Annonce
Annonce
Annonce
Guides 6. dec. 2010 KL. 15.00

Guides Her er 10 gaver til pakkelegen

Få ti bud på julens raflegaver til pakkeleg med venner, familie eller firma.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Juletid betyder julefrokoster, juleklip og diverse andre julehyggearrangementer.

Foruden julemad og kager byder de fleste af slagsen også på pakkelege, hvorfor hovedet hver december skal lægges i blød for at finde originale gaver, der ikke sprænger budgettet eller ender i skraldespanden straks efter udpakning.

Her er bud på raflegaver, hvad enten den står på pakkeleg i mødreklubben, fodboldklubben, hos familien eller på fritidshjemmet.

MØDREGRUPPEN

Den spiselige
Søde sager er der nok af i julen, så hvorfor ikke lade et sundere alternativ komme med i legen? Her er det Aurions grødblanding, Den flade maves grød, der indeholder ristet hirse, ristet boghvede, quinoaflager, ristede mandler, hørfrø, tørrede æblestykker og kanel. Indeholder 700 gram.

Den flade maves grød
48 kroner hos Irma
www.irma.dk


Den sjove
Det kan tage en evighed og store mængder tålmodighed at få de fint lakerede negle til at tørre. Pusteaben forsøger dog at fremskynde processen og gør samtidig ventetiden lidt sjovere.

Pusteabe negletørrer
49 kroner ekskl. levering hos www.coolstuff.dk


Den billige
De fleste kvinder kender udmærket en tætbevokset hårbørste, som ikke altid er lige til at få renset, inden manken igen skal have sig en tur. Børsterenseren fra Hill Street klarer nemt opgaven.

Børsterenser
30 kroner hos Hill Street
www.hill-street.dk

Den miljøvenlige
Læg en gave på pakkebordet, der både gavner og glæder. Dansk Røde Kors har i samarbejde med en række kendte danske designere skabt 10 miljøvenlige indkøbsnet i kraftig kvalitet, så man kan slippe for plastikposer og samtidig støtte en god sag.

Break the habit indkøbsnet
50 kroner hos Dansk Røde Kors
www.drk.dk

Den kreative
En times tid med nål og tråd kan resultere i enkle og brugbare raflegaver af den mere velduftende slags. Find en stofrest, eller brug et gammelt tørklæde eller en serviet, og sy en lille pose. Fyld posen med tørrede lavendler, og luk den til med et lille silkebånd. Så er der velduft til undertøjsskuffen, det arkiverede sommertøj eller mandens sokker.

FODBOLDKLUBBEN


Den spiselige
Nostalgien skal nok få fuld skrue med nintendoslikket fra Coolstuff, der fører modtageren tilbage til barndommens land med hoppende italienske blikkenslagere, svampe med øjne og faldende stjerner. Fås i tre varianter.

Nintendoslik
35 kroner ekskl. forsendelse hos
www.coolstuff.dk


Den sjove
Juleøllene er med garanti kommet på bordet til årets julefrokost i fodboldklubben, så mon ikke en beer tracker, der tæller antallet af åbne øl, vil give god underholdning resten af aftenen? Beer trackeren fungerer naturligvis også til sodavand og mineralvand og leveres med batterier.

Beer tracker
49 kroner ekskl. levering hos www.coolstuff.dk


Den pyntelige
Det kan være svært at gennemskue, hvordan bordet skal dækkes, så designfirmaet Corpus Delicti har lavet et kit, der sætter standarden for et rigtigt herremåltid. Den praktiske anordning består af tre rødternede bakker, tre pølsebakker samt tre sæt bestik i træ.

Corpus Delicti
A la Card sæt
39 kroner hos Designdelicatessen
www.designdelicatessen.dk


Den praktiske
Kom vinterkulden i forkøbet, og læg FDM’s mest solgte isskraber på gavebordet. Skraberen er fremstillet i polycarbonat og måler 30 cm.

Isskraber de Luxe
25 kroner (22 kroner for medlemmer) hos FDM
www.fdm.dk

Den hjemmelavede
Juletid er snapsetid, så hvorfor ikke opfordre vennerne til at forsøge sig med lidt kreativitet og nytænkning på området?Sammensæt et kit bestående af diverse krydderier som pomeransskal, nelliker, stjerneanis, lakridsrod, kanel, og hvad fantasien ellers kan komme på, og præsenter det i en lækker indpakningsom en hjemmelavet snapseblanding. Så mangler kun snapsen, førend drikken er klar til næste års julefrokost.

FAMILIEN


Den sjove
Der kan være tryk på badet, når hele familien skal til, og det er ingen hemmelighed, at vandforbruget stiger, efterhånden som børnene bliver ældre. Introduktionen af brusebadstimer kan måske mindske vandforbruget eller i hvert fald give et godt grin omkring bordet.

Brusebadstimer
49 kroner ekskl. levering hos www.umas.dk


Den praktiske
Der er altid rod i sokkerne efter vask og tørretumling, og alle familier kender til mysteriet om de forsvundne sokker. Sokkeklemmen, der påføres parrene, inden de smides til vask, sørger for at holde far, mor og børns strømper adskilt fra hinanden, uden at de forsvinder sporløst under mystiske omstændigheder.

Sokkeklemme
45 kroner for 10 styk ekskl. levering hos www.spar-tid.dk


Den kloge
Sæt familiens små grå på overarbejde med en hjernevrideropgave. Her er det varianter i træ fra Søstrene Grene. Fås i flere sværhedsgrader.

I.Q. Puzzle
27.90 kroner hos Søstrene Grene
www.grenes.dk


Den spiselige
Glad de lækkersultne med chokoladepindene fra Summerbird. Pindene udrøres i varm mælk, og en kop varm chokolade, som mormor lavede den, er klar til at lune på en kold decemberdag.

Summerbird chokoladepinde
15 kroner stykket
Nærmeste forhandler på www.summerbird.dk


Den hjemmelavede
Bring familien i julestemning med sammensatte kit til småkagebagning eller konfektlavning. Find en opskrift på eksempelvis brunkager, jødekager eller pebernødder, og pak de dertil hørende ingredienser nøje opmålt ud fra opskriften fint ind i individuelle poser forsynet med silkebånd i julefarver.

FRITIDSHJEMMET


Den hjemmelavede
Brændte mandler er et sikkert hit, og det er ikke nødvendigt at gå på jagt i byens gader og stræder efter en småforfrossen sælger. Lækkerierne kan nemt tilberedes hjemme i en tykbundet gryde eller pande.

Opvarm en blanding af sukker, flormelis og lidt vand og lad det småkoge, inden mandlerne tilsættes. Rør godt rundt, indtil massen virker ensartet og hænger fast på mandlerne. Lad dem køle af på et ark bagepapir, inden de brækkes fra hinanden og puttes i forseglede poser.


Den kreative
Med et hobbysæt kan modtageren få et par sysletimer og eventuelt en julegave at give videre til mor, far eller bedsteforældre. Tiger sælger en række forskellige hobbysæt som den viste sparebøsse, der leveres med seks forskellige farver, så modtageren selv kan sætte sit præg på pengetanken.

Mal-selv-hus
20 kroner hos Tiger
www.tiger.dk


Den billige
Hobbysæt kan man også nemt og billigt selv sammensætte. Køb eksempelvis en pose rørperler og pak dem ind sammen med en stoppenål og et par meter tyk tråd fra syskrinet.

Rørperler – blandede farver
10,95 kroner hos BR-Legetøj
www.br.dk


Den klassiske
'Peters Jul’ skrevet af Johan Krohn er en dansk juleklassiker uden sammenligning. Tiger sælger bogen med illustrationer af Mads Stage for en flad 20’er, så det er ikke her, julebudgettet sprænger.

’Peters Jul’
20 kroner hos Tiger
www.tiger.dk


Den sjove
Det er sjældent, den hvide jul kommer som bestilt, men med lidt trylleri og en pose supersne kan børnene få sne at lege med. Pulveret skal blot tilsættes vand, hvorefter det ekspanderer til 100 gange størrelsen – uden at smelte.

Supersne
29 kroner for 28 gram (giver ca. 2,8 liter sne) hos www.coolstuff.dk