En tur i skoven kan give dig mere spændende juledekorationer end børnehaveversionen med en klat ler, et lys, nogle grangrene, to kugler og en rød sløje.

For klassikeren kan umådelig let opgraderes. Det kræver hverken særlige evner eller tyngde i pengepungen, for naturen bugner af gratis tilbud.

»Det er meget enkelt. Det gælder bare om at se sig omkring og finde noget, man selv kan lide. Og om at være ude i så god tid, at man har en uge til at tørre fundene. En løgbruskhat som den der vil f.eks. være flot, men den vil også være god i suppen«, siger naturvejleder Jes Aagaard fra Skov- og Naturstyrelsen i Hovedstaden og peger mod den fugtige skovbund i Jægersborg Hegn nord for København.

Her har han sat os stævne for at vise, hvor let det i virkeligheden er at samle mos, bær, strå, bark, kogler, kviste og andet »med besked derude fra, at det lysner dag for dag«.

Meget at samle i nåleskove
Nåleskoven er valgt, fordi her er mange kogler, men alle naturtyper er i spil.

Tørrede dunhammerblade fra den sumpede søbred kan f.eks. bukkes sammen til sløjfer; bog, agern og andet fra løvtræer er lige så dekorative som kogler; havtorn fra sandede jorde har flammende orange bær; og i lokalområdet eller haven er der måske kristtorn, rønnebær og vedbend.

I de offentlige skove, som Skov- og Naturstyrelsen forvalter, må privatpersoner færdes overalt og samle ’pynteting’ til eget brug, men der gælder særlige regler for gran og grene (se faktaboks). I privatejede skove må gæster kun samle, hvad de kan nå fra stier og veje.

Uberørt natur har et større udvalg
Vi begynder at traske gennem området, der drives som naturskov. Det betyder bl.a., at væltede træer får lov at ligge, og det er et held for os, for når naturen går sin gang, er der mange flere arter.

Jes Aagaard bukker sig, skærer en dekorativ gråhvid gevækst af en nedbrudt træstub og forklarer, at det er en tøndersvamp, også kaldet fyrsvamp.

»Der er liv og glade dage i dem i form af larver, bænkebidere etc., men dem kan man få bugt med ved at lægge svampene i en pose i fryseren et par dage og derefter lade dem tørre på radiatoren, i fyrrummet, eller hvor man nu har varme. Herefter kan de genbruges i evighed. Når man går tæt på, kan man se nogle fantastiske mønstre«.

Andre svampe i andre kulører og faconer, bl.a. læderporesvampe, som er blødere i det, følger efter ned i kurven, og naturvejlederen minder om, at der er størst chance for gevinst ved gamle, døde træer, altså væltede stammer og efterladte stubbe.

»Når man er af sted, kan man lige så godt også kigge efter træstykker, knudrede eller flade, som man kan sætte sine dekorationer på. Går man tur ved vandet, er det også oplagt at have i tankerne, for de stumper, der har ligget lang tid i vandet, er ofte suverænt flotte«.

Egern og mus som skulptører
En flok børn på udflugt tilbyder at hjælpe med at samle kogler, da vi lidt efter har bevæget os ind i et område med slanke rødgraner, men vi behøver ikke assistance, for koglerne ligger relativt tæt på den nåledækkede jord.

Nogle af dem er hele, andre er delvist afgnavede, hvilket kun skaber større faconmæssig variation. Med kendermine fastslår Jes Aagaard, at et eksemplar givetvis er blevet spist af et egern, fordi det er mere flosset og groft bearbejdet end det ved siden af, som en mus har onduleret. Det er omhyggeligt gnavet pænt rent.

»Jeg kan godt lide, at koglerne på den måde fortæller deres egen lille historie. Der er stor forskel på de forskellige stedsegrønne træers kogler, både i størrelse og form. Fyrretræets er f.eks. bredere og mere åbne end rødgranens. Generelt kan man få de fleste kogler til at åbne sig og blive mere dekorative ved at tørre dem«, siger naturvejlederen.

På vores videre færd samler han stykker af birkebark, der i parentes bemærket er samme slags, som nordamerikanske indianerne byggede kanoer af; lav, der er en blanding af plante, svamp og bakterie og derfor bør tørres godt; og mos, der har den store fordel, at den holder farven, når den tørres, så der kan komme noget grønt ind i de mange brune og gullige farver.

Farver, form og frisk luft
Bær kan også sætte kolorit på dekorationerne. Der er ikke så mange af dem her i skoven, men de er relativt lette at finde andre steder. Det samme gælder frøstande, som i tørret form kan gøre meget for juledekorationer på den skulpturelle front. Dem finder vi heller ikke mange af i dag, men i begge tilfælde har Jes Aagaard ’snydt’ og taget et udvalg med, så vi får syn for sagn.

Et slag ned til en lille skovsø beriger vores samling yderligere med forskellige dekorative siv samt spagnummos. Det sidste finder han i en såkaldt hængesæk, der vokser ud over søen, så Skov- og Naturstyrelsens udsendte må træde varsomt.

»Det er generelt lettere at finde ting her end f.eks. i Dyrehaven, hvor hjortene gnasker det hele i sig op til to meters højde. Men det er ikke så væsentligt, hvor man går hen, for der er noget at komme efter alle steder, og den helt store gevinst er, at man får en dejlig tur i skoven med motion, frisk luft og en god fælles oplevelse«.