Annonce

Nyt om mad

Juleliv 6. dec. 2011 KL. 17.18

Faldende julemærkesalg sætter 500 børn på venteliste

Julemærkehjemmene mangler fire millioner kroner. Færre børn kan få hjælp.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En lille kravlenisse slår sig på maven af grin, mens den sidder der på årets julemærke og pynter i rødt og grønt. Men hos Julemærkefonden, der står bag mærket, er der ikke så meget at grine af.

Salget af det velgørende mærke, der støtter børn mellem 6 og 14 år, går nemlig ikke så godt, som man kunne have håbet.

»De tal vi har fået indtil nu, viser en tilbagegang i forhold til sidste år«, siger Hanne Nielsen, der er kommunikationsansvarlig hos Julemærkefonden.

LÆS OGSÅNisser kravler rundt på årets julemærke

»De sidste par år er vi kommet ud med et underskud på omkring 4 millioner på vores regnskaber. Det har betydet, at vi har måttet iværksætte en sparerunde på vores julemærkehjem, og at færre børn kan få hjælp«, fortæller hun.

Sidste år tjente Julemærkefonden blandt andet 18,1 millioner kroner på salg af det originale julemærke. Samtidig fik fonden tilskud fra Sundhedsstyrelsen på 3,1 millioner kroner og fra Tips- og Lottopuljen på cirka 2,56 millioner.

Hård konkurrence i den søde tid
På Julemærkehjemmene kan overvægtige eller ensomme børn hjælpes til at få selvtillid og livsglæde,

»En af forklaringerne er, at der er ændrede kommunikationsvaner. Det må vi nok se i øjnene. Man sender ikke lige så meget post, som man har gjort, og det har jo en betydning for os«, siger Hanne Nielsen.

I april i år satte Post Danmark prisen på frimærker op. Det betyder, at prisen på et A-brev blev sat op fra 5,50 kroner til 8 kroner, mens et B-brev blev sat op fra 5 til 6 kroner. Men hos Post Danmark mener de ikke, at den højere porto kan have skadet julemærket.

LÆS OGSÅBrevet er ved at blive en luksusvare

»Vores indtryk er faktisk, at der bliver solgt flere julekort, end der plejer. Generelt bliver der sendt færre breve, men det gælder ikke de personlige hilsner, men bankbreve, telefonregninger og den type breve«, siger Eva Malene Hartmann, der er chef for privatkunder hos Post Danmark.

Hun har dog en anden teori, om hvorfor salget af det klassiske julemærke går dårligt.

»Det er svært at komme med en entydig forklaring, men man bliver bombarderet med alt muligt andet velgørende her i december. Der er en del velgørende organisationer, som også er begyndt at sende små mærker, som man kan sætte på julebrevene. Så jeg tror, der er mere konkurrence«, siger hun.

500 børn venter på hjælp
Den øgede konkurrence gør, at Julemærkefonden forsøger at udvide sit salg til andre områder. De seneste ti år har man kunnet købe et digitalt e-mærke til julehilsner på e-mails og fonden håber på, at kunne sælge til smartphones næste år.

Hanne Nielsen fra Julemærkefonden håber desuden, at folk vil begynde at bruge julemærkerne mere kreativt.

»Folk opfatter julemærker, som noget man bruger på posten, men vi kæmper en ihærdig kamp for at informere om, at julemærket også er et støttemærke. Man kan selvfølgelig bruge det som pynt til sin julepost, men man kan også købe dem for at støtte børnene«, siger hun.

LÆS OGSÅPennevennerne bringer brevskrivningens kunst tilbage

De økonomiske udfordringer har betydet besparelser på landets fire julemærkehjem, der ligger i Hobro, Skælskør, Kruså og Ølsted. Det er uheldigt, fordi der i disse år er flere og flere overvægtige danskere, siger Hanne Nielsen.

»Lige nu har vi den historisk længste venteliste. I dette øjeblik venter mere end 500 børn på at få hjælp på et julemærkehjem. Derfor kan man sige, at et julemærke er en direkte hjælp til et barn i Danmark, der har brug for det«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer