På mandag vil mange bornholmere pludselig vågne op i et lidt sundere samfund.

I seks supermarkeder i Nexø, Hasle og Allinge-Sandvig vil man have flyttet cola, chips og andre usunde varer fra deres normale lokkende positioner midt på gulvet og ud i hjørnerne.

I stedet vil kunderne på deres vej rundt i butikken oftere støde på fristende frugt og grønt – i Netto i Allinge vil det oven i købet være momsfrit.

Det mest vidtgående forsøg
Vareflytningen og momsfritagelsen er led i det hidtil mest vidtgående forsøg med såkaldt nudging, hvor politikere og myndigheder forsøger at give borgerne venskabelige puf i den rigtige retning.

LÆS OGSÅDanske supermarkeder sælger piratkopier af computerspil

»I supermarkeder og mange andre steder bliver vi normalt puffet i retning af det usunde. Samtidig har der været en tendens til, at vi bebrejder folk for ikke at ændre livsstil til det sundere«, siger Torben Jørgensen, professor og leder af Forskningscenter for Sundhed og Forebyggelse på Glostrup Hospital. Centret hører under Region Hovedstaden og står for projektet sammen med blandt andre Aalborg Universitet og Bornholms Kommune.

80 procent villle gerne leve et sundere liv
Interviewundersøgelser har vist, at 80 procent af bornholmerne ville ønske, at de levede et sundere liv. De ved også, hvad der skal til, men de gør det ikke. Halvdelen af de voksne er overvægtige, hver femte har forhøjet blodtryk, og 6,5 procent har sukkersyge – alle tal markant over landsgennemsnittet.

»I 20 år har vi prøvet at flytte folk ved lægesamtaler, helbredsundersøgelser og den slags. Det virker ikke særlig godt. Nu prøver vi i stedet at flytte ting i deres hverdag«, forklarer Torben Jørgensen.

Kontrolgruppe i Odsherred
Projektet hedder ’SoL’ - Sundhed og Lokalsamfund - og bornholmerne vil også blive nudget på andre punkter – med for eksempel sundere mad i daginstitutioner og mere udetid i både børnehaver og skoler.

Når ’SoL’slutter på solskinsøen i 2015, skulle især børnefamilierne gerne være blevet sundere; de skal for eksempel spise 15 procent mere sund mad og se fjernsyn en halv time mindre om dagen.

LÆS OGSÅPristjek: Discountvarernes priser buldrer opad

Der er en kontrolgruppe i Odsherred med nogenlunde samme sociale og demografiske sammensætning, så man kan tage højde for den generelle samfundsudvikling i projektets løbetid.

Mindre tallerkener i knatinen
Nudging som politisk virkemiddel har været brugt i udlandet i flere år, men er relativt nyt i Danmark.

Københavns Kommune har nudget fodgængere ved i samarbejde med Syddansk Universitet at male grønne fodspor, der leder hen til skraldespande.

Det har også virket efter hensigten at gøre tallerkener i kantiner mindre. Og i maj i år blev nudging første gang brugt bevidst i et lovforslag, da de radikale foreslog, at man skulle svare ja eller nej til organdonation, når man skulle have nyt pas eller kørekort.

Mennesket er ufornuftigt
Ifølge hjerneforskere har nudging succes, fordi det tager udgangspunkt i, at mennesket ikke er et fornuftigt væsen, der altid handler rationelt, som andre politiske virkemidler ellers går ud fra. Reelt kan der nemlig være rigtig langt fra vores holdninger til vores handlinger, og det er netop det, man nu tager konsekvensen af på Bornholm.

Ikke alle er dog lige begejstrede for nudging. Simon Emil Amnitzbøll fra Liberal Alliance har flere gange kaldt metoden »altfavnende, kvælende omsorg fra Big Mother-samfundet«. Professor på Københavns Universitets Institut for Folkevidenskab Signild Vallgårda peger på, at man kan vælge at se nudging som enten formynderi eller et udslag af omsorg:

Der må et modspil til
Nudgetilhænger professor Torben Jørgensen svarer på kritikken ved at sige, at »alle mennesker ønsker vel at leve i en fri verden med frie valg under ansvar«.

»Nogle mener, at en sådan frihed kun kan opnås, hvis stat og myndigheder blander sig udenom. Men i vores komplekse samfund giver dette desværre ikke frihed, fordi andre kræfter råder. Med massive reklamefremstød ønsker industrier at fremme salget af deres produkter. Det er der i og for sig ikke noget galt i, men når produkterne er sundhedsskadelige, må der et modspil til. Det har vi fuldstændig accepteret for fordærvet kød, forurening og den slags. Men ikke for overforbrug af fedt, sukker, alkohol og tobak«.

Senere på året begynder lignende forsøg i udvalgte kommuner i Region Hovedstaden og Region Nordjylland.

---------------------

Rettelse: Vi skrev i en tidligere version, at professor Signild Vallgårda finder metoden etisk betænkelig, og vi citerede hende for følgende: »Nudgingmetoden lægger menneskers valg til rette for at gavne dem selv, og den går dermed ud fra, at myndigheder og andre bedst ved, hvad mennesker ønsker, eller hvad der er i deres interesse. Desuden påvirker metoden mennesker, uden at de opdager det. Det reducerer valgfriheden og gør det svært for folk at gøre modstand«.

Citatet var alene Signild Vallgårdas eksempel på, hvad modstanderne argumenterer med. Vi beklager den forkerte gengivelse.