Annonce

Nyt om mad

Vi guider 13. dec. 2011 KL. 07.00

Vi guider TJEKS JULEHJÆLP 13: Find den perfekte personlige pakke

Det kræver forberedelse og indsigt, men det behøver ikke at være umuligt at vælge den perfekte julegave.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tjeks julehjælp

Tjek bringer hver dag i december et juletip med råd og vejledning til alle julemånedens mange gøremål og aktiviteter.

Dette er julehjælpens 13. tip. Find julehjælpens øvrige tip på de nedenstående links:

1: Genskab julekassen
2: Kom helskindet igennem julebordet
3: Find de bedste brunkager
4: Sådan gør du dine børn juleglade
5: Årets gavehits
6: Sådan holder du vægten i december
7: Her er de bedste juleøl
8: Sådan overlever din økonomi julen
9: Lyv bare op til jul
10:Hvilken snapsetype er du?
11: Sænk ambitionsniveauet
12: De bedste spil til ønskesedlen

Alle vil gerne give en gave, der glæder – og helst en gave, der signalerer, at man har ofret energi og kærlighed på at finde det helt rigtige til vedkommende. Men det kan nogle gange være svært at finde ud af præcis, hvad man skal give.

Heidi Kringelum, personlig shopper og ejer af servicevirksomheden Busypeople.dk giver her råd til, hvordan man køber de gode gaver. Hun mener, at det er vigtigt at holde sig for øje, at der kan være stor forskel på, hvad en personlig gave er. For nogle vil det være fantastisk at få det, der står øverst på ønskesedlen, mens andre skal have noget helt unikt. Derfor skal man først og fremmest gøre sig nogle tanker om personen.

LÆS ARTIKELHvad du ønsker – skal du selv købe

»Det er vigtigt, at du har sat dig ind, hvilke interesser personen har, og hvad personen går op i«, forklarer Heidi Kringelum og fortæller, at hun normalt beder om at få noget at vide om alt lige fra fritidsinteresser til yndlingsmærker for at kunne danne sig et billede af personen, inden der shoppes.

Hold øje med, hvad han kigger på
Dernæst handler det om at observere personen grundigt. Bedst er det, hvis man i løbet af året skriver ned, hver gang personen fortæller om et eller andet, vedkommende har set eller drømmer om. Har man ikke gjort det, må man i løbet af de næste par uger være ekstra opmærksom. Heidi Kringelum anbefaler eksempelvis mændene at være bedre til at holde øje med deres partnere på shoppingturene:

»Mange mænd går bare som prins Henrik bag dronning Margrethe, når de er med deres koner ude at shoppe. Men hvis de begyndte at observere deres koner og registrere, hvad de kigger på og prøver, ville julegaveindkøbene blive betydelig nemmere«, understreger hun og fortsætter med et tip til kvinderne:

»Hold øje med, hvad han kigger på. Hvad er det for nogle blade, han har liggende på kontoret eller læser i på toilettet? Bladr dem igennem og kommenter eventuelt nogle af tingene over for ham, og se hans reaktion«.

LÆS ARTIKEL Pas på julehandlen på nettet

Ty gerne til hvide løgne
Har disse metoder ikke givet nogen ideer, mener Heidi Kringelum, at man gerne må ty til en hvid løgn for at spore sig ind på den perfekte gave.

»Det er helt okay at lyve op til jul – jeg gør det selv hele tiden«, fortæller Heidi Kringelum og forklarer, hvordan løgnene kan bruges til at afprøve en julegaveide, hvis man er usikker på, om personen rent faktisk ville kunne lide det, man forestiller sig, vedkommende skal have.

»Hvis jeg har fået en ide om, at min svigermor eksempelvis skal have en blender, bruger jeg tit tricket med at bringe det på bane ved at sige noget i stil med: »Ih svigermor, jeg har lige fået denne her nye blender – den er godt nok smart«. Så ser jeg, hvordan hun reagerer, og prøver at få en dialog i gang ved at spørge, hvad hun synes om sådan en – og om hun egentlig har en, og så videre«.

På samme måde mener Heidi Kringelum, at det er vigtigt at lægge røgslør ud, når man har fundet ud af, hvad man skal købe, så der er lagt op til en endnu større overraskelse juleaften. Det er især vigtigt, hvis man har besluttet sig for at købe noget fra ønskesedlen.

»Når du får ønskesedlen i hånden, så sig noget i stil med: »Nå ja, det er da fint, men jeg har købt din gave for lang tid siden«. Eller kom med henkastede bemærkninger, der får det til at lyde, som om du er ved at købe noget helt andet. Så bliver fokus flyttet, og modtageren kan gå og gruble over, hvad i alverden du har fundet på, indtil juleaften«, råder hun og fortæller, at man også kan pirre modtageren ved eksempelvis at komme hjem med en kæmpestor, flot indpakket pakke, som naturligvis ikke har det fjerneste med den reelle julegave at gøre.

LÆS ARTIKELJulen varer længe – og derfor behøver den ikke være så sød

»Røgslør er altid godt op til jul. Led dem fuldstændig på vildspor, så de bliver overraskede, når gaven åbnes – så er der også en sjov historie at fortælle bagefter«.

Glem ikke størrelsen
Når den perfekte julegaveide er fundet, skal man ikke tro, at arbejdet nødvendigvis er overstået. Er der tale om tøj eller sko, handler det om at få købt det i den rigtige størrelse.

»Forkerte størrelser kan virkelig ødelægge en jul, og det er uanset, om trussen eller bh’en er købt for stor eller for lille«, forklarer Heidi Kringelum, der har to metoder til at finde frem til den rigtige størrelse.

»Enten sørger du for at få tjekket personens størrelser derhjemme, eller også ringer du til vedkommende. Hvis jeg skal bruge en venindes bh-størrelse, ringer jeg til hende og fortæller, at jeg skal bruge én størrelse, men at hun skal give mig sin størrelse på en række ting. Og så begynder jeg ellers at spørge til hendes hattestørrelse, skostørrelse og så videre – og til hendes bh-størrelse et sted i rækken. Det er tidskrævende, men samtidig også utrolig sjovt, for folk går meget op i at få svaret så præcist som muligt«.

Endelig er Heidi Kringelum ikke i tvivl om, at man sagtens kan arbejde med et budget, selv om man er på jagt efter den perfekte gave.

»Vi må erkende, at der er krisetider i Danmark, så selv om folk giver den gas op til jul, tror jeg alligevel, gaverne bliver mindre i år. Men jeg tror også, man sagtens kan finde en lækker gave til dem, man holder af, inden for et budget, og selv om det er en kliche, skal man huske på, at det jo ikke er gaven, men tanken, der tæller i sidste ende«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer