Annonce
Annonce
Fødevarer 6. sep. 2012 KL. 07.00

Efteråret er højsæson for svampeforgiftninger

Pas på, hvad børnene putter i munden på skovturen, og vær forsigtig med, hvad der tages med hjem efter svampejagten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hjælp:

Oplysninger om svampeforgiftninger fås hos Giftlinjen, Bispebjerg Hospital: tlf. 82 12 12 12.

Du kan finde Nordisk Råds piece om svampe her.

Foreningen til Svampekundskabens Fremme arrangerer svampeture, hvor du kan lære mere om svampe.

Svampene vrimler op fra skovbunden lige for tiden, men det er langt fra alle, der kan spises.

SE GUIDESvampesæson: Find frem til spisesvampene

Overlæge Peter Jacobsen fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling og Giftlinjen på Bispebjerg Hospital fortæller, at Giftlinjen hvert år, afhængig af svampesæsonen, får mellem 100-200 henvendelser omhandlende svampeforgiftninger. Størstedelen af dem falder naturligvis nok i disse måneder, hvor svampesæsonen er på sit højeste.

Ud af disse henvendelser omhandler 80 procent små børn mellem 1-3 år, som blot har smagt på en ukendt svamp, mens de resterende 20 procent kommer fra folk, der enten, på grund af manglende viden, har spist nogle giftige svampe, eller har eksperimenteret med svampe som rusmidler.

»Men hovedproblemet er de små børn, der putter alt mulig i munden for at smage på det, og her er den vigtigste opgave hurtigt at finde ud af, hvilken svamp de har spist - og få udelukket af det er en af de såkaldte cytotoksiske svampe, en af de dødeligt giftige svampe«, forklarer Peter Jacobsen.

Fra milde til dødelige forgiftninger
Langt de fleste svampeforgiftninger vil være af mildere grad og primært forårsage maveonde, men i visse tilfælde kan en svampeforgiftning medføre dødsfald og organsvigt.

»Der er visse svampe, som kan ødelægge organerne - og der skal forholdsvis begrænsede mængder til, for at det bliver alvorligt«, fortæller Peter Jacobsen og forklarer, at det i Danmark drejer sig om grøn og hvid fluesvamp.

Indenfor de seneste 30-40 år har der været flere alvorlige forgiftninger forårsaget af den grønne fluesvamp.

Peter Jacobsen fortæller, at svampen til forveksling i et tidligt stadie ligner en almindelig spisesvamp fra Sydøstasien, posesvampen.

»Der er derfor sket det, at folk fra Sydøstasien har spist grøn fluesvamp i den tro, at det var deres hjemlige spisesvamp«.

Nordisk Råd har af samme grund fået udgivet en pjece rettet mod problemet.

»Håbet er, at thailændere og vietnamesere bosat i de nordiske lande bliver opmærksomme på problemet og ikke bare tror, at de kan glæde sig over at have fundet deres hjemlands spisesvampe i stor mængde og guffe alle de svampe, der i landene, i sig«, siger overlægen.

Tag hurtigt kontakt
Har man mistanke om, at man er blevet forgiftet, råder overlægen, at man tager kontakt til Giftlinjen. Er der udtalte symptomer bør man straks tage kontakt til læge, ambulance eller skadestue, som kan få råd fra Giftlinjen.

»Det handler om hurtigt at få vurderet, om der er tale om en af de dødelige svampe, så man hurtigst muligt kan påbegynde en behandling, hvis det skulle være tilfældet«, fortæller Peter Jacobsen, der dog understreger, at der hvert år kun er i størrelsesordenen 1-3 alvorlige svampeforgiftninger - og at der kun hvert 2-5 år er tale om deciderede dødsfald eller levertransplantationer som følge af en forgiftning.

Svampeforgiftninger skal dog tages seriøst, og overlægen opfordrer derfor nybegyndere ud i svampejagt at alliere sig med kyndige svampekendere, når der skal indsamles svampe til aftensmaden.

LÆS ARTIKELÅrets svampejagt begynder på internettet

Derudover bør man starte i det små og lære arterne at kende en ad gangen.

»Det typiske er, at man starter med en art, som man kan kende igen, og gør sig dygtig til den, inden man lærer en ny art at kende«, slutter Peter Jacobsen.