Nogle huse hylder en fed og cremet stil, andre en lidt mere tør karakter.

Vinen er skabt af en blanding af portvinsfade, hvor nogle er yngre, mens andre er ældre end de angivne 10 eller 20 år. Kunsten er at blande, så resultatet bliver harmonisk – og karakteristisk for både hus og den pågældende alder.

Med lagring i fadene svinder farven, og vinen går fra mørk brunlig-rød til lyse brun-orange toner. De ældste har tit en grønlig nuance. Da vandet langsomt fordamper med tiden, bliver portvinen rigere og mere koncentreret med stigende alder. Som med al portvin skal vinen godkendes af Portvinsinstituttet gennem smagninger.

Men man skal holde sig for øje, at vinen har ligget på fad – altså er fadlagret – lige til den tappes på flaske. Herefter udvikler den sig ikke yderligere, men kan i de bedre udgaver såmænd godt ligge uåbnet op til et år eller to – men bedre bliver den ikke. Når den er åbnet, skal den drikkes inden for få dage, maks. en uge.

Tawny bør opbevares på køl og drikkes ved omkring 14-15 grader, ligesom andre typer portvin. Hellere starte ved lidt for lav temperatur, den stiger jo hurtigt i den varme stue. Der er ikke bundfald i tawny.
Fadlagret portvin kan, som al portvin, serveres til ost. Mange vil dog nok fristes til at servere disse harmoniske sukkerbomber til forskellige kager – gerne med mandler og nødder. Også klassiske danske småkager smager fortryllende med tawny-port. Eller julens konfekt og nødder.

Burmester års 'white tawny'

Med denne er vi ude i de virkelige specialiteter. Jeg kan knap mindes at have set en hvid 'tawny' tidligere. Enkelte laver hvid colheita. Anførselstegnet dækker over, at vinen knap kan kandidere til farvekarakteren tawny, og lovgivningsmæssigt ved jeg heller ikke, om man må kalde den det.

Faktisk er vinen brun-gylden i farven og ligner en meget gammel fadlagret – rød! – port. Med passende alder nærmer hvid og rød vin sig nemlig hinanden i farve. Duften er rig og sødmefuld med kandiseret frugt, ingefær og diskrete krydderier. I smagen slankere end ventet, med god frugt og syre – men også intens sødme. En drillepind, som kunne give sig ud for en vanlig fadlagret (rød) port, men som er sin egen med lysere frugt og stor sødme. »Hvor er den lækker!«, sagde fruen , hvis det skulle være et kvalitetskriterium ...

Philipson Wine, 200 kr. for 1/2 fl. v. 12 stk.

Burmester Colheita 1957
Man kan ikke stå for, at der sælges vin fra ens fødeår! Og mere end drikkelig vin. Burmester har ikke Krohns intensitet, men er dog en af eksperterne inden for denne disciplin. Den har komplekse toner af honning, masser af tørret orange, lidt gammelt træ og fernis – og med en fin balancerende syre. Burmester er lettere, knap så koncentreret og som sådan faktisk lidt lettere at drikke (meget af…). Sødmen er ret høj, men føles ikke massiv.

Jeg er glad for gammel vin – hvor ville jeg dog ønske, at mit fødeår var 1978 og ikke 1957!

Burmestercolheita 1957 Philipson Wine, 700 kr. for 1 fl. v. 6 stk.