Annonce
Annonce
Fødevarer 22. okt. 2012 KL. 09.17

Luksusbager har ikke selv fingrene i dejen

Emmerys mangler plads, lyder forklaringen på manglende hjemmebag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Afstemning

Hvilken gourmetbagerkæde synes du er den bedste?
  • Andersen Bakery
  • Emmerys
  • Holms
  • Johansens Konditori
  • Lagkagehuset
  • Reinh. van Hauen
0  har stemt

Måske er der noget om, at man ikke både kan blæse og have mel i munden.

I hvert fald viser det sig, at den eksklusive bagerikæde Emmerys ikke kan overkomme både at bage og sælge alt sit brød selv.

Derfor har kæden valgt at lade andre om det første, skriver Epn.dk.

LÆS OGSÅHer er håndværksbagerens færdigblandinger

På Emmerys hjemmeside fremgår det ellers, at »Emmerys er en moderne kolonial med økologisk bageri«.

Emmerys administrerende direktør, Thomas Knaack, bekræfter, at Emmerys siden i sommher har fået leveret wienerbrød og rugbrød fra Høyers Bageri, der ligger i Kastrup og angiveligt beskæftiger 70 medarbejdere.

Ud over nu at levere brød til den kendte luksusbager er Høyers Bageri kendt for at levere brød til dagligvarebutikker, cateringvirksomheder, kantiner, kiosker og restauranter.

Vi er vokset, og derfor har vi brug for at hente kapacitet ude i byen

Thomas Knaack, direktør

Direktør: Kvaliteten er den samme
Thomas Knaack understreger over for Epn.dk, at kvaliteten er stadig den samme, og at brødet er friskbagt hver dag:

»Vi bruger stadig nøjagtigt de samme opskrifter, og alt brød i Emmerys bages under Emmerys bagermesters ansvar, og vores bagermester udvikler alt brød og godkender kvaliteten«.

LÆS OGSÅLuksusbagerkrig bryder ud på Christianshavn

Forklaringen på brugen af den ekstrene leverandør er ifølge direktøren den enkle, at Emmerys eget bageri ikke er stort nok.

»Vi er vokset, og derfor har vi brug for at hente kapacitet ude i byen, da vores eget bageri i København ikke længere havde tilstrækkelig kapacitet. Men det afgørende er for os, at vi arbejder med den gode smag, det gode håndværk og 100 procent økologi«, siger han.

Rent mel i posen?
At den kendte bagerkæde ikke selv har fingrene i dejen, er dog ikke den eneste overraskelse.

Så længe Emmerys har eksisteret, har de nemlig slået sig op på ikke at bruge gær i brødet.

»Mel, vand og havsalt. Intet andet«, står der på de T-shirt, bagerikædens ekspedienter går med, mens der på emmerys.dk så sent som lørdag aften stod: »Vi bager vores brød udelukkende af mel, vand og havsalt. Ikke andet«

LÆS OGSÅStor luksusbager er tæt på at gå konkurs

Men nu erkender direktøren, at gær også har fundet vej ingredienslisten.

»Det er et gammelt mantra, som Emmerys har haft, at vi kun bruger mel, vand og havsalt. Sådan var det allerførste brød, og vi har fortsat brød i vores sortiment, som udelukkende er bagt af mel, havsalt og vand, men vi har i dag også brød, der indeholder gær, kerner og andet,« siger Thomas Knaack til Epn.dk.

Tid til oprydning
Derfor lover direktøren nu, at markedsføringen skal ændres, for »det er udelukkende et spørgsmål om, at der er nogle gamle T-shirt og brochurer, som ligger i butikkerne.

Mener du ikke, at det er vildledning at fortælle kunderne, at I bruger mel, vand og havsalt. Intet andet?

»Nogle af vores brød er udelukkende bagt af mel, havsalt og vand, men når vi også har brød i vores sortiment, hvor der er brugt andre ingredienser, kan det misforstås, og det vil vi gerne undgå. Vi har en super historie, og den vil vi gerne koncentrere os om. Og nu rydder vi op i gammelt markedsføringsmateriale«, siger Thomas Knaack til Epn.dk.

LÆS OGSÅTest af luksusbrød: Kun ét ud af fire er fuldkorn

Lørdag kom det frem, at Emmerys trods løfter om det modsatte heller ikke selv rister bønnerne til den kaffe, bagerkæden sælger.