Annonce
Annonce
Fødevarer 31. jul. 2012 KL. 07.34

Få sandheden om supermarkedets kyllinger

Dyrenes Beskyttelse har lavet en guide til, hvordan kyllinger er opdrættet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et kort liv på 36 dage. 20 kyllinger per kvadratmeter. Ingen adgang til den frie luft. De fleste supermarkedskyllinger lever et kort, mørkt og trængt liv, men det kan være svært at gennemskue for forbrugeren, når kyllingerne ligger i disken under farverige navne som Oliver, Smagfuld, Farmer, Majskylling, Tasty Chicken og Frijsenborg. Det siger Dyrenes Beskyttelse.

SE GUIDESådan har din kylling det

»Detailhandlen og producenterne forvirrer forbrugerne ved at give dem betegnelser, der giver indtryk af, at det er en bedre kylling, der har haft et godt liv. Derfor har vi lavet en guide, der viser, hvordan de enkelte mærker kylling har haft det under opvæksten, så forbrugerne kan tage et informeret valg«, siger Tina Engberg, kommunikationschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Organisationen har indsamlet data fra de fleste af landets kyllingeproducenter, og guiden viser, at de såkaldte velfærdskyllinger som den nye Himmerlandkylling og den berømte Bornholmerkylling kun har haft et marginalt bedre liv end almindelige industrikyllinger.

»Det er faktisk grænsende til det vildledende. De går stadig i store flokke og har ikke adgang til at komme ud. Det lægger vi meget vægt på«, siger hun.

Løgismose er bedst
Dyrenes Beskyttelse har nu publiceret en kyllingeguide, der giver karakterer til supermarkedernes kyllinger. Listens andenplads går til landets økologiske kyllinger, der har mere plads at boltre sig på (10-16 per kvadratmeter) indendørs, og som er garanteret adgang til udendørs arealer.

LÆS ARTIKELNetto har succes med velfærdskyllinger

Dermed har de bedre mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd ifølge organisationen. Økologiske kyllinger skal også være mindst 63 dage gamle før slagtningen og må højst vokse 35 gram om dagen. Dermed mindskes risikoen for den type benskader, mange konventionelle kyllinger plages af, fordi de vokser hurtigere, end deres ben kan bære dem.

Den bedste kylling ifølge Dyrenes Beskyttelse er Løgismose Gourmetkylling, der sælges i Netto. Gourmetkyllingerne er fra Frankrig og går udendørs i en skov uden indhegning ved Pyrenæerne i dagtimerne. Det er dermed den kylling, der har det mest naturlige miljø at færdes i. Organisationen slår dog fast, at guiden udelukkende handler om dyrevelfærd og ikke tager hensyn til f.eks. miljøovervejelser, eller om foderet f.eks. er økologisk.

LÆS ARTIKELBurhøns får nu et postkort mere at leve på