Danskerne køber meget mere mad i december end resten af året. Men det betyder ikke nødvendigvis, at sulten er større i netop denne måned.

De store indkøb fører nemlig til store skraldespande med al den mad, vi ikke kan få spist. I alt smides der mad ud for omkring 1.6 milliarder kroner alene i december måned. Det svarer til, at hver familie smider mad ud for næsten 1.000 kroner i julen.

Det viser en udregning, som erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har foretaget for tjek.dk.

Frås er en tradition
Det høje forbrug bygger på, at vi i december køber ind for 17-18 procent mere end normalt, hvilket er det samme som i 2009.

Og det kommer ikke bag på Selina Juul, som er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad. Hun mener nemlig, at det er meget svært at ændre danskernes julevaner.

LÆS ARTIKELSådan undgår du at spilde penge på julemaden

»Jeg tror ikke, julens madspild er påvirket af hverken krisen, eller hvor meget vi råber op. Jeg tror, det ligger meget dybere, for julens traditioner nærmest påbyder, at man skal fråse. Den tradition er meget rodfæstet og svær at bryde«, siger hun.

»Vi kan være bekymrede for, om svigermor synes, der mangler en sylte. Folk går meget op i, at der ikke skal mangle noget. Den tradition må vi bryde, for det er jo ikke lækkert, at julebordet bugner af al den mad. Det er nærmest perverst«, lyder det fra stifteren.

Samme melding lyder fra Klaus Jørgensen, der er chefkonsulent hos Landbrug og Fødevarer og har beregnet tallene for danskernes madspild.

LÆS OGSÅVi kasserer for meget mad

»Samlet for året smider vi sådan set mindre mad ud, end vi har gjort. Men i højtiden er der jo fokus på at være sammen og spise mad. Så der bliver ikke sparet på tingene, der skal være rigeligt med mad på julebordet«, siger han.

Ikke noget madspildspoliti
Selv om Stop Spild Af Mad kæmper for, at mindre mad skal gå til spilde, vil Selina Juul dog ikke blande sig for meget i folks private indkøb.

»Folk må gøre, hvad de har lyst til. Vi er jo ikke noget madspildspoliti. Men når det er sagt, så er det deres egne surt opsparede penge, de smider ud, når de spilder mad«, siger hun.

Det er altså ikke bare miljøet, det går ud over, men også folks egen pengepung.

Beregningerne viser, at en familie med børn årligt smider mad ud for 10.132 kroner, og alene i december spilder de 982 kroner på mad, der aldrig bliver spist. I gennemsnit smider en familie mad ud for 832 kroner i de øvrige måneder af året.

LÆS OGSÅ Hvorfor er madspild ikke på COP17's dagsorden?

Og netop privatøkonomien er det, man skal fremhæve, hvis man vil have folk til at bruge mindre, mener Selina Juul.

»Vi æder og drikker i julen og tager på. Og så er der nogle lande, hvor mennesker mangler mad og sulter. Men det kan man jo ikke sige til folk. For Afrika og andre lande er alt for langt væk til, at man for alvor kan relatere til det.«

EU vil bekæmpe madspild
Europa Parlamentet diskuterer for tiden, hvordan medlemslandene kan reducere madspildet.

»Det er blevet skrevet ned med løse formuleringer, hvad man vil gøre for at mindske spildet. Der har de blandt andet peget på, at mere forbrugeroplysning og fokus på konsekvenser vil hjælpe«, siger Klaus Jørgensen.

»Det har ikke resulteret i nogle konkrete tiltag endnu, men det vil det nok ende med. På et tidspunkt vil vi nok se EU Kommissionen komme med nogle mere konkrete forslag eller kampagner«.

LÆS OGSÅ Danskerne benægter deres madspild

Og netop kampagner kan have en effekt, mener Klaus Jørgensen.

»Jeg tror, det er den helt rigtige måde at gøre det på. Vi har tidligere set store kampagner på andre områder, og det kan reelt godt flytte noget. Der er mange danskere, der ikke er bevidste om, at der er et madspild i dag«, siger Klaus Jørgensen.

»Går man ud og spørger hr og fru Jensen, så mener de jo ikke, at de smider noget ud, men det kan vi jo se på tallene, at de gør. Så i første omgang skal man have folk til at indse, at der er et problem«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken