Annonce
Annonce
Fødevarer 16. apr. 2008 KL. 08.40

Slip for gærsmag med økogær

Der er ikke stor forskel i brødets hæveegenskaber, uanset om man bruger almindelig eller økogær. Men med økogær slipper du for gærsmagen, viser et tjek.

Politiken synes
Politiken synes
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sådan gjorde vi

Viffos testede de to typer gær på to forskellige gærdeje: hurtighævet franskbrød lavet på fint hvedemel og langtidshævet grahamsbrød, hvor der kun er brugt grahamsmel. Brødene til samme forsøg blev bagt ved siden af hinanden i samme ovn.

Efter bagning blev brødene testet sensorisk af 13 dommere - primært personale ved Ankerhus - ved en blindsmagning. Smagstesten blev gennemført i bedømmelsesbåse med rødt lys for at sløre eventuelle synlige forskelle.

De blev bedt om at bedømme forskelle i lugt, smag og konsistens samt intensiteten af gærsmag og -lugt.

Flere tjek:

En støvet lugt af sure, mugnede sokker rammer næsen, når du pakker den lille pakke gær ud, og brødbagningen går i gang.

For gær kan man stort set ikke komme uden om, når der skal hjemmebag på morgenbordet. Men det er ikke alle, der synes, at brød, der smager og lugter af gær, lige er sagen.

Vi har sammen med videncenter for fødevarer og sundhed, Viffos, testet det almindelige Malteserkors gær og det økologiske Rapunzel Heife gær for at få svar på, dels om brødet hæver lige så godt med øko-gæret, men også om gærsmagen formindskes.

Forskel i smagen
Rapunzel gæren indeholder ud over gærceller også nogle mælkesyrebakterier, hvilket kan betyde en forskel i hæveevnen og i brødets smag.

Og der er forskel i gærsmagen, kan testleder, bromatolog og adjunkt Ina Clausen konkludere efter at have bagt hurtigthævede og langtidshævede franskbrød og grahamsbrød og serveret dem for et smagspanel bestående af 13 ikke-professionelle smagere.

»Smagstesen viser, at brød bagt med den almindelige malteserkors gær kan få en mere udtalt gærsmag end brødet bagt med Rapunzel gær. De to gærtyper adskiller sig derimod ikke med hensyn til hæve-evnen på de færdigbagte brød«, siger Ina Clausen efter at have nærlæst deltagernes kommentarer.

Koster syv kroner per pakke
Hun mener, at det må være folks egne præferencer, der afgører, hvilken gær man med fordel kan bruge.

»Det kan også være, at man synes, det er for dyrt at bage med gær, der koster omkring syv kroner per pakke«, siger Ina Clausen og henviser til Rapunzel Heife gæret. Selv er hun ikke i tvil om, at Rapunzel gæret er hendes personligt foretrukne.

»Det må blive et klart ja for mit eget vedkommende. Jeg kan ikke lide smagen eller lugten af gær i brød, så det passer perfekt til mig«, siger hun.

Ingen standard for øko-gær
Øko-gæret er teknisk set ikke økologisk og bærer da heller ikke rødt øko-mærke. Det skyldes, at der slet ikke findes standarder for, hvornår man kan kalde sit gær for økologisk.

Men Rapunzel gær er fremstillet af økologisk korn ifølge grosistfirmaet bag produktet, Solhjulet, og bliver derfor kaldt øko-gær. Det kan købes i økologiske supermarkeder samt flere helsekostforretninger.

Få inspiration med opskrifterne her