Sandheden om sund kost er kedelig, uinspirerende og en gammel nyhed.

Det er i følge madsociolog Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol den grundlæggende årsag til, at vi langt hellere vil lade os forføre af populistiske sundhedsdiller og sejlivede myter om 'sund' kost.

LÆS ARTIKEL10 myter om sund kost

»Meget af den ernæringsviden, man har belæg for at udtale sig om, er ofte ret kedelig«, fortæller han

»Vi vil hellere have hurtige løsninger og interessante fortællinger - og vi er ikke meget for at lave de livsstilsomlægninger, som kostanbefalingerne generelt set anbefaler de fleste danskere«.

Følelserne styrer
Vi lader os i høj grad styre af følelserne frem for fornuften, når vi eksempelvis lader os overbevise om, at olivenolie er sundere at stege i end margarine, eller at vin er sundere end øl.

»Mange sundhedsmyter bygger på en elitær forståelse af mad, hvor man anpriser prestigefyldte produkter til at have en højere sundhedsværdi«, forklarer Jon Fuglsang.

»Vi har eksempelvis en opfattelse af, at produkter, der kommer fra Frankrig eller Italien, er mere ægte eller sundere end andre«.

På samme måde har vi en tendens til at sidestille gastronomi med sundhed.

»Der er ingen tvivl om, at mange danskere ville få glæde af at spise mere gastronomisk, men gastronomi og sundhed er ikke to sider af samme sag«.

Medierne bærer i følge Jon Fuglsang også en del af skylden for, at nogle sundhedsprodukter eller -kure ender som sejlivede myter uden hold i virkeligheden.

LÆS ARTIKELOverlæge: Damebladene er fulde af vås

»Hver gang der kommer ny forskning indenfor området, tvinger man forskerne til at sætte måske tvivlsomme og spinkle resultater på spidsen for at få en historie om en eller anden ny forståelse af sundhed«, fortæller han og forklarer, at det i høj grad skyldes, at der rent faktisk yderst sjældent er noget nyt at fortælle.

»Der er overordnet set næsten ikke sket nogle ændringer indenfor ernæringsvidenskabens anbefalinger - og det er der jo ingen nyhedsværdi i«.

Historisk problem
Han fortæller, at lægevidenskaben også for over 50 år siden måtte kæmpe med befolkningens opfattelse af sundhed - og at kampen formentlig vil fortsætte.

»Folk har ikke lyst til at høre sandheden, så myterne får lov til at florere, og vi får lov til at kæmpe med dem«.

Problemet er derfor sjældent at få danskerne til at interessere sig for sundhed, for det gør de ifølge Jon Fuglsang i høj grad.

»Sundhed er for mange halvreligiøst, og man vil rigtig gerne gøre en indsats for at fortælle, hvor sund man er - og det skal helst være igennem nogle interessante fortællinger«.

Dem så Jon Fuglsang og andre ernæringseksperter dog gerne, at folk droppede og i stedet forholdt sig til de officielle kostanbefalinger som de 8 kostråd eller FDBs madpyramide.

LÆS ARTIKELGlem ikke kostrådene

»Hvis man bruger dem som rettesnor, så går man ikke galt i byen«, understreger han og råder desuden folk til at have en enorm stor skepsis overfor populistiske sundhedskure og -produkter og ikke lade sig forføre af simple budskaber, der som regel har en kommerciel bagtanke.

»Man er nødt til at anerkende, at det er et komplekst område uden nemme løsninger og smutveje - det er tit en livsstilsomlægning, der skal til, selv om det er kedeligt«, slutter han.