Tænk på de sultne børn i Afrika!

En sætning, som mange af os har hørt som børn. Men det er tilsyneladende ikke dem, danskerne tænker mest på i julemåneden.

Alene i december smider danske husholdninger mad i skraldespanden for over 1,5 milliarder kroner, viser en beregning, som erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har foretaget for Lørdagsliv.

På årsplan smider vi mad ud for 15,9 milliarder kroner, hvilket svarer til 1,3 milliarder om måneden. Når spildet stiger yderligere i julemåneden, skyldes det, at danskerne køber 18 procent mere ind og laver markant mere mad, end der bliver spist til de mange måltider, der hører december måned til.

LÆS GUIDE Sådan undgår du at spilde mad

»Vi laver langt mere mad i december, men appetitten er ikke nødvendigvis større, hvilket giver mange flere rester. Samtidig er muligheden for at bruge resterne dagen efter mindre end normalt, fordi du ofte skal til en ny julefrokost, hvor situationen igen er den, at der bliver lavet for meget mad. Der skal jo ikke mangle noget«, siger chefkonsulent Klaus Jørgensen med speciale i detailhandel og forbrugeradfærd.

Den danske madkultur er problematisk
Landbrug & Fødevarer er en privat erhvervsorganisation, der varetager interesser for landmænd og fødevarevirksomheder. Og selv om det store ekstra salg kommer medlemmerne til gode i kroner og øre, vil de det store madspild til livs:

»For os er det utilfredsstillende at producere mad til skraldespanden. Vi vil gerne producere mad til folks maver«, forklarer Klaus Jørgensen.

LÆS ARTIKELMadaffald for milliarder forurener

Organisationen Stop Spild af Mad er enig i, at den danske madkultur er en stor del af problemet:

»Danmark har en overflodskultur, hvor det er vigtigt at vise andre, at vi har meget af det hele. Men det medvirker til, at en masse mad ikke bliver spist og bliver fordærvet«, siger organisationens talsperson Selina Juul.

Overfloden er især tydelig i julen, mener Selina Juul, som oprindelig kommer fra Rusland:

»Jeg kom til Danmark som 13-årig, hvor jeg oplevede min første julefrokost, og det var perverst for at sige det lige ud. Siden har jeg oplevet mange danske venner, som ikke skænker maden en tanke og bare smider ud«, siger Selina Juul.

Jordbær ryger ud hele året
Madspildet er størst på frugt og grønt, salater og mejeriprodukter, oplyser Klaus Jørgensen. Blandt andet fordi den måde, vi lever på i dag, gør det vanskeligt for os at få anvendt alle råvarer. Vi mangler tid, ganske enkelt:

»Du og jeg har mindre tid til at bage, så vi smider bananerne ud, når der kommer brune pletter på dem. Din mormor brugte dem til banankage eller muffins«, forklarer han.

Også det, at vi i dag kan få stort set alle fødevarer året rundt, er med til at øge madspildet. Om det er sommer eller vinter, vil forbrugerne eksempelvis gerne have jordbær og salat, men disse varer har meget lav holdbarhed og ryger derfor oftere i skraldespanden.

LÆS ARTIKEL Utømmelig emballage irriterer læserne

»Jordbær bliver meget hurtigere kedelige og klar til skraldespanden end for eksempel frugt på dåse, som man kan vælge at spise om vinteren, og det øger risikoen for, at du smider mere i skraldespanden hele året. I dag køber vi også salat året rundt, mens de for 30-40 år siden spiste kål om vinteren og salat om sommeren«, siger Klaus Jørgensen.

Vi skal satse på kvalitet
Bedre planlægning af indkøbene er den bedste måde at undgå madspild, mener han. Heri er underviser ved Suhrs Madakademiet Anne Marie Fogh Larsen meget enig. Særligt i julen er der grund til at planlægge bedre og satse på kvalitet frem for kvantitet, lyder hendes opfordring:

»Vi kan jo ikke spise os igennem alle de retter. Der er jo ingen, der siger at alle de traditionelle retter skal være repræsenteret til julefrokosten. Det er bedre med få hjemmelavede retter tilberedt med gode råvarer, som smager fantastisk«.

Også til hverdag er planlægning en effektiv måde at undgå madspild på:

»Det behøver bare være en planlægning om morgenbordet, hvor du får styr på, hvor mange der er hjemme til aftensmad i denne uge. Måske er det kun tre aftener, vi alle er der, og så kan man købe ind efter det«, siger Anne Marie Fogh Larsen.

LÆS ARTIKELMiljøministeren vil lære danskerne at spise rester

Sammen med Stop Spild af Mad er hun medforfatter på en restekogebog, som udgives af Gyldendal i det nye år.

Frem med de gode argumenter
Men hvad skal der egentlig til, før forbrugerne ændrer adfærd? Det gyldne spørgsmål har ikke noget entydigt svar, mener chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen:

»Nogle forbrugere er meget lydhøre, når du appellerer til deres pengepung. Men folk, som har masser af penge, er måske ligeglade med, at de kan spare penge. Så går de til gengæld mere op i miljødiskussionen eller sultne mennesker i den tredje verden. Jeg tror, det handler om at hive alle gode argumenter frem for at reducere spildet«.

LÆS ARTIKELStop madspild - resterne kan holde i fire dage

Og argumentet om de sultne børn i Afrika, som indledte denne artikel, er faktisk sund fornuft. For den mad, vi smider i skraldespanden, kunne brødføde sultne mennesker andre steder i verden, mener Klaus Jørgensen:

»Hvis vi var bedre til at mindske vores madspild, ville vi danskere købe mindre, og den danske madproduktion kunne eksportere endnu mere mad ud til de steder i verden, hvor der er sultne munde«, siger Klaus Jørgensen.

På næste års finanslov er der afsat omkring 4 millioner kroner til at forebygge madspild i husholdningerne. Beløbet er en del af en samlet bevilling på 19 millioner kroner til at »styrke borgernes miljørigtige valg«.

NYHEDSBREV: Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks