På loftet sidder nissen, og i Grønland bor julemanden. De er gode og søde, og julegrøden er deres bedste mad.

Nej vel, det passer jo ikke. Julen er en tid, hvor det åbenbart er legitimt at bilde børn en masse røverhistorier på ærmet.

Personlig bildte mine forældre mig ind, at nissen firede sig ned fra loftet og spiste resterne af den risengrød, vi fik hver tirsdag.

Skuffede tårer
Den historie købte jeg naturligvis, for fadet var jo tomt onsdag morgen. Som 6-7-årig blev jeg imidlertid så nysgerrig efter at se den lille nisse, at jeg en aften sneg mig ud af sengen.

Under en bænk havde jeg frit udsyn til køkkenet, hvor jeg så min mor samle grødfadet op og hælde resterne i skraldespanden. Jeg var så skuffet, at jeg tudede.

LÆS ARTIKELHvad er den værste hvide juleløgn, du har fortalt dine børn?

Nogenlunde den samme hvide løgn bilder lærerne på Sct. Jacobi Skole i Varde de små skolebørn ind.

Hver december lægger de halm, små træsko og andre nissespor ud for at pirre ungernes fantasi.

Om fredagen giver de nissen grød, og den efterfølgende mandag trisser den taknemmelige nissefar så ned fra loftet for at dele frugt og slikposer ud til de måbende børn.

Skeptiske i 3. klasse
»Eleverne i børnehaveklassen, 1. klasse og en del i 2. klasse tror blindt på ham. I 3. klasse er han død og borte. Forældrene har nok aflivet ideen om ham, eller også er børnene blevet skeptiske, fordi onkel sjovt nok altid mangler, når julemanden tropper op derhjemme juleaften«, siger Marianne Lærke, klasselærer i 1. klasse og juleudvalgsformand på Sct. Jacobi Skole.

Sidste år skiftede skolen dog adresse, og den nye bygning har ikke lofts- og kælderrum, som kan mystificere nissefars gøren og laden. Alligevel fortsætter den gamle tradition.

Hvide småløgne er i orden
»De små børn har deres fantasi intakt. De sluger det råt og bygger i deres små hoveder enormt meget videre på, hvordan det hele nu hænger sammen. Det er hyggeligt, og børnene elsker det«, siger Marianne Lærke.

LÆS ARTIKELRis, fisk eller snaps: Sjove tal viser dine julevaner

Jørn Martin Steenhold er forskningschef i borneliv.dk og ekspert i leg og – efter eget udsagn – ’nissesisme’. Han fortæller, at forældre endelig skal holde fast i at fodre de små størrelser med små hvide løgne.

»Nisser og flinke mus er en del af juletraditionen, og det er historiefortællinger mellem generationer, som man skal dyrke. Man kan jo ikke komme tættere på sine børn end ved at fortælle dem en god historie«, siger Jørn Martin Steenhold.

Ingen traumer
Det samme mener børne- og voksenpsykolog Anne Kirsten Hansen fra Psykologerne ved Kongens Nytorv.

Hun har aldrig hørt om børn, som er blevet traumatiseret over hen ad vejen at opdage, at julemanden og nisserne ikke eksisterer.

»Nogle forældre mener, at børn altid skal have hele sandheden at vide. Men små børn skal have verden ind lidt efter lidt, hvor man først fortæller overbegreber og senere den fulde sandhed. Julemanden er sådan et overbegreb, og når børnene begynder at stille tilpas mange kritiske spørgsmål, så åbner man langsomt for sandheden«, siger Anne Kirsten Hansen.

Kig på dit barns modenhed
Hun har svært ved at fastslå en alder for, hvornår børnene skal vide, at julemandens rensdyr altså ikke pisker rundt på decemberhimlen.

»Det kommer an på barnets modningsgrad og de omgivelser, barnet kommer i. Men hvis et niårigt barn stadig tror på julemanden, er det ikke så hensigtsmæssigt. Man kan vildlede et barn ved at holde sandheden hen, for barnet kan jo gå hen og blive til grin i skolegården, og det er ikke så sjovt«, siger børnepsykologen.

Leg videre
Men dermed ikke være sagt, at den brutale sandhed om juleopspindet skal afsløres for poderne fra den ene dag til den anden.

LÆS ARTIKELUnge går mest op i juletraditioner

Ifølge Anne Kirsten Hansen og Jørn Martin Steenhold skal forældrene lege videre med børnenes fantasi.

»Når børnene selv begynder at stille spørgsmål ved nisserne, kan man spørge: Er du sikker på, det ikke passer? Man må aldrig tage troen og drømmen fra et barn«, tilråder Jørn Martin Steenhold.

Voksne børn med julesok
Selv har han i dag fem voksne børn. De har, så vidt han ved, aldrig bebrejdet ham for at være fuld af løgn ved juletid.

Til gengæld holder de i dag selv julelegene i hævd; når de besøger deres far ved juletid, hiver de selv julesokken frem og forventer en lille gave dagen efter.

»Det er dejligt at lege videre. Man kommer ind i sådan en rar julefornemmelse. I stedet for alt det andet pjat med julefrokoster og tømmermænd, så dykker man ned i noget, der ikke passer«, siger Jørn Martin Steenhold.

Nisse med ondt i maven
På Sct. Jacobi Skole i Varde har nissefar fået lidt trangere kår efter skiftet til de nye lokaler. Men han vender tilbage igen til december – nu må han klæde om i et skur og være til stede, før børnene møder mandag morgen.

»Han lever skam endnu. Han har jo boet hos os i mange år – vi har julemanden«, forsikrer Marianne Lærke.

Ja, hvorfor ikke. Og måske min mor den aften for 20 år siden tømte fadet med risengrød, blot fordi nissen havde et maveonde.