Det er med juletræet, som det er med de fleste andre af vores ’danske’ juletraditioner: De er importeret fra udlandet.

Eller som museumsinspektør Jens Ingvordsen fra Den Gamle By i Aarhus formulerer det i Dagbladet Information:

»Vores gamle danske jul er hverken særlig gammel eller særlig dansk. Faktisk er der meget lidt dansk over den jul, vi snart skal til at fejre.«

Alligevel lever forestillingen om de gamle danske juletraditioner videre i vores kollektive bevidsthed. På hjemmesiden VisitDenmark fremgår det, at »en rigtig dansk jul skal være en gammeldags jul«, og i 2008 skrev Pia Kjærsgaard (DF) et harmdirrende indlæg om IKEA’s afvikling af den gode danske julefrokosttradition og citerede Peter Fabers julesang Sikken voldsom trængsel og alarm:

»Rør blot ikke ved min gamle jul,« skrev hun.

Glögg, Lucia og halmbuk
Men det er begrænset, hvor gammel en jul, vi overhovedet kan røre ved. Den jul, vi kender i dag, er ikke mere end 150 år gammel.

I årene 1810 til 1850 skabte dannede borgere og fremtrædende kirkefolk i forening en ny tradition, bygget på julens kristne budskab, med inddragelse af nationale følelser og elementer fra folketroen, og med børnene anbragt i centrum omkring det tyskimporterede juletræ. Inspirationen var international, og ritualerne hentet fra nabolandene omkring os.

LÆS OGSÅTJEKS JULEHJÆLP 13: Find den perfekte personlige pakke

»Hvor nødig vi end vil indrømme det, er de fleste af vores danske juletraditioner primært hentet fra Tyskland og sekundært fra lande som Sverige og Storbritannien«, siger Jens Ingvordsen.

Glögg, luciaoptog, halmbuk og julestjerner er alle svenske opfindelser, mens misteltenen og julekalkunen er importeret fra Storbritannien. Et af de få særligt danske ritualer er faktisk den nationalistiske julepynt, som især blev populær i årene efter 1864, hvor Danmark led sit svidende nederlag til tyskerne og måtte afstå en femtedel af sit territorium.

Nostalgi - en interessant konstruktion
Når vi i dag hænger trommer, trompeter og dannebrogsflag på juletræet, kan det således føres direkte tilbage til de nationalistiske strømninger, der blussede op efter 1864 og senere blev bestyrket efter afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold i 1920.

»Den borgerlige juleidyl, som vi stadig fejrer, var og er en sær blanding af kristendom, nationalfølelse og kernefamilie«, siger Jens Ingvordsen.

»Og rendyrket nostalgi«, tilføjer Britta Timm Knudsen, der er lektor ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet og forsker i begivenhedskulturer.

LÆS OGSÅTJEKS JULEHJÆLP 11: Sænk ambitionsniveauet

For selv om vores juleritualer hverken er særlig gamle eller særlig danske, så har vi alligevel et stærkt nostalgisk forhold til dem, mener hun.

»Nostalgi er en interessant konstruktion, fordi det i sin kerne udtrykker længslen efter en fortid, som aldrig har eksisteret. Jeg tror, de fleste er klar over, at julen, som vi kender den, er en konstruktion - ligesom nationalismen, der jo også bygger på en forestilling om, at Danmark har eksisteret meget længe. Men det ændrer ikke ved, at vi alle alligevel deler nogenlunde samme forestillinger om, hvad der knytter sig til en ’gammel dansk jul’- og når vi fortsætter med at fejre den, er det et bevidst nostalgisk tilvalg«, siger Britta Timm Knudsen.