Tjek har fundet frem til syv af de helt store julegavehits fra 1950 til 2010. Kommunikationsrådgiver og livsstilsekspert Niels Erik Folmann forklarer, hvorfor lige netop disse produkter hittede.

Skønheden skulle plejes i 1950’erne

Standarderne for skønhedsidealet i 1950’erne blev sat af filmskuespillere og sangerinder, der bragede igennem på det store lærred i efterkrigstidens Danmark. Det medførte en helt anden fokusering på udseendet. Håret skulle sidde perfekt, og her måtte man tage moderne redskaber som hårtørrer og krøllejern i brug. Det var ikke billige investeringer dengang og endte derfor ofte på den årlige ønskeseddel.

Niels Erik Folmann: »1950’erne er det første årti længe, hvor der ikke er en stor truende verdenskrig, som suger købekraft og optimisme ud af folk. Konventionerne er oppe at vende, og man begynder at gøre meget mere ud af sig selv, end man nok gjorde tidligere. Både hårtørreren og krøllejernet bliver symboler på det mindre ungdomsoprør, der ligger i, at nu gør man altså som ungt menneske, hvad der passer en. 1950’erne er også det første årti, hvor man begynder at kunne gøre nogle af de ting hjemme, man før gik ud for at få gjort. I gamle dage gik man til frisør, hvis man skulle have sat håret, men med ankomsten af hårtørreren, krøllejernt og de hårprodukter, der kom i deres kølvand, begynder vi at trække det hjem«.

Plastic-fantastic i 1960’erne

Dukkeindustrien har ikke været det samme, siden Mattel i 1959 lancerede Barbie-dukken, der med sit voksne udseende gav piger i hele verden mulighed for at lege med dukker på en anden måde. Dukken slog først for alvor igennem i Danmark i 1960’erne, hvor piger i alle aldre blandt andet kunne lege med sygeplejerske-Barbie (1961), skolelærer-Barbie (1965) og astronaut-Barbie (1965). Her er det Barbie med sin Ken fra 1961.

Niels Erik Folmann: »Plastik bliver i 1960’erne for alvor anerkendt som materiale til legetøj, og det gør det muligt at skabe produkter som netop Barbie-dukken. Barbie-dukken er samtidig vel nok det største symbol på den amerikanisering af samfundet, der er begyndt i 1950’erne og fortsætter i 1960’erne. Med Barbie-dukken forsvinder uskylden også fra børneværelset. Dukken er ikke længere et lille barn, men en teenager, der skal have veninder og statussymboler. Pludselig trækker man nogle voksne symboler og en voksen adfærd ned i børneværelset, og noget af den barnlige uskyld forsvinder i den periode«.

Fællesskab og hygge i 1970’erne

Fondue, der er en traditionel schweizisk ret, begyndte at dukke op i de danske hjem i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 70’erne. I 1973 var den så populær, at Bo Bedre udgav kogebogen ’Bo Bedre’s store grill- og fonduebog’.

Niels Erik Folmann: »I 1970’erne får vi en anden måde at være sammen med vores gæster på. I mange borgerlige hjem fra før 1970’erne var køkkenet separeret fra spisestuen. Her stod værtinden og kokkererede, mens herrerne røg cigarer og konverserede, indtil maden var klar. Det ændrede sig i 1970’erne. Ikke at vi fik samtalekøkkener, som vi kender dem i dag, men det formelle bliver blødt op, og det blev pludselig legalt at lade gæsterne være med til at lave maden. Madlavningen bliver et hyggeligt element, og den måde, vi har gæstebud på, bliver mindre formelt. Groft sagt smider vi slipset og er mere fælles og lige, og en del af den positive oplevelse er, at man laver maden samtidig med, at man hygger sig«.

Individualismens sejr i 1980’erne

Da Sony i 1979 introducerede den bærbare kassetteafspiller, der slet og ret fik navnet Walkman, revolutionerede det musikindustrien. Afspilleren gik sin sejrsgang verden over i 1980’erne, hvor den endte under juletræet eller på konfirmandens ønskeseddel.

Niels Erik Folmann: »I 1980’erne ser vi kimen til det, vi oplever i dag med smartphones og andre mobile enheder, hvor vi efterhånden ikke kan acceptere ikke at have det, der interesserer os allermest, med på farten – uanset om vi går, cykler, løber eller kører bil. Med walkman’en får du lige pludselig frihed fra pladespilleren og de to B&O-højttalere hjemme i reolen og kan med et enkelt kassettebånd tage din lyd med dig. Det vil sige, at vi tager den adfærd, vi har haft hjemme på vores værelse eller kontor, med ud. Vi bliver i den samme puppe, selv om vi går rundt mellem andre mennesker. I dag er det fuldstændig utænkeligt, at det ikke skulle være acceptabelt, men det var det altså ikke i starten. Adfærden brød med datidens konventioner, for du var på én gang ude blandt andre mennesker, men ikke tilgængelig for dem. Det signalerede en form for individualisme udtrykt helt konkret ved, at du afsondrede dig fra andre gennem det lydtapet, du smed ind i øregangen. Kampagnerne dengang slog også på frihed – frihed til at gøre, hvad du ville«.

Mere maskinpower i 1990’erne

I 1991 var Gertrud Sands (fra TV 2’s voksenjulekalender ’The Julekalender’) største julegaveønske en foodprocessor – og hun var langtfra den eneste, der dengang ønskede sig en maskine til at gøre madlavningen mere overskuelig. Foodprocessorens historie strækker sig helt tilbage til 1940’erne, men de typer, vi i dag kender som foodprocessorer, kom på det danske marked i slutningen af 1980’erne og havde deres storhedstid i 1990’erne. Her er det en model fra Braun fra 1996.

Niels Erik Folmann: »I 1990’erne var køkkenerne blevet bygget om og ved at være på plads. Herefter fulgte den næste materialistiske opgradering i regionen – blandt køkkenredskaberne. Her er foodprocessoren et godt eksempel ligesom Kitchenaid-maskinerne, der kom lidt senere. Tanken bag er, at hvis vi skal kunne nå igennem alle de forberedelser, der ligger forud for den perfekte middag, må vi have maskinel hjælp til det. Vi er nået ind i en tid, hvor tanken om at kunne arve bare en kartoffelskræller er helt utænkelig. I den her periode fik vi en overflod af køkkenredskaber på 220 volt, som vi sagtens kunne have undværet. Derfor ser du også kokke i dag bruge råkostjern og andre håndredskaber for at finde tilbage til kernen. Men i 1990’erne kunne det ikke blive maskinelt nok – der skulle stå noget på alle køkkenbordene«.

Ud med spilfordommene i 2000’erne

Spillekonsoller har ligget højt på ønskesedlerne siden 1970’erne, men en af de helt store succeser tilfalder dog Wii fra Nintendo, der kom på markedet i december 2006 – perfekt timet til årets julesalg. Wii er udstyret med en trådløs controller, hvis bevægelser opfanges af et kamera og overføres til spillet på skærmen.

Niels Erik Folmann: »Wii gav jo folk den perfekte måde at komme ud over den evige dårlige samvittighed forbundet med computerspil. Denne her forestilling om, at når man sad og spillede tv- eller computerspil, var man inaktiv, doven og lad – og drak cola og spiste chips samtidig. Wii nulstillede også de konkurrencefordele, som unge mennesker har i nogle af de andre kendte computerspil, og gav flere mulighed for at deltage. Rent fysisk inddrager man hele rummet, og det gør det ikke kun sjovt at spille, men også at se på. Man kan sammenligne det lidt med et brætspil, der også kan samle hele familien, men i modsætning til brætspillene har Wii hurtigheden med sig«.

Bekvemmelig kaffe i 2010

Sidste år brød kapselkaffemaskinerne for alvor igennem i Danmark anført af Nespresso. Andre producenter har også forsøgt sig med en kapselkaffemaskine, men Nespresso forbliver det mest populære brand, og på billedet ses derfor firmaets Citiz&Milk-model lanceret i 2009.

Niels Erik Folmann: »Nespresso og de andre producenter af kapselkaffemaskinerne ramte spot-on sidste år og gav os en anledning til at komme af med espressomaskinen. Kapselkaffemaskinen kommer efter periode, hvor det at lave den ultimative kaffe, som espresso og latte, var hittet. Vi, der havde investeret i en maskine, fandt ud af, at det gik fra, at vi fik det hver dag og rigtig forkælede os selv, til at vi fik det hver anden dag, og så kun når vi fik gæster. Det værste scenarie ville være at gå tilbage til termokaffen, som vi havde afløst med stempelkaffen og derefter espressoen, men kapselkaffemaskinen løste problemet. Det viser, at vi, når det kommer til stykket, er dovne, hvis der er for meget arbejde forbundet med det, vi egentlig godt ved, smager bedst«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken