Står menuen på dansk kylling, så gælder det om at huske reglerne for god køkkenhygiejne.

En evaluering fra Fødevarestyrelsen viser, at fem års indsats mod bakterien campylobacter i danske kyllinger har spillet fallit.

Trods en række initiativer er risikoen for at pådrage sig en infektion med diaré, kvalme og opkastninger lige så stor, som den var i 2008.

»Jeg skal have en alvorlig snak med erhvervet, for det her er ikke godt nok. Vi laver handlingsplaner for, at de skal resultere i positive resultater, og det er desværre ikke sket her«, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S).

LÆS ARTIKELBakteriekylling og agurkesalat med glasskår kaldt tilbage

Et stigende antal danskere rammes af campylobacter. Alene i 2011 4.068 personer, men da kun et mindretal bliver diagnosticeret, vurderer myndighederne, at det reelle antal er 10-20 gange større.

Følges op med nye initiativer
På den baggrund iværksatte den daværende regering handlingsplanen, som Mette Gjerskov nu vil følge op med nye initiativer.

»Noget tyder på, at forholdsvis simple foranstaltninger som insektværn kan have en gavnlig effekt. Det er noget af det første, jeg vil tage fat i, men der skal også ske en række andre foranstaltninger«, siger Mette Gjerskov.

Mens handlingsplanen ingen effekt har haft hos kyllinger opvokset hos danske producenter, ser det bedre ud for importerede kyllinger.

Salmonella er ingen trussel længere
Sætter man tænderne i en kylling, der har trådt sine første skridt på en udenlandsk farm, er risikoen for at pådrage sig en infektion mindre end den var i 2008.

Derimod er faren for at få salmonella større i udenlandske kyllinger. Hvis det skal undgås, gælder det om at holde sig til de danske kyllinger. I 2011 var der for første gang i 17 år ingen salmonellatilfælde, der kunne tilskrives dansk kyllingekød.

»Salmonella er ingen trussel længere. Den har vi fået fod på, og det skal vi også have på campylobacter«, siger Mette Gjerskov