller ikke højde for de effekter i den europæiske lovgivning«, siger Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd.

Fødevarepolitisk chef i Forbrugerrådet Camilla Udsen, deler kritikken.

»Hormonforstyrrende pesticider bør udfases helt i EU. Indtil det sker, bør de danske myndigheder gå forrest og få vurderet og skabt bedre overblik. Den uvished, der nu hersker på området, kalder på enten forbud, reduktionsmål og, hvor det ikke er muligt, støtte til udvikling af mindre skadelige alternativer, siger Camilla Udsen.

LÆS ARTIKELDansk Gartneri: Danske grøntsager er sunde

Ifølge fødevareminister Mette Gjerskov (A) er myndighederne både i EU og herhjemme i fuld gang. DTU Fødevareinstituttet har bl.a. udviklet en ny metode, hvormed de danske myndigheder som de første I EU tester effekter af kombinationer af pesticider, og på EU’s øverste fødevaresikkerhedsorgan, Efsa, arbejder på det samme.

»Det kan helt konkret betyde, at grænseværdierne for pesticiderne fremover vil blive sænket, og at andre stoffer helt vil blive forbudt«, siger Mette Gjerskov.