Annonce
Annonce
Fødevarer 20. sep. 2012 KL. 11.00

'Popcorn-lunger' udløser erstatning på 45 millioner kroner

Lungesyg amerikaner får giganterstatning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nok kan popcorn være sprøde, luftige og lune, men helt ufarlige er de ikke.

I hvert fald har en amerikansk domstol netop tilkendt den 59-årige Wayne Watson fra staten Colorado 7 millioner dollars - cirka 45 millioner kroner - i erstatning for konstateret ’popcorn-lunger’.

LÆS OGSÅPopcorn er det nye 'superfood'

Den alternative diagnose dækker over indånding af diacetyl, som tilfører popcorn en smøragtig aroma, og som angiveligt har skadet amerikanerens lunger og blandt andet givet ham åndedrætsbesvær.

To poser om dagen
Efter flere års retssager har Wayne Watson nu fået rettens ord for, at Gilster-Mary Lee, der producerer mikroovnspopcornene, burde have sat advarselsetiketter på popcornpakkerne.

Samtidig erkender den lungesyge amerikaner, at sagen er noget aparte.

»Det er lidt af en underlig historie er det ikke?«, siger han til CBS News.

LÆS OGSÅSultne muslimer spiser sidemænds popcorn

»Hvem ville nogensinde tro, at poppende popcorn i hjemmet - uanset hvordan det er pakket eller forarbejdet - pludselig skulle forvandle sig til agens for en giftig lungesygdom«.

Wayne Watson, som før i tiden spiste to poser popcorn om dagen, har ikke rørt den poppende spise, siden han fik stillet diagnosen i 2007.

Tæppekemikaler får også skylden
Mens producenten Gilster-Mary Lee skal betale 80 procent af millionerstatningen, er supermarkedsfirmaet Kroger Co, der sælger popcornene, dømt til at betale de resterende 20 procent.

Dog er det aromatiske stof nu angiveligt fjernet fra produkterne, efter man har konstateret flere tilfælde af lungeproblemer hos arbejdere på fabrikker, som producerer mikroovnspopcorn.